Den dag tiden gik i stykker

Denne debutroman er allerede solgt til 30 lande. Den har visse svagheder, men man lever sig ind i den 11-årige hovedperson

Karen Thompson Walker: Mirak-lernes tid. Oversat af Elisabeth Strand-gaard, 272 sider, 300 kroner. Lindhardt og Ringhof. Udkommer i dag.
Karen Thompson Walker: Mirak-lernes tid. Oversat af Elisabeth Strand-gaard, 272 sider, 300 kroner. Lindhardt og Ringhof. Udkommer i dag.

Miraklernes tid The age of Miracles er titlen på 30-årige Karen Thompson Walkers debutroman, men mon ikke hun også selv oplevede en mirakuløs tid, da forlaget Random House købte hendes manuskript for 1 million dollar?

Tallet fortæller noget om, hvilken spekulationsmaskine verdenen også er, for når de byder den pris for Thompsons manuskript, er det ikke, fordi det er en enestående roman, men dels fordi den anses for at kunne ramme masserne, dels fordi den er som født til at iklædes lækre smukke skuespillere og blive en kassesucces. Den er da også allerede solgt til 30 lande, heriblandt det danske forlag Lindhardt og Ringhof.

LÆS OGSÅ: Berlins historie vender tilbage

Miraklernes tid er en fortælling, om dengang verden begyndte at ændre sig afgørende. Både på det ydre kollektive plan og på det indre personlige plan for den 11-årige Julia, som er romanens fortæller. Der sker det, at jorden begynder at dreje langsommere. En såkaldt deceleration (der gives ingen videnskabelige belæg, det er en fri fiktiv forestilling). Det betyder, at døgnet tiltager. I begyndelsen langsomt, senere mere og mere. Inden længe varer det 30 timer, så 60 timer, og til sidst er døgnet flere uger langt.

Tanken er fascinerende, hvad sker der med et samfund, når tidsstrukturen bryder sammen? Her deler det sig fra officiel side bliver der indført Gammeltid, hvilket vil sige, at man følger uret og derfor kan risikere at skulle gå i skole midt i den mørkeste nat. Oprørerne, hippierne, som de kaldes, danner deres egne samfund, hvor man lever efter Nytid, dvs. kroppens tid, hvilket i sagens natur også bliver tiltagende kompliceret. Ikke mindst da tiden kommer, hvor solens stråler bliver dediceret livsfarlige for mennesket.

Jorden drejer stødt mod sin egen undergang, strømmen svigter konstant, græsset går ud, man spiser ananas for sidste gang, korn kan ikke vokse mere, men samtidig udspiller dagligdagen sig næsten, som den plejer, i alle fald er det præcis lige så svært og følsomt at være præpubertær, som det altid har været. Julia passer sin skole, hendes mor bliver syg, far har vist noget kørende med naboen, hendes bedste veninde svigter hende, hun er ensom og fladbrystet, bliver holdt udenfor, men forelsker sig i den smukke, kloge dreng med det skæbnesvangre navn Seth (oldegyptisk gud for uorden), og endelig ser han hende ...

Karen Thompson Walker skriver jævnt og doserer jævnt med små plots, der hele tiden holder spændingen oppe. Hun har en fin fornemmelse for den skrøbelige pubertetspige og hendes indre barneverdens undergang, ulykken, når veninden vender én ryggen, den totale desillusion, når man ikke engang passer den mindste bh, afskyen ved forældrene og glæden, når den eneste ene tager ens hånd. De øvrige personer, desværre også forældrene, som ellers kunne have givet romanen flere nuancer, er underligt flade. Med til svaghederne hører også, at fortællepositionen, 12 år efter, ikke virker helt troværdig.

Men fanges man ind af forestillingen om decelerationen, hænger man på. Ikke mindst den unge læser vil kunne leve sig ind i den 11-årige Julia og hendes gradvise afsked med verden, som vi kender den.