Prøv avisen

Den bedste bog, jeg har læst, er "Lykke-Per"

Korleder og dirigent Ebbe Munk nyder flere forskellige kunstarter, men helst ikke rock og moderne ballet. Foto: Suste Bonnén.

På torsdag dirigerer korleder Ebbe Munk Københavns Drengekor ved barnedåben af det royale tvillingepar. Ud over klassisk musik interesserer han sig også for malerkunst, bøger og arkitektur

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

"Det må være Sissel-Jo Gazans 'Dinosaurens fjer'. Det er egentlig bare en krimi, men den er fantastisk i sin komposition, har et stærkt sprog og emnet er interessant, altså hvordan videnskab på et højt niveau også afstedkommer nogle meget, meget primitive reaktioner og gør noget ved de menneskelige relationer. Det er meget fascinerende."

LÆS OGSÅ: Musik som kristen forkyndelse

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

"Jeg må uundgåeligt vende helt tilbage til mine yngste dage, hvor jeg læste Henrik Pontoppidans 'Lykke-Per'. Det var en bog, der virkelig blev et vendepunkt for mig, fordi den med en fantastisk indlevelse viser, hvordan vi sætter os mål, men alligevel handler utroligt irrationelt på vores vej. Det er Lykke-Pers problem, og jeg blev så betaget af bogen og Pontoppidans måde at skrive på, at jeg læste alt, han havde skrevet, på et år. Jeg er flere gange i mit liv vendt tilbage til denne bog og andre af Pontoppidan, men jeg læser også meget moderne litteratur, eksempelvis af Paul Auster."

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?

"På grund af mit arbejde tænker jeg selvfølgelig meget i koncerter, men jeg synes ikke, musik er det eneste saliggørende. Jeg vil nok anbefale, at man går ind og ser 'Misantropen' i Skuespilhuset, det er en smaddergod forestilling."

Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?

"Ja, det er der helt klart. Den vigtigste kulturoplevelse for mig som menneske har været den unikke skolegang, jeg fik på Sankt Annæ Gymnasium, hvor jeg nu sidder som chef for drengekoret. At være med til at stå med et oratorium som eksempelvis Händels 'Saul' i en alder af 13 år med fantastiske musikere og solister, det brænder sig ind. Det har været en kæmpe oplevelse for mig som barn og har betydet, at min karriere har fået sin retning."

Hvad betyder kultur for dig?

"Jeg kunne ikke leve et sted, hvor der ikke var et bredt kulturudbud. Det betyder ikke, at jeg går til alt, jeg gerne ville opleve, for mit arbejde med mange aftenarrangementer betyder, at jeg ikke altid kan. Jeg ville ikke kunne undvære at interessere mig for arkitektur, både den moderne og den klassiske. Det første, jeg gør, når jeg kommer til en by, er at finde ud af, hvordan den har forholdt sig til de sidste nye strømninger inden for arkitekturen, ligesom jeg også altid udforsker malerkunsten.

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

"Jeg synes, at de fleste store dagblade, Kristeligt Dagblad undtaget, er alt for fokuserede på populærmusik. Den seriøse musik har for lidt plads i aviser, tv og radio, hvor det nu bliver et endnu større problem med lukningen af P2. Den klassiske musik bliver meget dårligt stillet, og det er bekymringsvækkende, for det er jo ikke den, den brede del af befolkningen selv søger. Det bliver svært at fastholde en stor tilgang til den klassiske musik, hvis ikke medierne gør mere for den."

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

"Ja, i høj grad. Det mest overraskende for mig selv er, at ballet ikke siger mig noget og slet ikke den klassiske. I betragtning af, hvor meget fin musik der er lavet til ballet, så er det lidt spøjst, at det ikke appellerer til mig. Men jeg kan godt lide moderne ballet, John Neumeiers "Romeo og Julie" var eksempelvis fantastisk smuk, og "Dødens triumf", som jeg så som ung, sagde mig bestemt også noget.

Jeg går heller ikke til rockkoncerter. Jeg kan godt høre rock i radioen, men som koncerter siger formen og stilen mig ikke noget. Det er ikke et kulturtilbud, jeg vil bruge tid på."

dalsgaard@k.dk