I begyndelsen af året kunne danske tv-seere på DR 1 følge en række kunstmalere kæmpe om at vinde titlen som ”Danmarks bedste portrætmaler”. Dernæst gik jagten ind på at finde et møbel, som fortjente titlen som ”Danmarks næste klassiker”. Og nu har endnu en konkurrence med kunsthåndværk i centrum, ”Keramikkamp”, set dagens lys på TV 2. Andet afsnit sendes i aften.
I programmet kan tv-seere følge en række hobbykeramikere forvandle ler til alt fra spisestel til babusjkadukker og gå igennem prøvelser som rakubrænding i jagten på at vinde titlen som Danmarks bedste hobbykeramiker.
”Keramikkamp” er inspireret af BBC-programmet ”The Great Pottery Throw Down” og lader til at følge samme opskrift som seersuccesen ”Den store bagedyst” – her er mel og sukkerglasur bare skiftet ud med ler og keramisk glasur, men følelserne og ikke mindst tårerne, når tingene ikke går helt som håbet, er intakte. Men hvad siger det om tiden, at programmer med kunsthåndværk – og konkurrence – i centrum har ramt sendefladen?
Ifølge Pia Wirnfeldt, der er museumsdirektør ved Clay – Keramikmuseum Danmark i Middelfart, er der i øjeblikket generelt stor interesse for kunsthåndværk og ikke mindst keramik.
”Der er i vores tid en stor interesse for håndens arbejde – der hvor man fornemmer, at der har været et menneske bag et udtryk, der definerer et unikt formsprog eller en unik fortælling, som du ikke får i et masseproduceret produkt. I forhold til keramikken og den store interesse, vi oplever her, handler det blandt andet om, at vi i disse år har en enorm sult efter at sanse selve materialiteten i det håndgjorte udtryk,” siger Pia Wirnfeldt, der mener, at leret og keramikken indeholder en forankring og jordbundenhed, som er en vigtig modvægt til den digitale informationsstrøm, vi ellers bombarderes med.
Museumsdirektøren har set det første afsnit af ”Keramikkamp”, som blev sendt sidste onsdag, og hun tror, at programmet imødekommer en trang i tiden til at forstå de ældre håndværk.
”Pottemagerhåndværket er ikke nyt, det har eksisteret gennem flere århundreder og overlevet fra generation til generation som en mesterlæreruddannelse, men der er en særlig interesse for de keramiske teknikker og arbejdsmetoder lige nu. Vi åbner også en udstilling på fredag, der netop handler om det ædle håndværk, som pottemageri er. Det ser så legende let ud, når man har drejet en kop i hånden, men i virkeligheden er det en svær håndværksdisciplin, som det tager mange år at lære. ’Keramikkamp’ er med til at vise, at det ikke bare er at gå til drejeskiven med en klat ler og så dreje seks ens kopper,” siger Pia Wirnfeldt.
Selvom kunsthåndværk er populære i tiden, er programmerne med kunsthåndværk i centrum også udtryk for en anden tendens. Ifølge Hanne Bruun, der er professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, illustrerer programmer som ”Danmarks bedste portrætmaler”, ”Danmarks næste klassiker” og ”Keramikkamp” også, at DR 1 og TV 2 har fået øjnene op for et format, der kan lokke seerne til skærmen, når det handler om ellers smalle emner som kunsthåndværk.
”Programmerne er aflæggere af ’Den store bagedyst’. Når man ser en succes, har det ofte en form for lemmingeeffekt, hvor man laver programmer, der er magen til, men varierer temaet, så godt som man nu kan. De to public service-stationer kan så være særligt interesseret i at tage temaer op, som de har forpligtelse til at dække som kunst og kulturhistorie, og så gøre dem mere spiselige, end kulturprogrammer måske ellers er. På den måde appellerer de til nogle andre mennesker end dem, der normalt sidder og kigger på kunsthåndværksprogrammer,” siger Hanne Bruun.
Ifølge hende er det nødvendigt i en tid, hvor det ellers kan være svært at lokke dans-kerne til tv-skærmen.
”Som public service-kanal er man forpligtet til at dække bredt. Man må derfor tænke kreativt og prøve at løfte det klassiske indhold med andre fortællegreb og genrer, end man normalt ville,” siger Hanne Bruun, der peger på, at DR-programmer som ”Kunstquiz” og ”Den klassiske musikquiz” samt forskellige programmer om antikhandel, hvor kulturhistoriske fakta proppes ind imellem det mere lette, er eksempler på det samme.