”De korte sætningers land” opsummerer autentisk sangene imellem os

Katrine Muff indrammer fint Stine Pilgaards syngende ord i ”De korte sætningers land”. Der er noget over vestjyske pauser, og man bliver lidt klogere for hver vejrtrækning

Katrine Muff og Stine Pilgaard, forfattere til De korte sætningers land
Forfatter Stine Pilgaards (tv.) og komponist Katrine Muffs nye bog indeholder ud over cd og tekster også noder. Foto: Leif Tuxen.

”Liv bliver litteratur,” skrev avisens kulturredaktør i sin begejstrede anmeldelse af Stine Pilgaards roman ”Meter i sekundet” (2020).

Nu har både liv og litteratur, helt præcist bogens ni sange om hændelserne i Velling og omegn, fået toner af Katrine Muff.

Forfatteren (der nu har skiftet sin adresse rundt om hjørnet fra Vestjyllands Højskole ud med København) og komponisten (født i Hvide Sande) mødte hinanden på et sangskriverseminar, og man forstår godt kollegaskabet i dette projekt: Den friskeste blæst sukker musikalsk, og de mest vestjyske pauser iklædes (sang)form.

Tempoet er adstadigt i Muffs melodier; de giver sig laaang tid. Bare lyt til titelnummeret, ”De korte sætningers land”, med en blå Melody Gardot/Madeleine Peyroux-nerve over et blueset barpiano og Muff som næsten-crooner. Man venter bare på strygerne, men det ville være alt for meget af det gode.

Her er hymner om forliste drømme, forankret i Velling-området, men også livets smukke flossethed sådan generelt, og sange om de andre mennesker, man møder på sin vej – lyt blot til venskabssangen ”Krissers sang”. For livet er også de andre typer, du falder over, mens du har travlt med alt det andet, for nu at bruge en John Lennon-frase, manden, der var jaloux på folk, der var så heldige at bo i paradiset Thy.

”Mågernes skrig i vemodigt kor” lyder en linje i ”Vintersang uden sne” – og musikken ledsager den sørgmodige tone med melankolske blæsere. Dén sang og ”Vuggesang til de utrøstelige” sender mine tanker direkte til Janne Marks to album ”Pilgrim” (2018) ”Kontinent” (2020). Der er noget med melodiernes holden på mol og undvigelsen af dur, som en indramning af manglerne, uroen, rastløsheden. Og dét samtidig med, at der også konstateres: ”for foråret findes, og alt kan ske.”

Muff indrammer fint Pilgaards syngende ord. Og den luft, de fortællinger og sange, der er imellem os.

”Et liv uden fester er som en landevej uden kroer,” skrev Pilgaard i sin roman ”Lejlighedssange” (2015), hvor hovedpersonen tæller stavelser og ”opsummerer menneskers liv, der kan synges”.

Pilgaards og Muffs bog indeholder ud over cd og tekster også noder, så man kan bare selv gå i gang. Hvis fællessange ofte er livsfortællinger på rødkindede vers, evigt opgejlede og åh-så-positive lejlighedskvad, er disse opsummeringer anderledes autentiske. Måske autentiske på samme måde, som når vi alle med mikroturistens iver går på jagt efter autentiske uden filter-oplevelser ude på landet. Eller bare i det ukendte. ”De korte sætningers land” er en slags sange på gennemrejsen. Gennem (kendte og ukendte) geografier og temperamenter, årstider, fladlande, lange pauser, groteskheder og almindeligheder. Man bliver lidt klogere for hver vejrtrækning.