Prøv avisen

De er enige om at være uenige

Skuespillerparret Marie Louise Wille og Thomas Bang indgår masser af kompromiser for at tilpasse sig hinanden og mener, at man sagtens kan skille den kompromisløse kunstner fra den kompromissøgende ægtefælle. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

Skuespillerparret Marie Louise Wille og Thomas Bang føler begge jalousi, når den elskede skal kysse en anden på scenen. Men de er sikre på, at de gør hinanden til bedre skuespillere

De siger selv, de er som svampe, der suger alting til sig. En rolle kan være altopslugende, og opstår der uenighed eller egentlig konflikt i et prøveforløb, er de begge tilbøjelige til at se tingene fra den side, der tilhører den karakter, de spiller. Det går an, når man er kolleger, men bliver straks mere problematisk, når man samtidig er ægtepar.

Det kan godt komme til at gøre lidt ondt i privatlivet, simpelthen fordi vi ikke synes det samme. Vi er to forskellige mennesker, og det er en vidunderlig ting, at vi er det. Men når vi ikke er på samme produktion, så kan jeg jo komme hjem og sige et eller andet om nogle problemer, jeg har med en rolle eller med den, jeg spiller over for, og så får jeg forståelse, omsorg og kærlighed fra min mand. Men når vi derimod er samme sted, så får jeg ikke den samme opbakning, for måske mener Thomas noget helt andet om den givne situation, siger Marie Louise Wille.

Når man arbejder kunstnerisk, så suger man teksten til sig, og er tilbøjelig til at se situationerne ud gennem sin karakters øjne. Og i det kan der nemt opstå en konflikt. Louise kan synes, at den scene, vi har sammen, handler om noget helt andet end det, jeg synes, den handler om. Simpelthen fordi karaktererne ser forskelligt på det, siger Thomas Bang.

Og hvis det så bliver sådan en intellektuel diskussion om, hvad der er rigtigt, så kan det ende helt åndssvagt, når man tager den slags med hjem, siger Marie Louise Wille, og får et smilende nik fra sin mand.

LÆS OGSÅ: Teater fortæller om cancerramts sidste dage

De to skuespillere er par både privat og professionelt, og klangbunden under kærligheden såvel som arbejdsfællesskabet er blandt andet en enighed om at være uenige.

Vi accepterer, at nogle gange mener vi bare ikke det samme. Vi skal både være ét og overhovedet ikke være ét, siger de.

Marie Louise Wille og Thomas Bang har gjort sig det mageligt i hver sin lænestol. Han sidder mest stille, mens hun jævnligt flytter på sig og svinger benene skiftevis over højre og venstre armlæn. Oftest lander de på højre, så hun vender front mod ham. Hun har let til smil og blænder jævnlig op for det karakteristiske mellemrum mellem fortænderne, han er mere alvorlig med varme øjne, der ustandselig søger hendes.

Stuen, vi sidder i, er lys og rummelig, som hele den store lejlighed, der ligger på tredje sal i en ejendom, der er placeret i Aarhus absolutte centrum. Her bor de på tredje år sammen med døtrene Tallulah og Uma på 13 og 4 år.

Marie Louise Wille og Thomas Bang er begge en del af det faste ensemble på Aarhus Teater. De står ofte på scenen sammen i samme forestilling, og har dermed også lange arbejdsdage med fælles prøveforløb. I det forløbne år har de spillet tæt sammen i forestillingerne Farlige forbindelser og Ibsen-klassikerenRosmersholm. Det har slidt, og de er enige om, at det lige nu er godt, at han er i gang med prøver på Les miserables, mens hun er med i det irske stykke Dans under høstmånen, der har premiere i april.

Selvom der kan være ulemper forbundet med at være så tæt knyttet arbejdsmæssigt, er de enige om, at det fælles fag først og fremmest er en styrke.

Jeg sætter ekstremt meget pris på Louises råd og hendes måder at se vores arbejde på. Hun har en stærk analytisk sans, og så er hun også småskør, og det gør, at hun tit kan se de skæve ting, der gør en rolle ekstra interessant, siger Thomas Bang og fortæller om dengang, hvor han øvede på en rolle som homoseksuel forfører og ikke rigtigt kunne få hold på det.

Forstil dig, at du har en hale, sagde Louise og det havde jeg jo aldrig selv fundet på, siger Thomas Bang, mens han rejser sig og går lidt frem og tilbage i stuen sådan som forføreren kom til at gå på scenen.

Marie Louise Wille ser grinende til, men bliver hurtigt tankefuld, da hun bliver spurgt om, hvad det så er, hun kan lære af Thomas.

Når Thomas ser en tekst, kan han lynhurtigt lave sådan nogle analyser af, hvor man skal trække vejret eller hvor det bærende ord er, og det kan jeg virkelig bruge. Derudover er det meget i forhold til musik. Hvis han ikke var i mit liv, så ville jeg stadigvæk kun høre Cornelis Vreeswijk og Bob Marley. Han giver mig hele tiden mulighed for at lytte til alle mulige genrer af musik, både nyt og gammelt, siger hun og kan så ikke lade være med at tilføje:

Jeg kan slet ikke forestille mig noget mere fantastisk menneske at leve sammen med. Fordi han er skuespiller ja, men altså også musiker og også utrolig belæst inden for blandt andet historie og filosofi.

Samstemmende siger de, at de gør hinanden større som kunstnere.

Musikken var det første, der bragte Marie Louise Wille og Thomas Bang sammen. 16 år var de, da de første gang kyssede hinanden efter en koncert med punkbandet Screaming Babies i Roskilde. Thomas Bang var forsanger i bandet, og ifølge Marie Louise Wille var samtlige piger i lokalet den aften forelskede i Thomas.

Vi havde sådan en fling, og jeg var helt klart forelsket, men det kunne ligesom ikke blive til mere, siger hun.

De er begge opvokset på Roskilde-egnen og var en del af den samme gruppe af oprørske unge, men Thomas var allerede flyttet fra byen for at gå på Sankt Annæ Gymnasium i København, så et egentligt kæresteforhold var ikke på tale på det tidspunkt. Deres liv krydsede derefter hinanden flere gange, og i 1996 fandt deres egentlige kærlighedsmøde sted. Eller rettere, det begyndte faktisk allerede dengang som et arbejdsfællesskab. Marie Louise Wille var blevet vært og tilrettelægger på TV 2s ungdomsprogram Puls og kontaktede i den forbindelse Thomas Bang for at få hjælp til det musikalske i programmet. Han blev hurtigt en del af det faste team, der ofte arbejdede i døgndrift for at få programmet til at hænge sammen.

Jeg blev så forelsket, at jeg nærmest var i en psykose. Det var det, hele mit liv gik op i, så jeg var nødt til at sige til Louise, at enten blev vi kærester, eller også måtte vi holde op med at arbejde sammen, fortæller Thomas Bang.

Marie Louise Wille var forvirret. Hun var blevet forladt af en kæreste og følte sig stadig sårbar og ude af stand til at åbne sit hjerte igen.

Jeg havde en fornemmelse af, at hvis jeg åbnede op, så ville det være for evigt og det skræmte mig. Jeg var vel bange for at blive svigtet igen, siger hun.

Men hun endte med at overgive sig, og parret har været sammen siden. I 2008 fik de også papir på hinanden. De blev viet i et kapel i Las Vegas under en måneds ferierejse rundt i det sydvestlige USA. Det var på mange måder en praktisk foranstaltning. De havde fået deres første barn og ville gerne giftes formelt, i Las Vegas kunne det ske nemt og hurtigt.

Som skuespillere er de vant til at være eksponeret og eksempelvis læse om deres bryllup og fødsler i Billed-Bladet. De er desuden vant til skiftevis at være i vælten og blive rost for deres professionelle præstationer.

Er I nogensinde misundelige på hinanden?

Ja. Vi bliver misundelige, når den anden er i et forløb med nogle medspillere og en instruktør, hvor alting bare går op i en højere enhed og bliver helt fantastisk, for der vil man også gerne selv være. Altså der, hvor den anden nærmest synes, det er federe at gå på arbejde end at være herhjemme, siger Marie Louise Wille.

Hun taler om, at det kunstneriske arbejde nærmest kan være uendeligt og svært at begrænse, og den del af det kan være et problem, når man er sammen i et parforhold og i en familie.

Der kan man pludselig blive lidt smålig. Fordi man kan mærke, at ja, hvis du siger ja til den kortfilm der i Odense, hvordan skal det så hænge sammen herhjemme og hvad så med mig og min forberedelsestid? Altså der står vi jo nogle gange i nogle latterlige diskussioner, men sådan er det vel også i mange andre ægteskaber.

For Thomas Bang er det blevet nemmere at disciplinere sig selv med alderen og eksempelvis ikke sidde og arbejde med en tekst hele natten. Han er også ordensmennesket i ægteskabet, og det er langt vigtigere for ham, at der er ryddet op, end det er for Marie Louise. Til gengæld har hun brug for, at alt omkring børnepasningen er på plads langt ud i fremtiden, og at der er lagt en madplan for en uge ad gangen.

Vi indgår masser af kompromiser for at tilpasse os hinanden, og man kan altså sagtens skille den kompromisløse kunstner fra den kompromissøgende ægtefælle, siger Thomas Bang og påpeger, at teaterarbejdet iøvrigt også er præget af samarbejde.

Bliver I misundelige, når den anden vinder priser eller får meget omtale?

Nej. Man kan sige, at hvis vi to er en lille forretning sammen, så er vi jo glade, hvis vores forretning kører godt. Og så kan jeg også helt ærligt sige, at jeg synes, hun har fortjent al den hæder, hun har fået. Det er bare dejligt, når andre også kan se, at hun er dygtig, siger Thomas Bang.

I skuespillerfaget er man ofte meget tæt på hinanden også fysisk, og det kan både for Marie Louise Wille og Thomas Bang give anledning til jalousi. Thomas Bang siger:

Når Louise har kyssescener med en anden mand, så er det aldrig sjovt at se på. Men det er jo det, vi gør i vores fag, vi stiller vores krop til rådighed for at opnå nogle karakter og nogle historier. Nogle gange er der i de historier to mennesker, der kysser hinanden, sådan er det bare. Og ligegyldigt hvor jaloux jeg er, så har jeg jo ikke lyst til, at Louise, mens hun laver scenen, skal stå og tænke på, at nu bliver Thomas ked af det, for så spiller hun jo ikke rollen godt nok.

Marie Louise Wille:

Når jeg ser en scene med Thomas kan det godt gribe fat i noget, jeg har savnet længe. Når Thomas eksempelvis skal kigge på en medspiller med forelskede øjne, så kan jeg godt tænke, hvornår er det lige, han sidst har kigget på mig med sådan nogle øjne. Og så opstår jalousien.

Parret siger selv, at de ikke er udpræget gode til at snakke sammen om deres jalousi, men at det måske heller ikke er nødvendigt.

Der er noget ynkeligt ved at være jaloux, og hvis man italesætter det, så kan man ikke lade være med at tænke, om han nu synes, jeg er lige så ynkelig, som jeg selv synes, jeg er lige nu. Så nogle gange kan det være fint at holde det lidt for sig selv. Og så iøvrigt i perioder, hvor han har det sjovt med en rolle, selv have det sjovt med det, man laver, siger Marie Louise Wille.

Tiden løber, det er blevet tid til at cykle de få hundrede meter ned til teatret, hvor dagens prøver starter. Et hurtigt kys, og hun er af sted. Han lukker og slukker og er så også af sted i samme retning.