Prøv avisen

Danske forfattere dyrker Bibelen

Illustration: Rasmus Juul.

Flere og flere danske forfattere gendigter, fortolker og refererer til Bibelen. Det skyldes en oparbejdet frihed til at tolke Bibelen, som man vil, og idérigdom fra folkekirkens side, mener eksperter

Forfatterne Kristian Ditlev Jensen og Jussi Adler-Olsen stod for nylig til et forfatterarrangement og diskuterede, hvad der egentlig udgør en god thriller. En historie, der er så spændende, at den får læseren helt op på dupperne og ud på kanten af sædet.

Og vi havde ikke snakket ret længe, før vi kom ind på, at Bibelen er fuld af thrillere fra ende til anden, siger Kristian Ditlev Jensen.

Det har fået forfatteren til blandt andet den anmelderroste erindringsbog Det bliver sagt til at tænke over, om han ikke snart skal til at fortælle nogle af Bibelens historier med sine egne ord. Og han er langtfra den eneste danske forfatter, der har fået den idé de senere år.

Lone Hørslev, Jens Blendstrup og Lars Husum giver hver deres bud på Det Gamle Testamentes fortællinger i den nye novellesamling Rigtige guder gider ikke psykologi. Sidste år kom Bjarne Reuters gendigtning Bogen og Synne Garff udgav Himmelhelten om Jesus som dreng.

Romanaktuelle Josefine Klougart hører også til de danske forfattere, der i øjeblikket overvejer at skrive en bibelfortælling om, efter hun sidste år holdt forfatterprædiken i to aarhusianske kirker.

Jeg har længe haft lyst til at dykke mere ned i bibelhistorien og måske se nærmere på de forskellige udgaver. Som sproginteresseret virker Bibelen jo som et virkeligt interessant værk, som er et prisme for så mange kulturhistoriske problemer, udfordringer og temaer. Især kunne jeg godt tænke mig at se på flere af de tekster, der ikke er med i den bibel, vi arbejder med i dag, siger hun.

For 20-30 år siden kom der for alvor gang i bibelomskrivningen herhjemme. Og her findes forklaringen på forfatternes store interesse for Bibelen i dag, mener Kasper Bro Larsen, lektor i teologi ved Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Danske forfattere skriver videre, hvor evangelisterne slap

Der er en slags højkonjunktur i det her for tiden. I 1970erne og 1980erne havde vi børnebiblerne fra Bibelselskabet og Seidelinerne (nu afdøde Anna Sophie Seidelin og Paul Seidelin, red.), Cecil Bødker og Johannes Møllehave. Den fortolkningsfrihed, de kom med, tror jeg har skabt grobund for, at flere tør give sig i kast med denne genre på en mere fri måde, mener han.

Rektor for Forfatterskolen I København Pablo Llambias holder jævnligt kurser på Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster for at inspirere præsters prædikenskrivning. Det har smittet af, så Llambias nu også selv bruger Det Nye Testamentes tekster, når han underviser Forfatterskolens begynderhold.

Han har dog svært ved at se, at hans studerende skulle interesse sig mere for Bibelen, selvom han ved, at flere i det nye kuld har en aktiv kristen baggrund.

Interessen er for dybde og alvor, måske også for metafysik. Men den er ikke specifikt eller særligt rettet mod kristendommen, siger han.

Måske er det slet ikke forfatterne selv, der har fundet på, at Bibelen er interessant at skrive ud fra. De reagerer bare på en god idé, når de hører én, mener Anne-Marie Mai, professor i litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet.

Jeg tror, det skyldes en idérigdom, som kommer fra folkekirken. Der sidder nogle folk, som har mange gode idéer til, hvordan man kan få Bibelen ud over rampen, og når de spørger forfatterne, tror jeg, at mange tænker, at det er en spændende udfordring. Bibelen betyder jo i forvejen et eller andet for de fleste forfattere, siger hun.