Vinden har godt fat i de røde museumsflag foran Designmuseum Danmark, og de seneste år har museet mildt sagt også fået godt fat i både danskere og turister med en næsten femdobling af museumsgæster siden 2011. Det er således ikke længere kun Amalienborg, Marmorkirken og den katolske domkirke Sankt Ansgars Kirke, der tiltrækker mange mennesker til Bredgade i København. Og det mærkes i skolernes vinterferie, hvor museet allerede er fuldt af liv kort efter åbningstiden klokken 10.
”Ja, her er mange. Januar og februar er ellers vores stille periode,” siger museumsdirektøren Anne-Louise Sommer og smiler, mens hun kigger ind gennem udstillingslokalerne, der ikke kun er spækket med gæster, men også med alt fra morgen-madsemballage til brugskunst i det, der ved første øjekast godt kan ligne et eksklusivt møbelhus.
Men designbegrebet er også bredt på museet i Bredgade. For design kommer alle ved, der har prøvet at sidde på en stol, som hun siger:
”Mens nogle skal tage tilløb til at tage på kunstmuseum, er design relevant for alle, fordi alle i forvejen har et forhold til design. Den første del af vores udstilling hedder ’Dansk design nu’ og skal lære folk, at design er mange forskellige ting. De fleste forbinder en stol med design, men en legoklods er også design. Og en emballage for økologisk havremel er også design, det er bare grafisk design. Sådan kommer folk herind og ser en masse ting, de kender, sammen med ting, de ikke kender, så de opdager, at alt er design,” siger Anne-Louise Sommer og forklarer, at overdådigheden af stole herinde viser, at dansk design ikke kun blev båret frem af én bestemt stol, selvom det bestemt ikke skadede det danske designbrand, da John F. Kennedy sad på en dansk Wegner-stol, der blev kaldt ”The chair”, under den afgørende tv-duel mod Nixon i præsidentvalgkampen i 1960, hvor dansk design blev den store vinder, som hun siger.
”Udbredelsen af dansk møbeldesign skal både findes i, at man i 1950’erne og 1960’erne fangede en stil, der havde en fascinationskraft, men ikke mindst, at man også markedsførte den i stor stil. Staten, producenterne og designerne gik simpelthen sammen dengang, hvor dansk design samtidig kom til at afspejle et velfærdssamfunds-ideal, hvor få har for meget og færre for lidt. Og vi bor stadig i det, man kan kalde et designsamfund, hvor godt design er for alle. I det mindste i form af Margretheskåle i køkkenet,” siger museumsdirektøren, der mener, at en tur rundt på museet også er en rejse gennem Danmarks udvikling mod at blive et velfærdssamfund – med inspiration fra andre lande.
Det ser man også i de mere historiske rum, hvor man blandt andet kan følge ”stolens historie”, hvor stole, der engang var inspireret af udenlandske designere, med tiden er blevet danske.
”Danske designere har ikke kun formet stole og skåle, men de har også formet et folk. Og når jeg taler om design, går jeg altid tilbage til Grundloven, andelsbevægelsen, fagforeningsbevægelsen, Socialdemokratiet og velfærdstanken, der resulterede i alt fra FDB-møbler til funktionelle bygninger. Den danske velfærdshistorie er en ubrudt række af krav om at blive omgivet af ordentlige ting. Vi omgiver os med kvalitet overalt, selv når man kommer ind i baggårdene efterhånden. Og dansk design handler også meget om bæredygtighed,” siger hun, mens hun viser rundt på museet, hvor mange genstande er lavet af genbrugsmaterialer, der også viser vejen frem globalt.
Og med den intelligente design fra Danmark hører mange ting – som eksempel et såkaldt ”Lifestraw”, et smart designet sugerør, der kan rense forurenet vand, så man kan drikke det på stedet, hvor der ellers ikke er adgang til drikbart vand.
Sådan sætter dansk design nye standarder over hele verden. Og forklaringen på succesen for museet skal også både findes i museets egne bestræbelser og succesen for dansk design generelt, mener museumsdirektøren og peger på, at dansk design igen hitter overalt i øjeblikket fra Japan til USA.
Her i avisen har forfatteren Dorthe Nors også sagt, at hun tit har sendt en kærlig tanke til dansk design, som hun mener har medvirket til sin egen amerikanske succes som forfatter, fordi amerikanere forbinder Danmark med kvalitetsdesign, så det stærke designbrand også smitter af på andre kunstformer fra Danmark. Og herhjemme kan man blandt andet mærke interessen for design i et hav af boligprogrammer, ligesom det kommende designerprogram ”Danmarks næste klassiker” bliver vist i primetime på DR 1 til foråret.
Men museet har også selv gjort en del for at gøre det attraktivt at komme på museet, så det ikke kun er udstillingslokalerne, der emmer af design, men også caféen, museumsbutikken og museets bibliotek med en frit tilgængelig læsesal, der bliver flittigt brugt.
Midt i museet ligger også en stor smuk park, Grønnegården, og et designværksted giver adgang til børnenes eget hus, hvor de kan selv kan eksperimentere med formgivning. Børn kan også gå her på en designskole efter skoletid, ligesom vinterferiebørnene i dag allerede er i fuld gang med at lave små stole ud af ispinde og andre materialer. Og i 2017 modtog museet sågar en stor europæisk museumspris, en såkaldt DASA Award, for museets undervisningstilbud til børn og voksne i alle aldre, der således er i international topklasse.
De unge gæster tegner sig også for omkring halvdelen af museets omkring 280.000 årlige gæster. Faktisk er Designmuseum Danmark det museum i landet, der har den laveste gennemsnitsalder, forklarer Anne-Louise Sommer og tilføjer, at det nok også hænger sammen med, at museet er gratis for alle under 26 år og studerende i alle aldre.
Resten må pænt betale 115 kroner ved indgangen, men det gør mange altså også. For alle ved, at design koster penge.
