Prøv avisen
Mit kulturliv

David Bowie har været med til at forme mig som menneske

Dramatikeren Christian Lollike har i samarbejde med Aarhus Festuge produceret mindesmærket ”We are not real”, hvor dukker i 1:1-størrelse ligger forskellige steder i Aarhus Midtby og forestiller døde flygtninge. Foto: Scanpix

”Sportssproget gør os alle sammen dummere,” siger dramatikeren Christian Lollike, der er direktør for teatret Sort/Hvid, og som har co-produceret flere værker med Aarhus Festuge, der finder sted i denne uge

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

"Jeg har læst ”1Q84”. Jeg ved ikke, om det nødvendigvis er Murakamis bedste, men jeg er dog meget optaget af hans måde at beskrive andre bevidstheder og intelligenser på. Samtidig læste jeg den britiske forfatter Julian Barnes' seneste bog, som er sær, fordi den ene halvdel handler om ballonluftfart og Sarah Bernhards kærlighedsliv, og den anden halvdel er rå beskrivelse af forfatterens egen sorgproces i forbindelse med hans kones død. Jeg bokser stadig med koblingen mellem de to, men især bogens sidste del satte sig i mig."

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

"Det er nok Dostojevskijs ”Brødrene Karamasov”. Den tager jo fat om temaer som samvittighed, skyld, ansvar og medmenneskelighed. Den bog har bestemt været med til at forme mit syn på de temaer."

Hvad vi du anbefale fra kulturudbuddet lige nu?

"I øjeblikket vil jeg anbefale, at man tager del i druknedramaet i Middelhavet og forsøger at engagere sig i asylspillet. Det er jo et drama, der hver dag udfordrer vores idéer om, hvad medmenneskelighed, hvad skyld og ansvar vil sige. Det er jo fejlagtigt, når man tolker dette drama som tragisk. For at noget er tragisk, skal det vel have et element af noget uafvendeligt - og det kan man jo ikke sige, at dette drama har."

Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?

"Det er svært at pege på en kulturoplevelse, der har været med til at forme mig, for der er jo mange. Derudover er det også umuligt for mig at skille min kunstnerrolle fra min livrolle, og apropos de to roller vil jeg pege på David Bowies musikalske værker. De har haft stor betydning, også for den måde jeg tænker begge roller. Nietzsches hovedværker var jeg også decideret forblændet af i en længere periode."

Hvilken koncert har du senest været til?

"Jeg var til en asyl-koncert i et Røde Kors-asylcenter sankthansaften. Her spillede og sang asylsøgere i et band, og det var en meget rørende oplevelse. Jeg vil påstå, at deres situation og desperation kunne høres i både i covernumre som ”Working class hero”, ”The Wall” og deres egen selvkomponerede sange."

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

"Jeg er glad for at læse digte og synes, at digtningen er vigtig, fordi der er så mange ord, der fortjener at blive undersøgt. ”Tålt ophold” for eksempel. Og alt det der sportssprog, som alle taler i øjeblikket: ”på den lange bane” og ”på den korte bane”, ”beslutningen er sparket til hjørne” og så videre og så videre. Det gør os alle sammen dummere. Sprog er jo virkelighedsskabelse, og hvis vi hele tiden taler i sportssprog og i konkurrence-metaforer, ja, så bliver det vores virkelighed."

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

"Ja, masser, men det handler ikke om genre - men om alt det bras, der bliver lavet uden nogen nødvendighed. Og så er der selvfølgelig de projekter, hvor nødvendigheden er blevet så magtpåliggende, at fantasien er forsvundet."