Kæresteparret Rebekka Busk-Johansen og Christian Ivar Jakobsen har i tankerne været omkring både Møn, Bornholm – og Norge. Nu kredser deres tanker mest om, hvilket hus eller ejendom de skal købe på Fur.
For under et år siden vidste parret knap nok, at der fandtes en ø i Danmark med det navn, og de havde ingen som helst relationer til Jylland. Nu sidder de i deres 1. salslejlighed, hvor udsigten over Limfjorden og Salling er lige så betagende, som de fleste andre steder på Fur, og strør om sig med fornavne på naboer, genboere og de andre ”nede ad vejen”. Alle sammen nye venner, hvor det er helt legitimt bare at droppe forbi til en kop kaffe eller et brætspil.
”Vi er holdt op med at låse vores dør, for det er der ingen, der gør her på øen,” siger Christian Ivar Jakobsen og tilføjer, at parret dog lige skulle vænne sig til, at det også er de færreste, der banker på, før de træder ind i entreen.
Den form for fællesskab passer godt ind i det unge pars drømme om fremtiden. Sidste sommer sad de i deres daværende lejlighed i københavnerforstaden Vanløse og følte sig frustrerede. De var trætte af trafikken og det hele tiden at være på vej fra et sted i Københavns-området til et andet. Og de havde svært ved at se deres kommende børn vokse op på en måde, hvor de skulle tilbringe en stor del af deres vågne timer i en daginstitution uden udsigt til noget grønt.
”Det blev lidt meningsløst, eller rettere åndløst,” siger Rebekka Busk-Johansen og lader et øjeblik sin hånd glide hen over maven. Der er endnu ingen bule at se under hendes blomstrede kjole, men et lille nyt liv er på vej, og parret forsøger på ingen måde at skjule deres glæde ved det, ved hinanden – og ved Fur.
”Vi har gjort os mange tanker om det at opdrage børn, men først og fremmest handler det om, at de skal kunne være ude hele året og have alternativer til computer og alt det andet digitale,” siger Rebekka Busk-Johansen, og hendes kæreste supplerer:
”Da vi boede i Vanløse og kom hjem fra arbejde, kiggede vi hver dag på boligsider, og kiggeriet kom efterhånden til at gå mere og mere i retning af sådan noget ’Bonderøven’ og Søren Ryge-agtigt.”
Fur kom ind i billedet, en dag hvor Christian Ivar Jakobsen sad i toget og manglede strøm på sin smartphone. Under normale omstændigheder ville han have stukket sine høretelefoner i ørene og lyttet til noget musik, men nu greb han DSB-bladet ”Ud & Se”. I bladet var der en lille bitte artikel om et weekendophold på Fur med alt betalt, som fangede hans blik. Arrangementet hed Træf Fur og var led i en større satsning for at skaffe erhvervsudvikling og tilflyttere til Limfjordsøen. Han fandt Fur på danmarkskortet og skrev en ansøgning med beskrivelse af parrets kvalifikationer og tanker om fremtiden. Halvanden uge efter var han og Rebekka Busk-Johansen installeret på et af øens overnatningssteder og tilbragte en weekend, der kom til at vende op og ned på deres liv.
”Det viste sig at være en gave, at jeg ikke havde mere strøm på min telefon den dag,” siger Christian Ivar Jakobsen.
På Træf Fur-weekenden fik Rebekka og Christian blandt andet kontakt med et par på deres egen alder, der var tilflyttere til Fur. Senere fik de kontakt til endnu et par og pludselig var det ikke svært for københavnerparret at se sig selv som øboere.
Rebekka Busk-Johansen fik kort tid efter job som kvalitetsassistent på Fur-virksomheden Imerys, og Christian Ivar Jakobsen er gået i gang med at udvikle et iværksætter-projekt med produkter lavet af tang.
De føler begge, at de har fået en blød landing på Fur med lejligheden, der stod klar og det jobmæssige næsten på plads. Det har givet masser af tid og overskud i hverdagen og først og fremmest har det givet dem den ro, som de længtes efter i København.
”Før havde vi Distortion (gademusikfestival, red.) i baghaven, nu har vi naturen med overnatning i shelter, gåture og havbade,” siger Christian Ivar Jakobsen og sender med et smil stafetten videre til sin kæreste:
”Det skal ikke opfattes som et oprør mod byen, men det er altså fantastisk at opleve, at der er en hel verden herude, som tilbyder noget helt andet. Her vågner vi med solen, lever med årstiderne, ja, har simpelthen en følelse af noget ægte,” siger han.
Parrets Fur-lejlighed er indrettet med seng, spisebord og ikke ret meget andet. De har heller ikke noget tv-abonnement. Den spartanske indretning kom lidt af sig selv, det føltes simpelthen forkert at fylde lejligheden op med ting, når den største æstetiske oplevelse er den, man kan få blot ved at kigge ud af vinduet.
”90 procent af vores ejendele står i papkasser nede i kælderen. Det kan da godt være, vi tager en enkelt lysestage frem på et tidspunkt, men som udgangspunkt føles tingene unødvendige her. Vi har ikke behov for at pynte op,” siger Rebekka Busk-Johansen.
Sammen med sin kæreste har hun et ønske om at leve mere bæredygtigt, og også det ønske er blevet nemmere at opfylde på Fur, synes de.
Internettets boligsøgning er byttet ud med cykelture rundt på Fur, og lige nu er der i hvert fald to ejendomme, som parret er interesseret i. Men først og fremmest er de interesserede i at udstikke rammerne for deres kommende familieliv uden for storbyen.
”Det handler ikke om karriere, ambitionerne ligger snarere i at få et helt liv til at hænge sammen. Vi opfatter det som et stort ansvar at stifte familie, og det ansvar vil vi gerne tage på os et sted, hvor det først og fremmest er roen, der hersker. Vi er helt klar over, at vi har taget et nichevalg, men måske er det også en mere generel postmoderne søgen, vi er en del af. Det vil vise sig,” siger Christan Ivar Jakobsen.