Steen B. Andersen, folkeskolelærer og formand for Danmarks Biblioteksforening:
”Vi vil huske Carsten Jensens ’Den første sten’ (2015). I en traditionel historiebog vil man tale om magtstrukturer og alliancepartnere, men i Jensens roman foregår det på individplan. Derfor kan den fortælle, hvad krig er, og hvad krig gør ved mennesker. Det er en genretype, som vi nok kommer til at se mere til, fordi vi kan indleve os på en meget stærk måde, når store begivenheder opleves på det personlige plan. Og så er den særdeles velskrevet.
Jeg tror også, at vi stadig vil huske Yahya Hassans digtsamling ’Yahya Hassan’ (2013). Værket er meget tidstypisk og indvarsler en epoke, hvor vi får fat på samfundsproblemer med øjenvidneskildringer. På den måde får vi indsigt i en verden, vi ikke kender så meget til, men som vi konstant udtaler os om. Yahya Hassan gav stemme til en gruppe, vi ikke havde hørt så meget fra. Derfor tror jeg, at man vil se tilbage på ham som et nybrud.
Merete Pryds Helles ’Folkets skønhed’ vil også stadig blive læst om 50 år. Bogen fortæller noget om, hvordan man som menneske oplever at vokse op i et fattigt miljø. Det bliver ofte sagt, at folk skal tage sig sammen, men denne roman skildrer, hvor svært det er under vanskelige livsvilkår. Vi har jo set den slags fortællinger før, men hun skriver så fantastisk godt og minder os på den måde om, at de fleste af os faktisk har rødder i det, der ofte kaldes Udkantsdanmark.
Fælles for de tre værker er, at de viser, at litteraturen kan bringe store begivenheder ned på hverdagsplan. Det er en meget stærk ting og noget unikt, litteraturen kan, som modvægt til de hurtige glimt af virkeligheden, vi får andre steder fra.”
Mai Misfeldt, litteraturskribent og anmelder ved Kristeligt Dagblad:
”Jeg vil blandt andet fremhæve Christina Hesselholdts samlede værk ’Selskabet’(2015). Værket er en fortællekreds, hvor et antal karakterer fortæller på skift. På det nære menneskelige plan handler det om kærlighed, venskab, skilsmisse, ensomhed og død. På det overordnede plan handler værket om kunst, om litteratur og litteraturhistorie. Christina Hesselholdt er en eminent stilist, og den nydelse, det er at læse hendes prosa, er jeg sikker på, at man vil sætte pris på om 50 år.
Harald Voetmanns roman ’Alt under månen’ (2014) er en egensindig og dybt underholdende roman. Den udspiller sig i slutningen af 1500-tallet, hvor renæssancemennesket Tycho Brahe sidder i sit Uranienborg på Hven og sammen med sine assistenter er ved at kortlægge verdensrummet. Romanen trækker på en mængde historisk materiale, men det er ikke en historisk roman i den forstand. Det er en grotesk fortælling, et syrebad af vilde billeder, en hylende morsom, ravnsort komedie om menneskets fysiske og åndelige begær, storhedsvanvid og lidenhed, som hverken er blevet større eller mindre siden dengang, hvor Uranienborg knejsede på Hven.
Asta Olivia Nordenhofs digtsamling ’Det nemme og det ensomme’ (2013) vil blive læst og genlæst på grund af den helt særegne stemme, som Asta Oliva Nordenhof har. Hun skriver om sit eget liv og sine egne erfaringer med en utrolig fin og generøs åbenhed. Hun ophæver skellet imellem privat og politisk i erkendelsen af, at det private altid er politisk, og at den skam, der knytter sig til det private, kun kan overvindes ved at dele.”
Martin Glaz Serup, forfatter og ph.d. i litteraturvidenskab:
”Jakob Martin Strid har skrevet ’Den utrolige historie om den kæmpestore pære – eller beretningen om, hvordan Jeronimus Bjergstrøm Severin Olsen blev genindsat i sit retmæssige embede som Solbys borgmester til glæde for alle byens indbygere på nær én’ (2012). Bogen er morsom, ambitiøs, intertekstuel, traditionsbevidst og sprutter af fortælleglæde og af Strids velkendte tegninger, pangfarver og fortællestil. Den er et hovedværk i hans forfatterskab, der sagtens kan komme til at stå som den kanoniske standardreference til Strid, på samme måde som ’Halfdans ABC’ er blevet dét værk, man tænker på i forbindelse med Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsen.
Vi vil også huske Yahya Hassans ’Yahya Hassan’ (2013). Ikke kun fordi bogen med mere end 120.000 eksemplarer er den bedst sælgende debut i Danmark indtil nu, for på sigt betyder salgstal meget lidt. Når man stadig vil tale om, læse og huske Yayha Hassan om 50 år, er det simpelthen, fordi det er nogle gode digte, i litterær familie med Rudolf Broby-Johansens og Michael Strunges digte, som også stadig læses af samme årsag.
Asta Olivia Nordenhofs ’Det nemme og det ensomme’ (2013) indeholder sådan nogle stærke, tindrende, sårbare, sjove, energiske digte i en samling, der sammen med blandt andet Bjørn Rasmussens roman ’Huden er det elastiske hylster, der omgiver hele legemet’ (2011) indvarsler en ny, sjældent stærk generation i dansk litteratur. Med Nordenhofs bog får poesien en helt ny måde at tale på, på samme tid ligetil og sofistikeret.”