Prøv avisen

Delte holdninger til film om Hvidstengruppen

Aviserne er delte i deres vurderinger af filmen. I Jyllands-Posten skriver Johannes H. Christensen blandt andet: ”I centrum står ejeren af Hvidsten Kro, Marius Fiil, sindigt og djærvt spillet af Jens Jørn Spottag, der har den fornødne drøjde i både krop og replik. Flot præstation!”. – Foto: Hammer PR.

Anmelderne på formiddagsaviserne savner action og sammenligner den nye film om Hvidstengruppen med Morten Korch, mens mange andre anmeldere i stedet hæfter sig ved gode skuespillerpræstationer

Åbnede man i går B.T. eller Ekstra Bladet, fik man en helt anden vurdering af filmdramaet om den berømte modstandsbevægelse Hvidstengruppen end her i avisen, hvor Kristeligt Dagblads anmelder gav filmen topkarakter med seks stjerner for en meget, meget vellykket film.

LÆS OGSÅ: Kun få havde reserveret plads til premieren på Hvidsten Gruppen

Jeg er som sådan ikke i tvivl om, at Hvidstengruppen fortjener en film. Men jeg er ret sikker på, at det ikke er denne film. For det er nærmest utroligt, at man på den anden side af Flammen og Citronen kan lave en film om modstandsbevægelsen, der er så stiv, unuanceret og ufatteligt gammeldags. Det ligner nærmest noget, Morten Korch kunne have udtænkt på en dårlig dag, skriver Ekstra Bladets Henrik Queitsch. Mere nådig er B.T.s Steffen Jungersen ikke:

Desværre er filmen jævnt kedelig og sært uvedkommende. Primært, fordi den er tungere i bagpartiet end en elefant med presserende forstoppelse. Både instruktion, skuespilpræstationer, dramaturgi og kulisser i Hvidsten Gruppen hører snarere hjemme i en gammel Morten Korch-filmatisering, end de gør i en ny storfilm om et nærmest mytologisk emne fra besættelsestiden, mener Steffen Jungersen og nøjes med at give to stjerner.

Anderledes ros er der at finde i Politiken, der giver filmen fire hjerter:

Næsten helt uden action får Anne-Grethe Bjarup Riis skabt en fortælling, der virker langt mere troværdig i sin skildring af livet under krigen end det store udstyrsstykke Flammen og Citronen, skriver Sophie Engberg Sonne og tilføjer:

Ved at udelade det ydre drama og fokusere på familiens mod, ængstelse og sammenhold holder filmen sine kort tæt til kroppen og leverer en fortælling, der løfter sig ud af sin tid og handler om modet til at risikere noget uden nødvendigvis at gøre sig farerne bevidst.

Eneste ridse i lakken er ifølge Politiken, at filmen bliver for patetisk mod slutningen, en holdning, som Jyllands-Postens anmelder, Johannes H. Christensen, deler.

Han kalder dog filmen vellykket og hæfter sig især ved de gode skuespillerpræstationer:

I centrum står ejeren af Hvidsten Kro, Marius Fiil, sindigt og djærvt spillet af Jens Jørn Spottag, der har den fornødne drøjde i både krop og replik. Flot præstation!

Ved hans side og fuldt ud solidarisk står krokonen, vidunderligt, hverdagsnært og klogt spillet af den uforlignelige Bodil Jørgensen, der har en særlig evne til at være ydmygt til stede på lærredet med en lavmælt overtalende diktion. Til filmens magtfulde præstationer hører også Bjarne Henriksens lokale dyrlæge, og i lyset fra de tre lykkes spillet stort set for de øvrige på den lange rolleliste.

Jens Munch Nielsen fra Helsingør Dagblad mener, at filmen er lidt firkantet, men også gribende og god især på grund af skuespillet:

Gudrun spilles virkelig godt af Bodil Jørgensen, hun er varm og virkelig, skriver Jens Munch Nielsen.

Andre anmeldere er mere lunkne:

Den virkelige historie om Hvidstengruppen er vanvittigt medrivende. Det samme kan ikke siges om filmen, der portrætterer gruppens modstandskamp under Anden Verdenskrig, skriver Mikkel Kofod, der giver Hvidsten Gruppen tre stjerner fra Cinemazone/MetroXpress.

Per Juul Carlsen fra DR Filmland er enig:

Det er bestemt en nydelig dramatisering af Hvidstengruppen, filmen leverer. En smuk mindesten over nogle bundløst almindelige mennesker, der bare gjorde, som deres hjerter bad dem, og som om nogen har fortjent en mindesten. Men filmen fremstår netop som en dramadokumentar et respektfuldt forsøg på at fortælle historien så korrekt som muligt. Der mangler en historie, en fortæller, en fornemmelse af, at noget, som vi som seere og lyttere ikke kender, er på spil, skriver han og giver filmen tre pile.

Men både magasinet Ekko, Jyllands-Posten og Helsingør Dagblad giver filmen fire stjerner, og det får den også i Berlingske, hvor Jacob Wendt giver filmen stor ros:

Anne-Grethe Bjarup Riis film føles meget stærk. Den går direkte i din DNA og videre tilbage til vores forfædre. Men den gør os også i stand til at forstå, hvordan mennesker, som i dag står i samme situation andre steder i verden, kan have det.

Både Fyens Stiftstidende og Lolland-Falster Folkeblad gav filmen seks stjerner, mens Nordjydske gav filmen fem stjerner.