Prøv avisen

Den blodige succes

-- Anden Verdenskrig er på mange måder den sidste sort/hvide krig. I dag er det svært at vide, om man egentlig hører til de gode eller de onde, når man eksempelvis går i krig mod terror, siger Danmarks-aktuelle Antony Beevor. -- Foto: Mette Frandsen.

I dag for præcis 65 år siden gik de allierede i land på den franske kyst og indledte det slag, der i sidste ende førte til Hitlers fald. Men omkostningerne var enorme. I flere tilfælde førte D-dag til større tab end ved Østfronten, lyder det fra verdens bedst sælgende historiker, britiske Antony Beevor, der nu er aktuel med ny bog om D-dag

"Jeg vil bede jer huske, at ingen stodder nogensinde har vundet en krig ved at dø for sit land. Man vandt den ved at lade en anden dum stodder dø for sit land."

Amerikanernes storsvovlende general Patton var ikke til hyggesnak og højtsvævende lyrik. I krig er der ikke nogen bedre motivation end angsten for at dø, mente den bramfri general, og den angst var i allerhøjeste grad til stede ved den planlagte landgang i det tyskbesatte Normandiet den 6. juni 1944. Her skulle mere end 200.000 allierede soldater fra både vandsiden og luften indtage den franske atlanterhavskyst, velvidende at tusinder af tyske tropper havde geværmundingerne rettet direkte mod dem.

At Patton gjorde ret i at forberede sine mænd på et blodigt slag, ved vi alle i dag. D-dag og kampen om Normandiet blev ikke kun en af historiens største militære aktioner, men også en af de mest blodige.

Samlet deltog mere end tre millioner soldater i det gigantiske slag, der efter mere end to måneder endte med befrielsen af Paris og dødsstødet til Hitlers Tyskland, men også med hundredetusinder af dræbte og sårede, også blandt den civile franske befolkning.

I dag hører D-dag og de efterfølgende slag til nogle af Anden Verdenskrigs bedst beskrevne begivenheder. Men selv garvede historikere kan stadig blive forundret over slagets omfang og blodighed, når de dykker ned i nogle af de mange arkiver over krigen.

Og det var præcis, hvad der skete for den britiske historiker og forfatter Antony Bee-vor, da han begyndte på arbejdet til bogen "D-dag. Kampen om Normandiet", som i denne uge udkommer på dansk, præcis 65 år efter det historiske slag.

- Jeg bliver normalt skeptisk, når historikere i forordet til deres bøger skriver, at de personligt blev meget overraskede over den og den ting. Det er som regel udtryk for, at de på forhånd havde en bestemt dagsorden, hvilket aldrig giver god historieskrivning. Men det var om ikke overraskende, så i hvert fald afgørende nyt for mig, at flere af slagene ved D-dag førte til større tab end de samtidige slag ved østfronten, som vi ellers traditionelt betragter som krigens værste. Og det gælder ikke kun de militære, men også de civile tab, hvor der allerede i de første 24 timer døde 3000 franskmænd, siger Antony Beevor.

Den 62-årige brite, som netop har besøgt Danmark i forbindelse med udgivelsen af "D-dag", er ellers ikke nem at overraske, når det gælder Europas militære historie.

Ud over sin egen baggrund som officer i den engelske hær har han undervist i militærhistorie på Cambridge University, er i dag tilknyttet University of London, har modtaget flere litterære og historiske priser og sågar høstet den franske ridderorden inden for kunst og kultur.

Beevors enorme viden om militærhistorie er desuden resulteret i flere historiske bøger, der samlet har solgt i så mange millioner eksemplarer, at Antony Beevor i dag betegnes som verdens bedst sælgende historiker.

Blandt bestsellerne er bøgerne "Stalingrad" og "Berlin", der også er udkommet på dansk. Og med den aktuelle udgivelse af "D-dag", der udkommer samtidig i 27 lande, har Beevor skrevet tredje bind i den fortælling om Anden Verdenskrig, han selv betegner som en "trekant", ikke en trilogi.

- Sovjetunionens sejr ved Stalingrad i 1943, D-dag i 1944 og Den Røde Hærs indtog i Berlin i 1945 er hinandens forudsætninger og en samlet forklaring på krigens udfald og de allieredes endelige sejr, siger Antony Bee vor.

Den britiske historiker har eksempelvis bevidst fravalgt at interviewe veteranerne fra D-dag, da "deres erindringer aldrig er specielt præcise efter så mange år", som han siger. I stedet har han besøgt mere end 30 arkiver i adskillige lande, gennemlæst utallige dagbøger og soldaterbreve og så samtidig været så heldig at finde frem til en lang række interviews, som det amerikanske militær selv foretog under hele D-dag-operationen, både før, under og efter selve landgangen.

Beevors nye bog "D-dag. Kampen om Normandiet" er da også et overflødighedshorn af anekdoter og personlige beretninger om det slag, der i dag står som et symbol på menneskets mest heltemodige sider, men som for alle de involverede mest af alt var præget af angst, usikkerhed og en konstant uvished om slagets udfald.

Her er eksempelvis historien om den britiske faldskærmssoldat, som på sin vej ned mod jorden overlevede de tyske soldaters skyden, men alligevel oplevede nedkastningen som lidt en af katastrofe, da han landede i en oversvømmet grøft og dermed fik ødelagt de mange te-poser, han havde fyldt lommerne med. Her er historien om den amerikanske ingeniør, der i flere dage mistede appetitten på grund af den konstante lugt af brændt kød fra ligene efter de voldsomme eksplosioner.

Og så er der den store historie om, hvordan D-dag ikke kun var en velsmurt aktion, men en evig strid mellem forskellige militære ledere og deres vidt forskellige temperamenter. Det gælder eksempelvis den britiske feltmarskal Montgomery, som ofte betegnes som "Danmarks befrier" på grund af sin ledende rolle i befrielsen af Nordvesttyskland, Holland og Danmark. Men under D-dag-operationen var amerikanerne langtfra imponerede over den britiske militærchef, om hvem general Eisenhower sagde: "Først og fremmest er han psykopat. Glem ikke det. Han er så egocentrisk og har - alt, han har gjort er perfekt - aldrig begået en fejl i sit liv."

Lige så stor var afstanden mellem Patton og Montgomery, og Antony Beevor lægger ikke skjul på, at han godt kan forstå de amerikanske militærfolks irritation over hans ellers så berømmede landsmand.

- En operation som D-dag krævede det mod og den impulsive evne til at reagere, som især Patton besad. Montgomerys uplanlagte opslidningskrig må i dag siges at være udtryk for en alvorlig fejlvurdering, der ikke tog de tyske værnemagtstroppers vedholdenhed og disciplin tilstrækkelig alvorligt og derfor kostede unødvendigt mange menneskeliv på alle sider, siger Antony Beevor og tilføjer, at hele D-dag-operationen faktisk var i alvorlig fare for at blive udskudt eller helt aflyst på grund af faktorer, som hverken statsledere eller generaler kunne gøre noget ved.

- I planlægningen af D-dag arbejdede man med flere mulige datoer, både i maj og den 5. juni. Man vidste godt, at vejret var helt afgørende for landgangen, men de amerikanske og britiske meteorologer havde meget svært ved at give den militære kommando under general Eisenhower en nogenlunde præcis prognose for vejret. At man endte med den 6. juni, var mere held end dygtighed, for dermed ramte man lige en pause mellem to usædvanligt barske storme, der kunne have ødelagt eller udskudt hele operationen med fare for, at de tyske tropper fik mobiliseret endnu flere mand. Det kunne også have betydet, at Den Røde Hær var nået først frem til Atlanterhavskysten, og så var Europa ganske sikkert blevet delt på en helt anden måde, end det endte med at blive, siger Antony Beevor.

Når Beevors "D-dag. Kampen om Normandiet" nu indtager hylderne hos landets boghandlere, føjer den sig til en tilsyneladende endeløs række af bøger om Anden Verdenskrig.

At vi i dag, mere end 60 år efter krigens udfald, stadig kaster os over bøger og film om den ellers så grundigt dokumenterede krig, kan formentlig forklares med den meget klassiske konflikt, der dannede rammerne for Anden Verdenskrig, mener Antony Beevor.

- Anden Verdenskrig er på mange måder den sidste sort/hvide krig. I dag er det svært at vide, om man egentlig hører til de gode eller de onde, når man eksempelvis går i krig mod terror. For hvem kæmper vi imod, hvornår har vi vundet, og hvad gør vi så bagefter? Der er masser af sorte kapitler i Anden Verdenskrig, også på de allieredes side, men den grundlæggende konflikt er nem at forholde sig til, og det appellerer formentlig til mange mennesker, siger Antony Beevor, som dog netop har skabt stor debat og heftig kritik med udtalelser om, at de britiske bombardementer af den franske landsby Caen nærmede sig en krigsforbrydelse.

- D-dag er ikke kun en historie om helte og en afgørende sejr for de allierede, men også historien om, hvordan der døde 15.000 civile franskmænd i de indledende bombardementer og yderligere 20.000 i de efterfølgende måneder frem til befrielsen af Paris. D-dag var med til at farve flere generationer af franskmænds syn på USA og har dermed haft betydning for det internationale politiske miljø op til i dag, siger Antony Beevor.

Tilbage står dog, at D-dag i dag betragtes som den måske største militære succes i verdenshistorien. At Hitler formentlig havde tabt krigen under alle omstændigheder, er de fleste enige om, men nu blev det altså landgangen den 6. juni 1944, der blev afgørende.

En enkelt af sejrherrerne havde dog et lidt ambivalent forhold til sejren, nemlig den højtråbende og storskrydende general Patton, der nærmest hentede næring i krigens blodighed og spænding. Eller som Antony Bee- vor citerer den amerikanske pansergeneral:

"Det civile liv vil blive morderlig kedeligt. Ingen jublende folkemængder, ingen blomster, ingen private fly. Næst efter et tabt slag er et vundet slag den største ulykke."

"D-dag" anmeldes i Kristeligt Dagblad i næste uge

kultur@kristeligt-dagblad.dk