Prøv avisen
Bog

Den amerikanske drøm lever - men ikke for alle

Forfatterne lægger ikke skjul på, at den amerikanske drøm fascinerer og trækker i dem, men det medfører ikke ukritisk hyldest af Guds eget land, skriver kulturredaktør Michael Bach Henriksen

I dag fejrer USA sin afhængighed på et tidspunkt, hvor flere og flere har svært ved at realisere den amerikanske drøm. Ny bog på dansk indkredser den historiske baggrund for drømmen og undersøger, om det er i kirken, militæret, kulturen eller på universitetet, at drømmen bedst udleves i dag?

Amerikanerne fejrer i dag deres nationaldag i bevidstheden om, at den amerikanske drøm tidligere var nemmere at indfri, end den er nu. Årets 4. juli-markeringer foregår i skyggen af nye raceproblemer med massemordet i den historiske Emanuel African Methodist Episcopal Church i Charleston, South Carolina, som den foreløbige kulmination. Sjældent har mulighederne for at løfte sig fra ens sociale og økonomiske udgangspunkt og realisere et bedre liv end forældregenerationen virket mere begrænsede end nu.

Tidligere i år udkom den amerikanske sociolog Robert Putnams væsentlige værk ”Our Kids: The American Dream in Crisis” (anmeldt i Kristeligt Dagblad ved udgivelsen den 29. april) . Heri fortæller den verdensberømte Harvard-forsker om sin egen lille hjemby i delstaten Ohio. Port Clinton, som byen hedder, var i Putnams barndom (han er født i 1941) et nærmest klasseløst samfund, hvor alle kendte hinanden, og det overvældende flertal af indbyggerne levede i stabile kernefamilier og havde fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

I dag er Port Clinton tydeligt opdelt i rige og fattige nabolag. Uligheden er stærkt iøjnefaldende, og kun de velstillede viderefører samme familiemønstre som i Putnams barndom med ægteskab, kirkegang og stabilt arbejdsliv. I de fattigere bydele er vold, narkomisbrug, skilsmissetal og fødsler uden for ægteskab tilsyneladende eksploderet.

Kun et fåtal af indbyggerne i disse bydele kan gøre sig forhåbninger om at løfte sig fra deres udgangspunkt og realisere et bedre liv end deres forældre. Kernen i den amerikanske drøm - den sociale og økonomiske mobilitet - er uden for deres rækkevidde.

Det er den imidlertid ikke for alle de velstillede i Port Clinton, der klarer sig bedre end deres forældre. Putnams pointe er således ikke, at den amerikanske drøm er død, eller at den er blevet til et mareridt. Drømmen lever stadig; det er desværre bare ikke alle, der kan gøre sig håb om at få del i den.

At drømmen fortsat lever, og ikke kun for de velstillede, vidner de forgangne dramatiske uger i amerikansk politik om. Samtidig med at sorte synes mere pressede end før, og antallet af ofre for massakrer og politivold stiger, oplever en anden minoritet en dramatisk forbedring af livsvilkårene.

USA's homoseksuelle og alle andre fik tidligere på ugen Højesterets ord for, at homoseksuelle vielser nu er tilladt i alle amerikanske delstater. På rekordfart har den offentlige opinion ændret sig på området for seksuelle minoriteter, og forskelsbehandlingen fra den ikke så fjerne fortid synes overstået for altid.

Og hvad angår sortes forhold: Uanset hvor mange fejl og undladelsessynder Barack Obama har begået i sin tid som præsident, er det faktum, at en sort amerikaner blev valgt og ikke mindst genvalgt med høje stemmetal i november 2012, et bevis på, at den progressive tradition i USA fortsat lever, og at forholdet mellem sorte og hvide for altid er forandret. Selvom racismen ikke er udryddet.

Den amerikanske drøm er med andre ord et tveægget sværd, eller rettere sagt: Den er død for nogle og lever for andre. Til den sidste gruppe hører forfatterholdet bag en spritny bog på dansk, ”Den amerikanske drøm - inspiration eller illusion?”. Redaktøren, Mette Laursen, har samlet et hold af mestendels unge USA-skribenter og bedt dem om at forholde sig til en række særskilte og velvalgte emner såsom økonomi, litteratur, religion, militæret, de sociale medier, Hollywood og uddannelsessystemet, der alle udlægges i relation til den amerikanske drøm.

Forfatterne lægger ikke skjul på, at den amerikanske drøm fascinerer og trækker i dem, men det medfører ikke ukritisk hyldest af Guds eget land. I kapitlet om uddannelse slår Hans Dahl-Nielsen således fast, at der er en verden til forskel på USA's berømmede eliteuniversiteter og resten af den akademiske verden og konkluderer: ”Hvis den amerikanske drøm fortsat lever i en uddannelsesmæssig sammenhæng, er den forbeholdt de få.”

Også i kapitlet om amerikansk udenrigspolitik er der skepsis over for drømmens overlevelse i det store billede. Philip Christian Ulrich vurderer således, at Obamas forsøg på at nærme sig Asien hele tiden forstyrres af konflikter med blandt andre Rusland og IS, og at USA er i fare for at gabe over for meget og dermed mister indflydelse. ”Hvis det sker, så vil den amerikanske drøm om fortsat international dominans have forandret sig til et mareridt,” konkluderer han. Andre skribenter finder tegn på, at den amerikanske drøm i højeste grad er i live. Sarah von Essen skriver om ligestilling og de mange landvindinger for blandt andre kvindelige politikere og kunstnere, og Simon Ydesen slår i kapitlet om amerikansk idræt og basketballstjernen Dwyane Wade fast, at er der én arena i nutidigt amerikansk samfundsliv, hvor drømmen er institutionaliseret og lever, er det sportens.

Bogen rummer også kapitler, der ikke løfter sig. Kapitlet om sociale medier får således ikke godtgjort, hvad det særligt amerikanske er ved Facebook, Instagram med flere, og kapitlet om litteratur er alt for kursorisk og énstrenget. Dumme slå- og stavefejl optræder også. Men så får man til gengæld et fint, selvstændigt kapitel om religion, hvilket er noget af et særsyn i danske bøger om USA. Kapitelforfatterne Marie-Louise Andersen og Nina Hermansen får fint forklaret, hvordan USA både kan være verdens mest moderne og mest religiøse land, og indkredser begrebet civilreligion, så alle kan være med.

Overordnet gælder det, at de unge skribenter går til opgaven på en frisk og uimponeret facon. For erfarne USA-læsere er der begrænset nyt at hente i ”Den amerikanske drøm - inspiration eller illusion?”, men for alle andre med interesse for emnet og den dag, som amerikanerne fejrer i dag, er bogen en fin introduktion.

Og så vover en af forfatterne endda at komme med en forudsigelse om Obamas eftermæle, der specifikt knytter an til Robert Putnams beskrivelser af den voksende amerikanske ulighed.

Jørn Brøndal fra Syddansk Universitet skriver således:

”Langt hen ad vejen vil Obamas historiske eftermæle afhænge af, i hvilket omfang det i løbet af hans år som præsident lykkedes ham at kanalisere debatten om den økonomiske frihed over i en mere kollektiv retning - derhen hvor statsmagten ikke længere udgjorde en del af problemet, men af løsningen. Går han sejrrigt ud af denne diskussion, vil han samtidig atter have tilført den amerikanske drøm et kollektivt element.”

Vi får se, om Brøndal får ret i den store debat om Obamas eftermæle, der snart venter. Men bogen viser fint, at den amerikanske drøm fortsat udleves et sted mellem individualisme og kollektivisme, mellem frihed og sikkerhed, og mellem den enkelte og Gud. I dag, som da det hele begyndte, den 4. juli 1776.

bach@k.dk