Angsten går langt over tankens yderste grænse. Sådan lyder et vers i Tove Ditlevsens digt ”Angst” fra 1963. Før hende kom H.C. Andersen, som ofte havde angst som motiv i sine eventyr, og ikke mindst Søren Kierkegaard, der behandlede angsten som tema i sin bog ”Begrebet Angest” fra 1844.
Selvom angsttemaet særligt de sidste 200 år har indtaget en vigtig rolle i litteraturen, så er forholdet mellem angst og litteratur underbelyst i dansk litteraturvidenskab, mener Markus Floris Christensen. Han er ph.d.-stipendiat på Flensborg Universitet i Tyskland, og sammen med kollegaen Anders Ehlers Dam, der er professor i dansk litteratur på samme universitet, har han derfor arrangeret en todages digital konference, som behandler angsten i litteraturen.
”Litteraturen kan være med til at berige vores sprog om angst og generelle forståelse for angstbegrebet. Samtidig med at den kan gøre opmærksom på, at angst ikke alene er noget, som kan fastsættes i psykiatriske og kliniske kategorier, men også er en grundlæggende bestanddel i den menneskelige tilværelse,” siger Markus Floris Christensen, der netop nu er i gang med at skrive en afhandling om samme emne.
”Konferencen skal give et indblik i, hvordan angsten bliver udtrykt i litteraturen, men også hvordan den forvandler sig gennem tiden og kan betyde noget forskelligt for forskellige forfattere. Der er en spænding mellem at se angst som et psykisk problem eller som et eksistentielt forhold og en del af livet,” tilføjer professor Anders Ehlers Dam.
Ud over at være et underbelyst emne i dansk litteraturforskning, så er det i stigende grad et nutidigt samfundsproblem, fastslår Markus Floris Christensen, som oplyser, at man alene under coronapandemien har set en stigning på 35 procent i antallet af mennesker, som bliver henvist til behandling for angst.
Både tyske og danske forskere er inviteret til konferencen, som i går begyndte med en introduktion til angst og katastrofe i Søren Kierkegaards forfatterskab, og i eftermiddag afsluttes med et oplæg om angst og intimitet i nyere dansk fiktion. Men noget helt særligt, bemærker Markus Floris Christensen, er, at begivenheden har trukket stor opmærksomhed fra mennesker uden for forskermiljøet.
”I første omgang er det en litteraturhistorisk konference, men det viser sig, at der er bredere interesse for emnet. Og det siger noget om, at der måske er en slags higen efter et andet sprog til at begribe angsten med, end det vi ellers finder i samtiden.”
Helt overordnet håber Markus Floris Christensen og Anders Ehlers Dam, at konferencen kan være med til at belyse, hvordan litteraturforskning på sigt kan være med til at præge angstforskningen.
”I dag forsker man især i angst inden for evolutionspsykologi og den kognitive psykologi – altså naturvidenskabeligt forankrede traditioner. Med konferencen vil vi gerne vise, at litteraturen og litteraturforskningen også har en berettigelse og en styrke, når det kommer til at forstå, hvad angst overhovedet er for en størrelse,” siger Markus Floris Christensen.