Den 18-årige spanske María Dueñas henrykkede i Max Bruchs violinkoncert

María Dueñas lignede i sit stjerneglitrende gule skrud af en kjole en stolt prinsesse fra en Disney-film, og hendes klangskønne violinspil var på et niveau, der var en musikstjerne værdigt

"Inden den medrivende Mahler-symfoni havde vi fået lejlighed til at opleve et af Europas største violintalenter, den blot 18-årige María Dueñas fra Spanien," skriver Peter Dürrfeld om den første torsdagskoncert i november.
"Inden den medrivende Mahler-symfoni havde vi fået lejlighed til at opleve et af Europas største violintalenter, den blot 18-årige María Dueñas fra Spanien," skriver Peter Dürrfeld om den første torsdagskoncert i november. . Foto: Julio Rionaldo/Unsplash.

Den 63-årige østrigske dirigent Manfred Honeck er en af de mest skattede gæstedirigenter hos DR Symfoniorkestret, og det er sagt om ham, at han kender Gustav Mahlers særlige musikalske sprog, som var det hans eget modersmål. Det var der i den grad brug for, da hovedpunktet ved den første torsdagskoncert i november var Mahlers første symfoni, som den geniale komponist skabte i en fireårig periode i 1880’erne. Alene et vue ud over orkestret, inden Honeck havde betrådt podiet, sagde meget om Mahlers kolossale kunstneriske ambitioner: Omkring 100 musikere havde indtaget scenen, og i baggrunden fyldte slagstøjssektionen godt op.

Forklaringen herpå manifesterede sig, efterhånden som de fire satser skred frem, og Mahler demonstrerede sin forkærlighed for alt muligt slagtøj, mens alle de øvrige sektioner i orkestret demonstrerede deres kunnen, hornisterne i en voldsom passage i den forrygende finale stående med løftede instrumenter.

Tankevækkende var det, at Mahler trods sit lysende intellekt og sit komplicerede sind yndede at pejle sig ind på det naive og enfoldige, ja, han sværmede ligefrem for det, hvor ironisk og intellektuel han end kunne være. Måske var der tale om et udtryk for en længsel efter barndommens uskyld? Det kan man se en vis diskrepans i, men hvorom alting er: Mahler skabte forrygende musik, og DR Symfoniorkestret ydede den fuld retfærdighed med eminent spil hele vejen igennem – lige fra den ligesom søgende indledning til de sidste bragende akkorder godt 50 minutter senere.

Inden den medrivende Mahler-symfoni havde vi fået lejlighed til at opleve et af Europas største violintalenter, den blot 18-årige María Dueñas fra Spanien, der for første gang optrådte i Danmark. Hun var solist i Max Bruchs drømmende violinkoncert, der med sin enkle og smukke karakter – ikke mindst i den langsomme midtersats – blev komponistens signaturværk, hans adgangskort til en sikker plads i musikhistorien. María Dueñas lignede i sit stjerneglitrende gule skrud af en kjole en stolt prinsesse fra en Disney-film, og hendes klangskønne violinspil var på et niveau, der var en musikstjerne værdigt.

Man forstod, hvorfor der i denne sæson er bud efter hende på alverdens scener. Hun kom lige fra en koncert i Salzburg og skal efterfølgende videre til Oslo og London og Pittsburgh i USA, hvor Manfred Honeck er chefdirigent. Det er efter hendes præstation denne aften i Den Blå Kube ude på Amager ikke svært at forstå, at den østrigske maestro har taget hende under sine vinger.