Prøv avisen
Eftertanken

Nordmændenes succes skyldes også et seriøst arbejde for sin litteratur

Arkivfoto. Foto: Liselotte Sabroe/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Danmark har meget at lære af Norge, der forstår at tage kultur og litteratur alvorligt

Her op til det københavnske Bogforum og oven på Nordisk Råds pris kan man kaste et blik tilbage på oktobers bogmesse i Frankfurt am Main, den største og vigtigste i verden. Der er altid et ”gæsteland”, hvis litteratur i særlig grad er genstand for opmærksomhed. Det har været Finland, det har været Island, og i år var det Norge. Opmærksomheden fejlede heller ikke noget: Det norske kronprinspar kastede glans over begivenheden, en række norske forfattere ankom med særtog til Frankfurt, messens åbningstaler holdtes af Erika Fatland, som er blevet berømt for sine analyserende rapporter om blandt andet skolemassakren i Beslan og om grænselande fra Nordkorea til Norge, og af Karl Ove Knausgård. Erik Fosnes Hansen modtog den tysk-norske Willy-Brandt-pris.

Naturligvis vakte den norske succes – som også har givet sig udslag i mange norske bøgers oversættelse til tysk – ikke blot forbavselse og beundring, men også nogen misundelse i danske bogkredse. Formanden for forlæggerforeningen var ude med en udtalelse om, at Danmark også burde forsøge et sådant fremstød, for eksempel i 2025, hvor der vist stadig er en ledig plads.

Held og lykke! Det ville da være pragtfuldt. Men man har lov at være skeptisk. Nordmændenes succes skyldes ikke kun, at de har så mange oliepenge – herligheden kostede 50 millioner norske kroner, heraf 30 millioner offentlige penge (men verdensmesterskaberne i skiløb i Norge i 2011 kostede næsten to milliarder). Den skyldes også, at Norge længe har gjort et seriøst arbejde for sin litteratur. I Norge er der ingen moms på bøger, og der er statslige køb af nye norske udgivelser. Det er langsigtet investering i kultur. Den norske såkaldte litteratureksport har i årtier været mere konsistent end den danske.

Så Frankfurt var ikke et ”event”, som skulle skyde noget i gang, men snarere en kulmination eller en høst. Norge forstår, at et lands stilling i verden i høj grad bestemmes af den opfattelse, omverdenen får af landets kultur og åndsliv. Kulturpenge forrenter sig rigtig godt!

Det har vi aldrig helt forstået i Danmark, hvor vi sjældent har kunnet præsentere os, så omverdenen blev interesseret i os mere end et kort øjeblik. Når nordmændene siger kultur og litteratur, så mener de kultur og litteratur. Når vi siger kultur og litteratur, så mener vi først og fremmest underholdning. Det store skræmmende eksempel er H.C. Andersens 200-årsdag i 2005, som mange andre steder fejredes på et højere niveau end i hans fødeland (bortset fra den nye fremragende værkudgave, som til gengæld også var længe undervejs).

Danmark er et af de få lande, som ikke kan mande sig op til at have et seriøst litteraturprogram på en hovedkanal i tv. Vi er så bange for det angiveligt elitære, at vi hellere vil pjatte. Men det er at undervurdere publikum.

Så man kan have sine tvivl – både om, at den danske stat vil bevilge de nødvendige millioner til en aktivitet som den norske, og at der i givet fald vil blive tale om samme kvalitet. I Norge har man som nævnt arbejdet grundigt i mange år. Vil danskerne være med, skulle vi helst være begyndt i forgårs. Men måske kan det nås endnu. Og der er heldigvis visse tegn på, at en nytænkning er på vej.

Bemærk: Kultur og litteratur kan sagtens være underholdende! Klaus Rifbjerg blev aldrig træt af at minde om det, og han levede selv op til det. Men der var et alvorligt engagement og en ægte inspiration bag. Det var netop derfor, det blev underholdende. Men hvis præmissen er, at det især skal være festligt, fornøjeligt og frem for alt uforpligtende, går man galt i byen. Det gider omverdenen ikke være med til. Det ved nordmændene, og derfor har de fået succes – også med alt det sjove.

Klummen ”Eftertanken” skrives af professor, forfatter og tysklandsekspert Per Øhrgaard og bringes i avisen hver anden fredag.