Arveskat, dødsskat, forrangsskat. Kær skat har mange navne. I dag har arveskatten formelt navnet boafgift i Danmark, og den anses ikke som kær i mange danskeres øjne. I 2018 viste en meningsmåling fra Wilke, at 63 procent af befolkningen vil sænke arveskatten fra de nuværende 15 procent, mens kun seks procent vil hæve den.
Det folkelige momentum har Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige grebet, og de kæmper for en afskaffelse af skatten, som svenskerne og nordmændene sløjfede i 2005 og 2014. Modsat gik Socialdemokratiet sidst til valg på at fordoble arveskatten for de rigeste.
Arveskat som liberal idé
Selvom flere borgerlige partier vil fjerne beskatning på arv, så er det nok ikke i den liberale idéhistoriebog, inspirationen er fundet. Det mener Jakob Ladegaard, der er lektor ved institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet. Han har forsket i ideologi, historie og arv, og ifølge ham er der et paradoks i liberalismen, når generationerne skifter.
“I liberalismen har man forsøgt at gøre op med en verden, der bygger på nedarvede privilegier. Både i den amerikanske og franske revolution var man optagede af netop det. Man ville skabe lige muligheder, og her bliver arv et problem, fordi den skaber forskellige udgangspunkter for folk,” siger Jakob Ladegaard, der er forfatter til bogen “Arv”, der indgår i serien “Tænkepauser”.
“Et andet liberalt princip er så lidt statslig indblanding i markedet og individets ejendomsret som overhovedet muligt. Der er altså en modsætning i den klassiske liberalisme, hvor man på den ene side ønsker lige muligheder, og på den anden side er skeptisk over for arveskat som et instrument til at skabe et samfund, hvor flid og talent frem for arvet rigdom er vejen til toppen,” siger Jakob Ladegaard.
Den økonomiske liberalismes fader, skotske Adam Smith, reflekterede allerede i 1700-tallet over rationalet ved arveskat i sit hovedværk “The Wealth of Nations”. Tankerne var med til at skabe et USA som “mulighedernes land” - et meritokrati i kontrast til Europas aristokratier.
Det var dog især den engelske filosof John Stuart Mill, der senere i historien fik sat arveskat på det liberale idétapet. Faktisk var han tilhænger af en progressiv arveskat, hvor skatteprocenten stiger med størrelsen af formuen. Som nyttefilosof var han optaget af, hvordan flest mulige mennesker ville kunne indfri deres drømme og mål, uden at det ville gå på kompromis med det frie marked.
Tilbagegang i vestlige lande
Selvom arveskat på mange måder rimer - eller har rimet - på den amerikanske drøm, er den i dag nærmest afskaffet i USA, da kun nogle tusinde familier betaler føderal arveskat. Trods de liberale filosoffers tankegods, så mener cheføkonom og vicedirektør i den borgerlige-liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, at Danmark helt skal afskaffe arveskatten.
“Det er en smuk ting, at man kan aflevere sin opsparing til sine børn. De her tænkere levede for århundrede tilbage. Dengang var det relativt let at beskatte arv, men meget svært at opkræve indkomstskat, hvilket er meget nemt i dag. Det gør staten så også i et sådant omfang, at vi har verdens højeste skattetryk. I min optik så overflødiggør det fuldstændig arveskatten,” siger Mads Lundby Hansen og pointerer, at formuer i Danmark i al overvejende grad er baseret på god forretningssans og ikke på nedarvede privilegier.
Derfor mener han, at arveskatten ligesom i Østrig, Norge og Sverige bør fjernes.
“Arveskatten er sådan set en tredobbelt beskatning. Først går vi på arbejde og betaler en meget høj indkomstskat. Så betaler vi skyhøje opsparingsskatter. Når man så skal give sine penge videre til børnene, så kommer den her arveskat. Det synes jeg ikke er rimeligt, og økonomisk set er det heller ikke godt, fordi ekstra skat på opsparing er usundt for samfundsøkonomien,” siger Mads Lundby Hansen.
Mere moralsk end politisk
Selvom arveskatten i USA i 1900-tallet var relativt høj efter de to verdenskrige, er den ifølge lektor Jakob Ladegaard i dag i realiteten fjernet. Han vurderer, at det sammen med flere andre faktorer begrænser mulighederne for de fattigste amerikanere, i kontrast til den amerikanske drøm.
“USA er et ulige samfund, hvor få har rigtig meget og mange meget lidt. Der er derfor gode argumenter for at skrue skattereformerne på blandt andet arv tilbage. Man kalder stadig USA et meritokrati, altså at dem, der kan og vil, faktisk har muligheder for at klare sig godt. Det er desværre forkert på mange måder. Der er ikke lige adgang til uddannelse og stor ulighed i den måde menneskers forskellige talenter belønnes på,” siger Jakob Ladegaard.
Lektoren fra Aarhus Universitet påpeger også, at spørgsmålet om arveskat er større end politisk ideologi, og at der i højere grad argumenteres moralsk og følelsesmæssigt end økonomisk. Han siger, at “modstandere af arveskat ofte taler til en følelse af ubehag ved at staten 'blander sig' i de efterladtes sorg ved at opkræve skat af arven.”
Mads Lundby Hansen kan mærke, at hans kritik af arveskat i Danmark har større resonans end andre sager, fortæller han. Det skyldes muligvis den moralske karakter, som afgiften indeholder. Cheføkonomen i Cepos er dog ikke i tvivl om, at det også økonomisk vil være bedst at reducere eller fjerne arveskatten helt i Danmark.
“Der er både moralske og økonomiske argumenter for, at det er en god ting, at forældre kan hjælpe deres børn, både før og efter de dør,” siger Mads Lundby Hansen.
Modsat andre borgerlige partier er en afskaffelse af arveskatten ikke en del af Venstre, Danmarks Liberale Partis nuværende skattepolitik. Partiprofilen Jan E. Jørgensen skrev endda i en blog på Jyllands-Posten i 2019, at han "mener – som ægte liberal – at det er helt rimeligt, at man betaler arveafgift".