Hvis historien er for en nation, hvad hukommelsen er for det enkelte menneske, så er al historie samtidshistorie. Det mente den amerikanske historiker Arthur Schlesinger Jr., som selv skrev nogle af de mest populære historiske værker i det 20. århundrede, der viste, at fortiden aldrig er så langt væk, som vi under- tiden gerne vil tro.
Nu gør Schlesingers britiske kollega Sarah Churchwell ham kunsten efter i bogen ”Behold, America”, der udkom for nylig i USA og her hos os i Europa netop er udkommet i en paperback-udgave. Fra sin udsigtspost som professor på University of London kaster Churchwell i bogen et kritisk blik på brugen af to begreber eller fænomener, som man i disse Trump-tider næsten dagligt kan fiske op af nyhedsstrømmen: ”America First” og ”The American Dream”.
Hvad betød disse begreber oprindeligt, spørger Churchwell, og hvordan er de blevet brugt op gennem historien?
Når Trump nævnes allerede nu, og når hans skikkelse kaster en skygge over hele bogen, og den derfor er ekstra aktuel af en historiebog at være, er det, fordi han har revitaliseret begge termer. I sine taler har han fra begyndelsen lovet at sætte Amerika først og gjort op med forgængerens internationale samarbejde til fordel for amerikansk enegang.
Trump har ligeledes lovet, at han vil ”Make America Great Again” med et motto, som han har hugget fra Ronald Reagan, som også lovede at gøre USA storslået igen. Den fundamentale forskel mellem de to partifæller er, at nu afdøde Reagans livssyn altid var optimistisk. Han evnede at tegne konturerne af en glorværdig amerikansk fremtid, samtidig med at han hyldede fortiden og påpegede alt det, han elskede ved nutiden.
For Trump, derimod, er nutiden forfærdelig, og USA er ødelagt både inde- og udefra. Sjældent har man set en præsident male sit hjemland i så dystopiske farver og foregive, at det nærmest er umuligt at opfylde drømmen. ”Den amerikanske drøm er død”, har han – meget uamerikansk – bekendtgjort. Også her sætter Trump sin helt egen standard og dagsorden.
Kort fortalt er det Churchwells hensigt at vise, at ”Amerika først” og ”Den amerikanske drøm” har været filtret ind i hinanden og brugt til vidt forskellige formål. Ja, for en præsident som demokraten Woodrow Wilson lykkedes det inden for få år at mene, at ”Amerika først” betød, at USA skulle holde sig ude af Første Verdenskrig (isolationisme-skolen i amerikansk udenrigspolitik, som Trump også har gået i). Men da så USA gik med i krigen i 1917, mente Wilson, at ”Amerika først” betød, at USA skulle lede den internationale militære koalition. Et slogan kan hurtigt ændre karakter.
Da Trump kom til magten, mente mange kommentatorer at vide, at ”Amerika først”- sloganet en kort overgang var berømt på grund af Hitler-sympatisøren og national-helten piloten Charles Lindbergh, som kraftigt modsatte sig USA’s engagement i Anden Verdenskrig, men at Lindberghs synspunkter ellers ikke har haft støtte i den politiske historie.
Helt forkert, siger Churchwell, som tegner en nationalistisk og demagogisk linje i amerikansk politik fra en af de tidlige præsidenter, Andrew Jackson, over diverse sydstatspolitikere og avis- udgiveren William Randolph Hearst, der havde stor indflydelse på 1930’ernes ”America First”-bevægelse, og til vor tids Trump. ”Amerika først” er ikke en biflod i amerikansk mentalitet, men en hovedåre i historien, mener Churchwell, som af samme grund ikke kan have været lige så overrasket over valget af Trump, som de fleste andre var.
Hvad den amerikanske drøm angår, har den undertiden været nærmest i konflikt med ”America First”-sloganet. Sidstnævnte har understreget det enestående, mens drømmen har handlet om det fælles. Første gang, den amerikanske drøm nævnes som term, er i slutningen af 1800-tallet, så ældre er den ikke. Men dens aner går tilbage til forfatningsfædrene og løftet om, at man i USA er ligestillet ved, at alle kan søge ”liv, frihed og jagten på lykke”.
For Churchwell og utallige andre historikere skal trykket hos forfatningsfædrene lægges på ”ligestillet”. Høj som lav, sort som hvid skulle i USA på lige fod kunne opnå individuel lykke. Når drømmen ofte har været uopfyldelig for hele samfundsgrupper – og i dag ifølge Trump altså åbenbart er død – har den indlysende nok ikke indfriet sit potentiale, men derfor kan den stadig have værdi som et ideal om lighed og have saft og kraft som politisk slogan.
I 1920’erne begyndte den amerikanske drøm at blive fortolket som en drøm om økonomisk succes, og i efterkrigsårene satte præsidenten og demokraten Harry Truman trumf på ved at formulere tre værdier, som amerikanerne skulle leve efter, hvoraf den ene var ”frihed til ejendom”. Frihedsbegrebet blev altså tæt forbundet med privatkapitalismen, og den amerikanske drøm blev en drøm om rigdom. En udvikling, som forfatteren F. Scott Fitzgerald, som Churchwell også er ekspert i, og som har leveret bogens motto, allerede kritiserede i romanklassikeren ”Den store Gatsby” fra 1925.
Ved hver valgkamp, også i Danmark, får politiske slogans en forhøjet status. Der ligger uendeligt meget mere i udtryk som ”Der er så meget, vi skal passe på” (Dansk Folkeparti), ”Sammen er vi stærkest” (Socialdemokraterne) og ”Fremad”, som er De Radikales overskrift for det politiske program, end de enkelte ord konkret udtrykker.
Man kan vinde valg på slogans, slogans kan blive glemt igen, og slogans kan være så stærke, at de går over i historien og i sig rummer potentialet til uendelig fornyelse, brug og misbrug. Det viser Sarah Churchwell med stor tydelighed i ”Behold, America”. På et tidspunkt er Trump væk igen, men sikkert er det, at vi ikke er færdige med at fortælle historien om ”Amerika først” og ”Den amerikanske drøm”.
I ”Bøger fra udlandet” skriver vi om mandagen om nye og ikke- oversatte bøger, der handler om tro og værdidebat.