Vildt på gaflen. Vikinge- og stenalderkost. Hverdagsmad. Syltning. Lakrids i maden. Mad med chokolade.
Det er eksempler på bøger om mad, som forlagene sender ud de kommende måneder. Og de kan tilsyneladende blive ved med at finde nye kulinariske oplevelser og dygtige mennesker til at akkompagnere de flotte billeder af mad.
Kogebøger er en helt central del af det at udgive populære fagbøger. Mad skal vi jo alle have, og kogebøger taler til vores sanser. Det er efter min mening gået op for mange der måske ikke brugte så meget tid i køkkenet før at her får man altså også lov til at bruge sin kreative side, siger Ulla Mervild, forlagschef hos Politikens Forlag, en af de bogudgivere, der er på vej med flest kogebøger.
LÆS OGSÅ: Mad er noget, man læser om
Danskerne elsker tilsyneladende at få præsenteret mad på nye måder, hvilket også afsløres i tv-fladen, hvor det ikke skorter på mere eller mindre professionelle madlavere i fuld sving med at fortælle os, hvordan råvarerne skal tilberedes.
Men paradoksalt nok omdanner danskerne ikke de mange gode råd om mad til spændende nye retter i deres eget køkken. Ifølge kok gennem 35 år Bo Jacobsen fra Restaurationen kan danskerne slet ikke længere lave mad. Før i tiden kunne alle familier lave mad ud fra en lang tradition opbygget gennem årtusinder.
Men det folkehåndværk har vi smidt væk, sagde han for nylig i DR 2s Deadline.
I dag bruger en almindelig dansk husstand omkring 10 procent af sine penge på fødevarer. Det er markant mindre end tidligere og sammenlignet med andre lande. Interessen for madbøger og -udsendelser handler ifølge Bo Jacobsen snarere om kropskultur og identitet og hvilke signaler, vi sender til hinanden.
Det er præst og madskribent Poul Joachim Stender helt enig i. For nok er danskerne optagede af lækker og veltilberedt mad med gode råvarer, men alligevel smutter mange hen og køber det billigste og nemmeste i discount-supermarkeder.
Men hjemme på bogreolerne står der lange rækker af flotte kogebøger, hvor alt er vellykket og perfekt modsat vores eget liv. Kogebøger er drømme om et ideelt liv. Vi bladrer og drømmer os ind i et liv med langsommelighed og sensuelle og flotte middage. Så klapper vi bogen sammen og skynder os ud i køkkenet, hvor kødsovsen brænder på, siger han og sammenligner tendensen med danskernes indkøb af samtalekøkkener op gennem 00erne, som efterfølgende angiveligt aldrig blev brugt.
Det store fokus på mad og æstetik er ifølge Poul Joachim Stender blevet en slags erstatning for kirken, hvor man i gamle dage fik serveret drømmen om skønheden i paradis. Det er et symptom på en krakeleret moderne tilværelse, hvor arbejdet fylder mere, børnene dominerer, og der ikke er tid til dyder som madlavning og indtagelse af maden sammen om et bord i en fredelig stund.
Kogebøger er også blevet en kompensation for kødets lyster, påpeger han:
Det er tankevækkende, at antallet af kogebøger stiger, i takt med at danskernes seksualitet daler. Aldrig har så mange haft problemer i deres parforhold. Folk er så meget væk fra hinanden i hverdagen, og når de så endelig er hjemme sammen, kaster de sig over motion og mad i stedet for hinanden, siger han.