Sigurd Swane (1879-1973) var en uhyre flittig kunstner, der angiveligt skabte mellem 5000 og 8000 værker igennem sit lange liv. Et astronomisk tal, der vidner om hans usvækkede dedikation til maleriet og den plads, det kom til at fylde i hans og hans families liv.
Hvis det ikke lige var for alt det andet, Sigurd Swane beskæftigede sig med. Ved siden af maleriet var han forfatter, skrev og udgav digte tillige med kunstkritik og uddannelses- og kunstpolitiske indlæg i presse og tidsskrifter. Som oversætter er han kendt for den første fuldstændige oversættelse af den franske kritiker og lyriker Charles Baudelaires (1821-1867) essentielle digtsamling ”Les Fleurs du mal” (1857), som Swane gav titlen ”Syndens blomster” (1921).
Dertil var Sigurd Swane i sine formative år en vital del af dansk kunstliv og medstifter af sammenslutningen Grønningen. Han sad i råd og udstillingskomitéer og søgte indflydelse på udviklingen og eksponeringen af dansk kunst. I 1907 var han i Paris og tog indtryk af kunstens nye strømninger, impressionismen og fauvismen, som prægede hans eget maleri, og han blev derved en vigtig skikkelse i den modernisme, der prægede 1900-tallets første tiår.
Malergården og det omrejsende hus
Dikteret af jagten på nye motiver flyttede Sigurd Swane og familien til en række skiftende adresser i Danmark, ligesom han livet igennem foretog talrige rejser – i de modne år ikke mindst til Spanien og Portugal, hvor han virkede og arbejdede i årevis med base i den tids svar på en autocamper, den ombyggede lastbil, der fik navnet ”Casámbu”- ”det omrejsende hus”. Swane og hans anden hustru, Agnete, grundlagde Malergården i Odsherred, der fungerede som et åbent kunstnerhjem og et eksperimenterende landbrug, og som jo i dag er et søgt museum for familien Swanes kunst.
Litteraten Lise Fogh er i familie med Sigurd Swane og er kommet på Malergården, ligesom hun er kommet på familien Swanes sommersted oppe på østsiden af Kullen i Skåne. Hun har med familiens tilladelse fået adgang til omfattende arkivalier på Malergården og har tillige dykket dybt i Swanes upublicerede erindringer ”Min Vej som Maler” (1947), dagbøger, breve og papirer på Det Kgl. Bibliotek og andre institutioner. Med en imponerende grundighed og vederhæftighed har Lise Fogh arbejdet sig igennem det enorme materiale, der også indbefatter anmeldelser og omtaler af Swanes udstillinger og retssagen mod sønnen Henrik Swane (1929-2011), der fik en fængselsdom for at have stjålet adskillige af faderens malerier og solgt dem.
Det er der kommet biografien ”Sigurd Swane – Ingen dag uden penselstrøg” ud af. Et værk, der er lige så mangefacetteret som Sigurd Swanes liv og gøremål. Biografien går endog meget tæt på Swanes og Swanernes liv, hans ægteskaber med henholdsvis malerne Christine Swane (1876-1960) og Agnete Swane (1893-1994). Og i tillæg hans livslange platoniske – og til sidst måske mere end det(!) – ”hemmelige muse”, Laura Maria Thora Rosendahl.
Knugende læsning om ukueligt sind
Biografien tager også livtag med Agnete og Sigurd Swanes – for at sige det pænt – særprægede børneopdragelse, der i realiteten kom til at betyde, at tre af Sigurd Swanes fire børn aldrig fik gjort sig fri til at leve et selvstændigt liv, og ethvert forsøg på det var dømt til at mislykkes. Det er knugende og oprørende læsning, selvom Lise Fogh skriver afbalanceret og nuanceret om familielivet og vedvarende fremhæver Sigurd Swanes følsomme sider. Men som malerkollegaen Fritz Syberg skrev i et brev til Sigurd Swane, så var hans åndsform præget af hans ”sinds ukuelighed”. Det må man under læsningen give Syberg ret i. Sigurd Swanes sind var ukueligt, han veg ikke tilbage for noget eller nogen, og hans livsprojekt kom foran alt andet. Man kunne også kalde Sigurd Swane for et narcissistisk, altfortærende magtmenneske, der på en række vitale livsområder satte sig selv foran hensynet til andre. Det skriver Lise Fogh ikke, men hendes minutiøse blotlægning af Swanernes liv kan få – i hvert fald undertegnede – til at drage den konklusion.
Uvæsentlige lister og talrige gentagelser
Det har ikke at gøre med, at Sigurd Swane ikke er en god kunstner. I sine formative år var han nybrydende i sit farvesyn, og i sit senværk har han skabt de smukkeste, lysende og koloristisk ulmende landskaber og blomsterbilleder. Hans maleriske kunnen forblev usvækket. Det ville man egentlig gerne have læst mere om. Men det enorme kildemateriale synes at være vokset Lise Fogh over hovedet. Prisværdigt har hun skabt en hjemmeside, www.sigurdswane.dk, hvor man kan finde flere kilder, oplysninger og afsnit, som hun har måttet udelade af den i forvejen lange biografi. Herunder to kapitler, det ene om Swanes kunst og det andet om Swanes digte – altså det vigtigste overhovedet, hvad angår Swanes skabende virke, hans ubrydelige æstetik og inspiration! Det tangerer det absurde.
En biografi skal helst være en helstøbt komposition, en sammenhængende fortælling, der fremhæver det vigtigste i et menneskes liv, i dette tilfælde en billedkunstner og lyriker. Biografien skal kunne stå alene som episk afrundet. Lise Fogh har i stedet for de to væsentlige kapitler bragt andet og langt mindre væsentligt i sin bog, såsom ligegyldige lister over hvilken bagage, Swanerne havde med på deres rejser, et helt desintegreret kapitel mod biografiens slutning om Swanernes økonomi, ligesom kapitlet om Henrik Swanes tyveri af sin fars billeder er alt, alt for langt. Biografien er desuden præget af talrige gentagelser, der burde have været redigeret ud, og så savner den et navneindeks og en litteraturliste. Lise Fogh er blevet svigtet af sit forlag og sin redaktør.
Men det betyder ikke, at ”Sigurd Swane – Ingen dag uden penselstrøg” ikke er en interessant bog. Lise Foghs mægtige arbejde med fyldig notedokumentation kan danne basis for videre forskning i Sigurd Swane og hans kreds, og biografien er en guldgrube af oplysninger, der også kaster et spændende lys over Sigurd Swanes venskaber med Valdemar Rørdam (1872-1946) og Martin A. Hansen (1909-1955). De to forfattere krydsede hinanden under ophold på Malergården under Anden Verdenskrig og umiddelbart efter. De befandt sig på hver deres side af kridtstregen, den ene som Hitler-tilhænger, den anden som modstandsmand. Det er stærk og bevægende læsning, der vidner om begge forfatteres evne til at søge forståelse, tilgivelse og forsoning.
Det samme kan siges om Lise Foghs biografi om Sigurd Swane. Hun er indlevet og søger forståelse for denne kantede og kontroversielle skikkelse i 1900-tallets kunst. Men hun får ikke samlet sit stof til et portræt i helfigur.
Lise Fogh: Sigurd Swane – Ingen dag uden penselstrøg. 403 sider. Vejl. pris 350 kr. Gyldendal.