Prøv avisen

Dansk kulturarv fra Skagen skaller bort

Afskalning: Nyt forskerhold har fundet ny forklaring på skaderne på Krøyers skagensmalerier Foto: Den Hirschsprungske Samling

Forskerhold har undersøgt den kendte skagensmaler P. S. Krøyers malerier og fundet en ny forklaring på, hvorfor malingen på hans værker skaller af. Fundet kan hjælpe med at bevare dansk kulturarv fra Skagen, som risikerer at skalle bort

Skagensmalerens kunstnerhustru Marie Krøyer står på stranden med parrets jagthund ved sin side. Hun er iklædt en let hvid kjole og ser længselsfuldt ud over stranden mod noget, vi ikke helt kan se, hvad er.

Marie Krøyer er motivet i det kendte skagensmaleri ”Sommeraften på Skagens Sønderstrand”. Men det mest specielle ved maleriet er alligevel lyset.

Maleriet bekræfter myten om en bestemt tone af blå, der kun eksisterer i skumringstimen i Skagen. Skagboerne kalder det for ”blå-time-blå”. Skagenslyset og den specielle blåtone har gjort P. S. Krøyer og de øvrige skagensmalere i det skandinaviske kunstnerkollektiv, der malede fiskerne, den barske natur og det atmosfæriske lys i Skagen i slutningen af 1800-tallet, til dansk kulturarv.

Men netop den mytiske lysende blå farve, som er et tilbagevendende tema i Krøyers værker, kan også at være hans akilleshæl. Farven på især de store blå områder i nogle af hans vigtigste malerier af skagensfiskerne og Skagen Strand er nemlig begyndt af skalle af.

Gennem en årrække har forskere og konservatorer forsøgt at finde forklaringen på de bittesmå afskalninger i Krøyers malerier. Tidligere har man ment, at sandkorn kunne forklare skaderne, fordi Krøyer ofte malede på stranden, og afskalningerne har samme størrelse som sandkorn.

Men nu har et hold af forskere og kemikere fra Kunstkonserveringen og CATS Center for Art Technological Studies gennem en undersøgelse af otte af Krøyers malerier fundet en ny forklaring:

Krøyer skiftede på et tidspunkt sent i 1880’erne fra pigmentet blyhvidt, som hyppigst blev brugt af kunstnere i Krøyers samtid, til det nye pigment zinkhvidt. Zinkhvidt blev brugt til at genskabe det særlige ved skagenslyset, men zinkfarven holdt samtidig meget dårligere end blyfarven. Overgangen til zinkhvidt kan være del af forklaringen på, hvorfor Krøyers senere værker skaller af, mens de ældre er bedre bevaret, siger Cecil Krarup Andersen, adjunkt ved Kunstakademiets Konservatorskole.

"Vi har i mange år kæmpet med, hvordan vi bedst bevarer Krøyers malerier, fordi de skaller og er ret skrøbelige i farvelaget. Vi har haft den hypotese, at det kunne have noget med hans malerteknik at gøre. Vores undersøgelse viste, at Krøyer skiftede sin palet ud, mest markant den hvide farve," siger Cecil Krarup Andersen.

"Vi opdagede, at han skiftede meget konsekvent fra det ene pigment til et andet, som vi ved, giver et ustabilt farvelag. Der er god grund til at antage, at det er en medvirkende faktor til afskalningen," siger hun.

Selvom zinkhvidt har været kendt siden middelalderen, blev det først sent muligt at benytte det til oliefarver. Der er fundet brug af zinkhvidt hos Krøyers prominente malerkollegaer som Vincent van Gogh og Édouard Manet.

Fundet får konsekvenser for, hvordan skagensmalerierne skal behandles, siger Cecil Krarup Andersen. Blandt andet kan det betyde, at malerierne ikke i samme grad kan blive transporteret rundt, fordi det kan risikere at gøre skade på de i forvejen skrøbelige malerier. Derfor er undersøgelser som denne vigtige, understreger hun. Den kan være med til at bevare dansk kulturarv, som ellers risikerer at skalle bort.

”Undersøgelsen har implikationer for konservatorernes arbejde og for museernes arbejde i forhold til, hvordan vi skal opbevare og transportere værkerne. Det er vigtigt at forstå indholdet i farvelaget for simpelthen at kunne bevare dem," siger hun.

"Sommeraften ved Skagens Strand" helt tæt på. Billedet viser et område af maleriet plaget af utallige små afskalninger. Foto: Den Hirschsprungske Samling