Dantes indflydelse på forfattere kan ikke overvurderes

Den 1. juni for 750 år siden blev Dante Alighieri født. Den italienske digters guddommelige og samtidig folkelige komedie satte en milepæl i historiefortælling og påvirker stadig forfattere

Dante Alighieris 750 års fødselsdag har fået stor opmærksomhed. Her fejres han i sin fødeby Firenze i Italien. Foto: Mauricio Degl' Innocenti/EPA

Selvom han gik på jorden for over 700 år siden, var Dantes ”Den Guddommelige Komedie” så skelsættende og stærk, at den efter den italienske forfatters død blev ophøjet til tidløs litteratur, der stadig har en stor indvirkning på nutidens forfattere.

Det kunne man læse her i avisen tidligere på ugen i anmeldelsen af Harald Voetmanns nye roman, ”Syner og fristelser”, om den dødeligt syge benediktinermunk Othlo, hvor der trædes i Dantes fodspor

”Othlo bliver ført til himmel og helvede og en slags limbo af en fører og rejsefælle, der giver mindelser om Dantes 'Den Guddommelige Komedie'. Men i modsætning til den, som ender med Dantes oplysning, forståelse og vej ind i Paradis, så går det anderledes med Othlo,” skriver Lars Handesten.

Det er ikke bemærkelsesværdigt, at Dante stadig har den indflydelse, mener Anders Thyrring Andersen, litteraturhistoriker, teolog og forfatter.

”'Den guddommelige komedie' var unik og moderne, da den blev skrevet, og betyder så enormt meget for, hvordan vi skriver og tænker, at det ikke kan overvurderes. Som fagmand - og personligt - vil jeg uden tøven sige, at det er det største digterværk, der nogensinde er skrevet, og ikke engang Shakespeare når derop,” siger Anders Thyrring Andersen.

Han påpeger, at ”Den Guddommelige Komedie” er en afgørende forudsætning for al senere europæisk litteratur, både kristen og ikke-kristen. Dantes indflydelse kan ifølge litteraturforskeren kun forstås ved både at se på den historiske og den litteratur-historiske sammenhæng:

”Den antikke litteratur, den græske og romerske antik og en stor del af den middelalderlige litteratur blev skrevet ud fra en anden opfattelse af, hvad menneskeliv var. Man skulle skrive i ophøjet stil om ophøjede emner og om betydningsfulde personer. Og man måtte kun skrive i lav stil om lavere emner og om almindelige mennesker. Det var utænkeligt at beskrive dagligdagslivet i ophøjet stil. I så fald kun komisk og i steriliseret form, hvad vi i dag vil kalde komedie, mens det ophøjede var tiltænkt tragedien. Og netop derfor kaldte Dante sit værk for en komedie. Det guddommelige kom først senere,” fortæller Anders Thyrring Andersen.

Dante satte ifølge ham en milepæl i litteraturhistorien ved mellem 1304 og 1321 at skrive et værk skrevet på folkets eget sprog og ikke på latin, som omhandler menneskets rejse mod Gud og det guddommelige. Han førte højt og lavt sammen, og som den første nogensinde meget realistisk.

”Det var et fuldstændig grundlæggende og i den forstand meget moderne formmæssigt nybrud. Han var den første til at give sin karakter en bevægelse og udvikling, som afspejlede tidens og evighedens bevægelse, som også er en uadskillelig del af at være menneske. Sådan fortæller vi stadig historier i dag. Og selvom det er en guddommelig fortælling, så var hans komedie samtidig så realistisk og hjerteskærende, at man kan genkende sig selv i hver linje. Det er forbløffende med en afstand på 800 år.

Forfatter Kristian Ditlev Jensen kalder Dante for ”en kliché”, som man bør unde sig selv at læse:

”Jeg læste først teksten som sprog på litteratur-studiet og så ham derfor som digter. Men der skete et skift, da en psykolog, jeg var i terapi hos, insisterede på, at han var filosof. Jeg havde svært ved at acceptere det. Men hun sagde: 'Det er jo ham, der har udtænkt hele Helvede!'. I dag ville jeg derfor selv kalde ham digter og teolog. Jeg kan stadig huske, hvordan hans kredse i Helvede greb mig første gang, jeg var i dem. Fordi de er så konkrete. Selvmordere bliver forvandlet til træer, og træets form skildrer selvmorderens sindstilstand,” siger Kristian Ditlev Jensen.