Dansk jul har masser af ikke-dansk i sig

En af de ældste danske juletraditioner er at spise god mad. Mange af julens andre traditioner har rødder i blandt andet USA, Tyskland og Sverige

I julen mødes danskerne derhjemme og på byens torve og hygger sig med julemad, juleknas og meget mere. Men mange af de danske juleelementer stammer fra udlandet. Arkivfoto.
I julen mødes danskerne derhjemme og på byens torve og hygger sig med julemad, juleknas og meget mere. Men mange af de danske juleelementer stammer fra udlandet. Arkivfoto. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

I Danmark har vi holdt jul i mere end 1000 år. Men julen har været fejret meget forskelligt i tidens løb. Fra vikingetidens og middelalderens umådeholdne æde- og drikkegilder over 1500- og 1600-tallets løsslupne fester med ”frække lege” for karle og piger til 1700-tallets pietistiske jul og kernefamiliens juletræsjul, som slog igennem i løbet af 1800-tallet.

Kun ganske få af vores juletraditioner såsom det flettede julehjerte, nogle af julesalmerne og julemærket er imidlertid oprindeligt danske. Alle de øvrige har været resultat af en påvirkning fra andre lande. For eksempel ville vi næppe have haft trommer, trompeter og flag på vore dages juletræ, hvis ikke det havde været for den nationalisme, der udsprang af Første og Anden Slesvigske Krig i henholdsvis 1848-1851 og 1864.

Vi ville heller ikke have haft julebukken af halm, luciaoptoget og julegløggen, hvis ikke det havde været for den hjemlige begejstring for alt, hvad der var nordisk, som fulgte i kølvandet af Anden Verdenskrig.

Men først og fremmest ville vi for eksempel hverken have haft juletræet, adventskransen eller julekalenderen, hvis ikke det havde været for den omfattende kulturimport fra det tyske område, som fandt sted gennem hele 1800-tallet og første del af 1900-tallet. Paradoksalt nok samtidig med at mange danskere i netop samme periode på grund af de politiske begivenheder udviklede en stærk antityskhed og afstandtagen fra alt, hvad der var tysk.

Efter Anden Verdenskrig blev især den amerikanske påvirkning af de danske juletraditioner meget udtalt. Allerede omkring 1950 kunne mange danskere nynne med på sangene ”White christmas” og ”Jingle bells” (som Otto Leisner havde givet en dansk tekst i 1947) og ”Rudolph the red-nosed reindeer”, som på dansk kom til at hedde ”Rudolf med den røde tud”.

Ikke engang tanken om at lave en tv-julekalender stammer fra Danmark. Danmarks Radio overtog i 1962 idéen fra svensk tv, som havde lanceret sin første julekalender et par år tidligere.

Julekalendernes og de øvrige juletraditioners udvikling fortæller imidlertid ikke kun historien om, hvordan vi i tidens løb er blevet påvirket af forskellige andre lande. Den siger også noget om det danske samfunds udvikling generelt og om udviklingen i danskernes identitet, mentalitet, holdninger og værdier.

Således var det for eksempel ikke noget tilfælde, at mange af tv-julekalenderne i 1970’erne handlede om meget andet end jul – og i hvert fald slet ikke om nisser. Det var ikke i tråd med socialrealismens og reformpædagogikkens ånd at lade overnaturlige væsener som nisser optræde i en julekalender, som blandt andet skulle lære børnene om samfundet og opdrage dem til at blive gode samfundsborgere.

Det var heller ikke noget tilfælde, at den historiske dimension pludselig kom ind som et stærkt element i mange tvjulekalenderne i 1990’erne og begyndelsen af 2000-tallet.

Efter Berlinmurens fald kom julekalendere som ”Alletides jul” og ”Alletiders nisse” (med Pyrus) i henholdsvis 1994 og 1995, ”Jul på Kronborg” i 2000 og ”Ludvig og julemanden” (som foregik på Børglum Kloster) i 2011 til at afspejle et behov hos mange danskere for at søge tilbage til de nationale rødder og en national identitet i en stærkt foranderlig europæiseret og globaliseret verden.

I juletraditionernes historie går der et vigtigt skel i tiden omkring 1800. Da det første juletræ, vi kender til i Danmark, blev tændt på godset Holsteinborg på Sydvestsjælland i 1808, blev det startskuddet til udviklingen af den form for hyggepræget familiejul, som de fleste danskere stadig holder.

De fleste af vores nuværende juletraditioner med julepynt, nisser, julemænd og så videre er således udviklet i løbet af de seneste 200 år. Enkelte af de nuværende juleskikke har imidlertid rødder meget længere tilbage i tiden. Det gælder for eksempel en af de allerældste danske juletraditioner: at man blandt andet fejrer julen ved at spise en masse god mad. Det gjorde vikingerne allerede i 900-tallet, og det har alle danskere – hvis de har haft mulighed for det – gjort hvert år lige siden.