Prøv avisen

De bedste historier findes i hverdagen

Illustrationerne til ”Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved” har gjort Wolf Erlbruch verdensberømt.– Foto fra bogen.

Jeg forstår ikke, hvorfor man laver voldelige tegnefilm og computerspil til børn. For det er da en illusion at tro, at det ikke påvirker dem, siger den tyske børnebogsforfatter og -illustrator Wolf Erlbruch. Læs eller genlæs interviewet fra 2011 i anledningen af, at han er årets modtager af Astrid Lindgren-prisen 2017 på fem millioner svenske kroner

Det er få børnebøger, der kan få min femårige søn til at slukke fladskærmen frivilligt for at få læst en historie læst højt. Men Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved er en af de få undtagelser.

Titlen er ganske dækkende for historiens indhold, en lille lortekrimi, der fører muldvarpen fra dyr til dyr, indtil den har fundet gerningsmanden eller rettere dyret. Men det er de ublufærdige tegninger, der viser, hvordan det ser ud, når dyr laver bummelum, der for alvor fremkalder begejstrede brøl fra den femårige i sofaen. For fækalier virker både forbudt og fascinerende. Men den slags er kun naturligt, mener den 63-årige tyske arkitekturprofessor Wolf Erlbruch, der står bag de virkningsfulde tegninger.

Der bor et barn i ethvert voksent menneske. Og jeg kan stadig nyde synet af en hest, der løfter hestehalen for at sprøjte hestepærer ud. Det er jo fantastisk fascinerende at se på, så mine tegninger bygger på min egen begejstring, siger Wolf Erlbruch.

Det er 20 år siden, at historien om muldvarpen første gang kom på gaden i Tyskland. Men dengang syntes boghandlerne mest af alt, at historien virkede ulækker, så bogen blev gemt væk, indtil den til sidst kom på udsalg. Og så skete der noget. For da bøgerne først kom frem i lyset, begyndte folk at spørge efter dem.

Siden er børnebogen blevet en kultklassiker, der har solgt i flere hundrede tusinde eksemplarer til blandt andre danske børn. Og nu er Wolf Erlbruch igen aktuel i Danmark, hvor fem af hans bedste historier inklusive den om muldvarpen er samlet i børnebogen De hæslige fem, Muldvarpen og tre andre gode historier.

I den forbindelse er han også rejst til København for at gøre reklame for den danske udgivelse, og Deres udsendte møder ham på forlaget Rosinante for at høre historien bag hans historier og få hans bud på, hvad god børnekultur er:

"Æstetikken er vigtig i børnebøger. Nogle tror, at man kan tillade sig at sjuske, når man tegner til børn. Men børn er fremragende æstetikere, der sanser og ser langt mere, end man tror. Og man skal ikke nøjes med at tegne det, man tror, at de forstår. For de forstår langt mere, end man tror," siger Wolf Erlbruch og fortsætter:

"Jeg finder selv min inspiration i almindelig kunst. For jeg synes, at den kunstneriske kvalitet tit bliver glemt, når det handler om at illustrere børnebøger. Mange børnebøger har først og fremmest et etisk sigte. Men jeg bryder mig ikke om overpædagogiske børnebøger, der fortæller børn, hvad de skal gøre. Selvfølgelig må mine historier gerne føre til eftertanke. Men børnebogen skal være et samtalerum mellem børn og deres forældre, så de selv kan tale om, hvad historien handler om. Og mit eget mål er, at forældre også skal få noget ud af det. Det er jo forældrene, der køber bogen for at læse den op for de små børn. Og hvis forældrene ikke kan lide bogen, gider de selvfølgelig heller ikke læse den op igen."

Wolf Erlbruch har en fortid som reklametegner og professor i arkitektur, design og kunst ved Bergische Universität i Wuppertal i Ruhr-distriktet. Og han blev først børnebogsillustrator, da han selv blev far i en sen alder, fortæller han:

"Jeg fik en forespørgsel fra et forlag, der ville have mig til at illustrere en børnebog om en ørn, der ikke ville flyve. Og jeg syntes, at det var en sjov idé, så jeg på den måde kunne vise min egen søn, at jeg også havde lavet en børnebog. Men jeg fandt først min stil, da jeg tegnede mulpvarpen fem år senere. For dér fandt jeg straks et udtryk, jeg vidste, at jeg kunne bruge til noget," siger Wolf Erlbruch, der siden har ladet sig inspirere af sin egen søn til historien om Leonard, der gerne ville være en hund. For den historie bygger på en sand historie.

"Min søn var rædselslagen for hunde, da han var lille, og han reagerede ved at opføre sig som en, så han sad meget på alle fire og gøede. Og når vi skulle spise aftensmad, ville han også have sin tallerken serveret under bordet som en hund. Det stod på i flere år. Flere af mine venner blev bekymrede på mine vegne og opfordrede mig til at søge hjælp til min dreng. Men jeg forstod selv, at hans måde at tackle frygten for hunde på var at gå ind i rollen som hund. Og det hjalp ham faktisk. For en morgen stod han op og sagde, at han ikke var bange for hunde længere. Siden turde han godt gå hen til de store hunde, ligesom han gerne ville spise ved bordet."

Leonard er blandt de fem historier, der nu er blevet genudgivet på dansk. Og selvom de både er fantastifuldt fortalt og tegnet, er de alle hentet et sted fra hverdagen, fortæller han:

"Jeg kan godt lide at bruge mit eget liv i mine historier. For jeg tror ofte, at man finder de bedste historier i hverdagen. Det kendetegnende for de bedste fantasihistorier af for eksempel Astrid Lindgren er jo også, at de tager udgangspunkt i en verden, som børn kender i forvejen. Der er masser af eventyr i hverdagen, hvis man er nysgerrig nok. Børnenes hverdag er spændende nok. Jeg forstår ikke, hvorfor man laver voldelige tegnefilm og computerspil til børn. For det er da en illusion at tro, at det ikke påvirker dem. Og jeg synes ærligt talt, at man skulle skåne små børn for historier om sex og mord."

De hæslige fem, muldvarpen og tre andre gode historier er udkommet på forlaget Rosinante.