Den amerikanske drøm om en bedre verden

ROS TIL RIIS: Tom Buk-Swienty har skrevet en veloplagt og medrivende biografi om journalisten og fotografen Jacob A. Riis, der udvandrede fra Ribe i 1870 og skabte amerikansk historie med sin kamp for samfundets svageste grupper

Jacob Riis var plaget af ulykkelig kærlighed i mange år, men langt om længe sagde fabrikantdatter Elisabeth Giørtz ja til hans frierier og flyttede med til USA. Her ses parret kort efter deres ankomst til New York i 1876. -- Foto fra bogen: Jacob A. Riis
Jacob Riis var plaget af ulykkelig kærlighed i mange år, men langt om længe sagde fabrikantdatter Elisabeth Giørtz ja til hans frierier og flyttede med til USA. Her ses parret kort efter deres ankomst til New York i 1876. -- Foto fra bogen: Jacob A. Riis.

Lige mine ord, her midt i en travl bogsæson:

"En hel masse bøger havner på en redaktørs bord. Nogle af dem burde aldrig blive bemærket; nogle fortjener en langt hårdere omtale, end de får, og nogle får ikke så god omtale, som de fortjener. Det er sjældent, at en bog udkommer, om hvilken en redaktør alt i alt føler at måtte sige: Læs den, og spring ikke en sætning over, gå tilbage til begyndelsen og læs den igen."

Lige mine ord! Eller rettere: Dette er en andens ord, nemlig redaktøren på magasinet "The Silver Cross", der ovenud begejstret skrev om Jacob Riis' bog "How the Other Half Lives", da den udkom i 1890. Nu, i dag, 115 år senere, udkommer en bog om selvsamme Riis fra Ribe, der rejste til Amerika og ændrede historien, om hvilken nøjagtig samme ord gælder: Læs den, og spring ikke en sætning over, gå tilbage til begyndelsen og læs den igen.

Det er journalistisk lektor ved Syddansk Universitet og tidligere USA-korrespondent Tom Buk-Swienty, der har stået på hovedet i arkiverne og efter fem års arbejde nu præsenterer en historisk biografi om Jacob A. Riis (1849-1914), der bør blive en julebestseller og meget gerne danne skole herhjemme. Samt rehabilitere Riis, forstået på den måde, at ripenseren Riis efter "Den ideelle amerikaner" ikke længere bør være en halvglemt figur i udkanten af den nationale bevidsthed, men indtage en plads i rækken af kendte danskere med en uomgængelig arv.

Men hvem er Riis, hvorfor er biografien nyskabende, og hvorfor bør den blive en bestseller? Det første først, for Riis er ikke kendt – hos os. I USA, derimod, er han fast pensum, fordi han spiller en hovedrolle i den såkaldte progressive æra, der ligger mellem borgerkrigens afslutning (1865) og Første Verdenskrigs udbrud (1914).

Det er industrialiseringen, der for alvor slår igennem i den progressive æra og ændrer USA fundamentalt – fra et landbrugsland, formet efter præsident Jeffersons idealer om bonden, der på privat initiativ fornøjet dyrker jorden og forsørger sin familie, til en brølende industrination med kapitalisme og storproduktion i højsædet.

I disse år bevæger USA sig groft sagt fra land til by, fra tradition til modernitet, fra sparsom befolkning, fortrinsvis af nord-europæisk afstamning, til voldsomme pladsproblemer på grund af de mange nye immigranter i de boomende byer. Skellet mellem rig og fattig vokser dramatisk – forfatteren Mark Twain kaldte epoken for "Den forgyldte tidsalder", men en lang række indbyggere fik ikke del i glæderne og rigdommen. Der var ingen hjælp at hente i det offentlige system, der stort set ikke eksisterede, og behovet for samfundsreformer voksede i takt med, at slummen bredte sig i storbyerne, særligt i New York, der med immigrationen oplevede en dramatisk befolkningsstigning i slutningen af 1800-tallet.

Til denne sydende heksekeddel af en moderne metropol ankom Jacob Riis i 1870. Drevet afsted af kærestesorger og rastløshed, og med ambitionerne i orden. Den smukke pige, der ikke gengældte Riis' varme følelser, var fabrikantdatter Elisabeth Giørtz fra en af Ribes fremtrædende familier, med domicil i det nuværende kunstmuseum. En gammel flamme og byens pryd, men altså ikke et match for den unge Riis – endnu. Og rastløsheden, som Buk-Swienty overbevisende viser, var en personlig motor og drivkraft, forstærker fornemmelsen af, at Ribe og Danmark var for lille. Ambitionerne var til noget større, men hvad?

Jacob Riis vidste det ikke præcist, fremgår det af den kronologiske gennemgang af livet i USA. Den første lange tid levede han som vagabond, ludfattig og sulten, konstant med Elisabeth i tankerne, opsat på ikke at kapitulere over there, men alligevel med ønsker om at vende hjem til Danmark igen. I lange tider syntes fiaskoerne at forfølge ham. Efterhånden begyndte det imidlertid at gå fremad for den entreprenante yngling, takket være ufatteligt hårdt slid og nogle arbejdsdage, der få nutidens stressede arbejdsliv til at ligne den rene badeferie.

Stationer på karrierevejen efter vagabonderingen var strygejernssælger, reporter og udgiver af sin egen avis på Manhattan, senere stjernejournalist og endelig – toppen af karrieren og grunden til hans berømmelse – udgivelsen af klassikeren "How The Other Half Lives" om slummen i New York. I denne bog, samt i foredrag og på de berømte fotos, dokumenterede Riis for en måbende offentlighed, at langtfra alle nød godt af den rigdom, som industrialiseringen bragte til mange amerikanere. For dette var Riis' store fortjeneste: vedholdende og missionerende at drage ned i slummen, hvor ingen andre ville komme, og dokumentere, i al rædsel og på et tidspunkt, hvor man mente, at fotografier skulle forskønne og idyllisere, i hvilken ufattelig armod store dele af New Yorks befolkning levede.

Riis var en reformator, for hans virke reformerede det offentlige system, og sammen med mange andre progressive og socialt bevidste lagde han i en blanding af kristne idealer og personlig målbevidsthed grunden til den moderne amerikanske velfærdsstat.

Dét er historien, som Buk-Swienty fortæller utrolig veloplagt og lige ud ad landevejen. Han nævner selv i forordet, at historien om "Den ideelle amerikaner", som Riis blev kaldt af en beundrende præsident Theodore Roosevelt, er ligesom en roman. Og sådan læser man den også, som en realistisk roman om en ung dansk-amerikaners eventyr, fra bunden i Ribe til toppen i USA, groft sagt. Men læseren tvivler aldrig på, at biografiens indhold rent faktisk har fundet sted, at eventyret om Riis ikke er opdigtet, og her er vi omsider kommet frem til svaret på det andet spørgsmål ovenfor, nemlig: Hvordan er biografien nyskabende?

"Den ideelle amerikaner" er skrevet som fortællende journalistik, hvor forfatteren med kildekritik og research i orden "digter med", så lyde, lugte og indtryk står levende for læseren på siden. Altså: Vi får Riis' sindsstemning, da han afvises af Elisabeth, vi får stanken fra New Yorks slum, hans tanker, da døden står for døren, og vi får indblik i den evige rastløshed, der driver Riis gennem en lang karriere, og gør ham så genkendelig som amerikaner.

Riis selv skrev på samme måde: medrivende og dramatisk, og det lykkes for Buk-Swienty at overføre stilen til sin egen bog med bravour. Måtte flere biografiforfattere benytte sig af metoden, der er gængs på det engelsksprogede marked, og som er kraftigt medvirkende til, at "Den ideelle amerikaner" er en meget stor læseoplevelse. Derfor er det også fuldt fortjent, hvis bogen bliver en julebestseller, for den er umiddelbart indbydende og nem at læse. Man skal hverken være historiker eller akademiker for at blive revet med – "Den ideelle amerikaner" henvender sig til alle læsere, der sætter pris på en god historie og almenmenneskelige problemstillinger.

Riis får sin Elisabeth, da lykken vender for ham i USA, og fragter hende med over Atlanten, og han får den eftertragtede berømmelse, og sådan ender det hele egentlig godt. Med den pointe in mente, at det allerbedste skete for de utallige fattige i slummen, da Riis' og Roosevelts' progressive bevægelse for alvor fik vind i sejlene, og de gamle lejekaserner efterhånden blev revet ned, og anstændige bygninger og miljøer skød op i Manhattans berygtede kvarterer.

Alt i alt er der tale om kolossalt spændende amerikansk historie, menneskeligt drama i topklasse, en opbyggelig beretning om at hjælpe de svageste, og en rehabilitering af en glemt dansk helt – altsammen på 500 sider. Meget, meget fornemt! "Hvad skal jeg sige? – Mine ord vil ikke meget sige", som en anden kendt ripenser, H.A. Brorson, skrev engang. Derfor ikke flere ord fra anmelderen nu. Lad læsningen af Riis' livshistorie begynde.

Tom Buk-Swienty: Den ideelle amerikaner. En biografi om journalisten, reformisten og fotografen Jacob A. Riis. 504 sider, smukt illustreret. 299 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.

bach@kristeligt-dagblad.dk

Jacob Augustus Riis fotograferede, hvordan den anden halvdel levede – den halvdel, der ikke fik del i den økonomiske vækst omkring århundredeskiftet. Hans drøm var at skabe et bedre samfund. Her ses børn på toppen af en af de værste lejekasernebygninger i New York, i gaden Mott Street. – Foto fra bogen: Jacob A. Riis.
Jacob Augustus Riis fotograferede, hvordan den anden halvdel levede – den halvdel, der ikke fik del i den økonomiske vækst omkring århundredeskiftet. Hans drøm var at skabe et bedre samfund. Her ses børn på toppen af en af de værste lejekasernebygninger i New York, i gaden Mott Street. – Foto fra bogen: Jacob A. Riis.
Præsident Roosevelt kaldte Riis for "den ideelle amerikaner" og "New Yorks nyttigste borger". Her ses det eneste fotografi af de to sammen. – Foto fra bogen.
Præsident Roosevelt kaldte Riis for "den ideelle amerikaner" og "New Yorks nyttigste borger". Her ses det eneste fotografi af de to sammen. – Foto fra bogen.