Prøv avisen

Dansk dannelsesopgave bliver at styrke Wikipedia

Jeppe Bundsgaard, der er professor på Danmarks institut for pædagogik og uddannelse på Aarhus Universitet, kalder det et kæmpe tab for både Danmark og undervisningssektoren, at det danske onlineleksikon-marked bliver overladt til det brugerbaserede onlineleksikon Wikipedia. Foto: Aarhus Universitet

Med lukningen af onlineleksikonet Den Store Danske må universiteter forbedre Wikipedia, mener professor

Først fyldte Gyldendals encyklopædi en hel reolmeter spækket med landets skarpeste eksperters artikler fra A til Å. Så blev de dyre blå bind erstattet af en cd-rom, som mange moderne computere ikke længere kan læse. Og så blev det hele lagt på nettet i form af Den Store Danske, men snart bliver den tilsyneladende erstattet af en tom side.

For i sidste uge kom det frem, at Gyldendal opgiver sit internetleksikon Denstoredanske.dk, der aldrig blev nogen ordentlig overskudsforretning. Det betyder i praksis, at det danske onlineleksikon-marked bliver overladt til det brugerbaserede onlineleksikon Wikipedia.

Jeppe Bundsgaard, der er professor på Danmarks institut for pædagogik og uddannelse på Aarhus Universitet, kalder det et kæmpe tab for både Danmark og undervisningssektoren.

”Det er umådeligt sørgeligt, at vi som samfund ikke er i stand til at opretholde et onlineleksikon af høj kvalitet. Det går nok især ud over landets elever og studerende, som altid har brugt leksika, mest som udgangspunkt for at undersøge emner nærmere. Nu må de nøjes med at søge på den stadig ufuldstændige og til tider utroværdige danske udgave af Wikipedia,” siger han.

Jeppe Bundsgaard håber, at Gyldendal vil overdrage encyklopædien til andre, så den i det mindste kan blive brugt af Wikipedia eller eventuelt af en fond, der kunne føre den videre. Augustinus Fonden har for eksempel megen ære af, at Den Store Danske i det hele taget blev et onlineleksikon, påpeger han.

”Det værste ville være, hvis siden bare blev lukket, og al den viden gik tabt. Det er nærmest utænkeligt, at en anden privat virksomhed end Gyldendal skulle lave en ny fysisk encyklopædi, så tiden må være moden til at lave et samarbejde mellem private og offentlige institutioner for at sikre adgang til leksikal viden,” siger han.

Han peger på, at undersøgelser viser, at den amerikanske udgave af Wikipedia faktisk er fuldt på højde med de konventionelle leksika, men det halter mere i et lille sprogområde som vores, hvor færre føler sig kaldet til at bidrage til de enkelte artikler.

”Man kunne sagtens forestille sig, at man simpelthen gjorde det til en del af universiteternes formidlingsforpligtelse, at forskerne også opdaterede Wikipedia på deres egne felter. Selv har jeg studerende, der skriver til Wikipedia som en del af deres eksamensprojekter,” siger han.

Den idé møder også opbakning i Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor Lars Konzack, der er lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet, også mener, at universiteterne nu må træde i karakter for at styrke Wikipedia, for eksempel ved at give forskerne formidlingspoint for at fylde huller ud på Wikipedia.

”I disse fake news-tider har danske skoleelever, og alle os andre, brug for et leksikon, som man kan stole på. Et nogenlunde objektivt leksikon, hvor det ikke er overladt til frivillige at bestemme, hvilke artikler der skal være,” siger Jeppe Bundsgaard.