Prøv avisen

De glemte

BØGER: Kender De Leif E. Christensen? Litteraturforskeren

Kritikerlavet, det vil sige sammenslutningen af danske litterære dagbladskritikere, kårede for nylig Søren Schou til modtager af Georg Brandes-prisen for bogen »og andre forfattere« (frit efter Klaus Rifbjergs novellesamling »og andre historier«).

Det må de have gjort med noget, der ligner syndsbevidsthed på fortidens vegne, for bogen handler i høj grad om kritikeres forglemmelser, deres systemdannelser med tilhørende udelukkelser, deres skiftende præferencer med mere - når de senere, hvad mange af datidens kritikere gjorde, skrev litteraturhistorie og tegnede et billede af 1950'ernes litteratur.

Søren Schou præsenterer navne som Leif E. Christensen, Aksel Heltoft, Sonja Hauberg m.fl. (se hvordan jeg her selv glemmer ved at bruge »m.fl.« for ikke at kede læseren).

Skønt forfatterne ofte blev godt anmeldt, passede de ikke til de mønstre, en eftertid valgte at se deres tiår under. De var prosaister i en lyriktid (Heretica - Vind-rosen), de kom ikke med i det store modernismeboom indledt af Rifbjerg og Villy Sørensen omkring 1960 - og litteraturhistorie skrevet af Torben Brostrøm, der for tiden må stå for mange skud for sine modernistiske præferencer. En fremtid vil sikkert rose ham for, at han dog tog sig af feltet.

Lige så meget som for at skrive disse fortrængte forfattere ud af glemmebogen er Søren Schous bog en kamp mod den restriktive litterære kanon i al litteraturhistorieskrivning mod de fejltegninger, der sker hver gang, man forsøger at sammenfatte tiårs litterære bestræbelser. Og er et værdifuldt forfatterskab først gledet ud i den nære eftertids konstruktion af fortiden, er det næsten umuligt at genoplive det. Det er især svært på litteraturens område, som er så bundet til undervisningsinstitutionen, læs faget dansk, der skal optage så mange nye fagdimensioner, at tiden til gamle tekster bliver kortere og kortere. Anderledes på musikkens felt, anfører Søren Schou, hvor talrige mindre kendte komponister bliver fremført, indspillet på cd, og hvor diskussionen om kanon (det vil sige rækken af vægtige komponister) stadig står til heftig diskussion.

Schou slås godt for sine 1950'ere, der blev kaldt et stille og pænt årti af de 1960'ere, der fulgte efter. Der er adskilligt mere gang i årtiet i Schous gennemgang af forfatternes produkter. Særligt trækker han Leif E. Christensen, Finn Gerdes og Giuseppe Scocozza frem af støvet og fortegningerne.

Det er et solidt og veldokumenteret arbejde - og dertil meget velkomment. For der er ikke tvivl om, at nutidskritikken og den samtidige litteraturhistorieskrivning foretager de samme fejlgreb over for 1990'ernes og 1980'ernes litterære landskab. Man vælger, man kårer, man glemmer. Og hvem er dette man? Ingen og alle - engang talte man om den litterære offentlighed uden bopæl. Den tyske filosof Heidegger analyserede forfaldet i fællesskabets »man«, hvor ingen var ansvarlige og gik efter de andres meninger. Poul Henningsen sagde befriende: »Rend mig i den offentlige mening!« Schous bog er et studium i den litterære offentlige mening om dansk fiktionsprosa 1945-1960, hvad den glemte, fordi den som sædvanlig løb med en halv vind. Ikke at de huskede forfatterskaber som Villy Sørensen og Peter Seeberg ikke var gode, men Schou giver mange fine forslag til sammenlignende læsning undervejs for eksempel af Leif E. Christensens »Træslottet« med Peter Seebergs »Bipersonerne«, der skulle vise, at »Træslottet« er langt den bedste!

Og hvad sker så nu efter Sørens Schous indsats? Kommer de nævnte forfatterskaber til live igen? Næppe, undtagen hos et par undervisere. Men mistilliden til litteraturhistoriske konstruktioner har fået nok et tilskud, indtil vi næste gang af tidsnød igen må ty til deres oversigter og endnu engang ikke får læst de glemte, men lader os lulle ind i det gennemsnitlige »man«, som Heidegger bestemte som et eksistentiale, altså noget, vi som mennesker nødvendigvis udfolder på grund af de fællesskaber, vi indgår i.

Søren Schou: og andre forfattere. Dansk fiktionsprosa 1945-1960. 214 sider. 198 kr. Roskilde Universitetsforlag.

kultur@kristeligt-dagblad.dk