Dansk udenlandssucces er udstyret med løfterigt vås

Denne genudgivelse af en kortroman, som blev ignoreret i Danmark, men siden har gået sin sejrsgang i Europa, er et slags misbrug af en uskyldig

"Blot fordi bornerte tyskere ikke er i stand til at sige fra – man dyrker vel sin Wilkommenskultur – behøver store danske forlag jo ikke genopvarme flere æblekager. Og slet ikke at piske flødeskum til," skriver anmelder Rasmus Vangshardt om genudgivelsen af "Agathe".
"Blot fordi bornerte tyskere ikke er i stand til at sige fra – man dyrker vel sin Wilkommenskultur – behøver store danske forlag jo ikke genopvarme flere æblekager. Og slet ikke at piske flødeskum til," skriver anmelder Rasmus Vangshardt om genudgivelsen af "Agathe". . Foto: Lindhardt og Ringhof.

En desillusioneret, gammel psykiater med eget kontor i 1940’ernes Paris. Sartre på sofabordet, som man ikke kan tage sig sammen til at læse. Patienter på sofaen, der skælder ud. En yngre tysk kvinde, der insisterer på at møde én.

Det kunne lyde som opbygningen til en kort allegorisk roman fra midten af det forrige århundrede: Albert Camus’ ”Faldet” (1956) eller Max Frisch’ ”Homo faber” (1957). Det kunne også lyde godt.