I en tid, hvor landets politikere nærmest kun synes at være enige om én ting at Danmark skal leve af forskning i fremtiden kan det virke forjættende at se tilbage på, at den eneste videnskabsmand, der i sin tid for alvor kunne matche Albert Einstein, var dansker.
LÆS OGSÅ: Bohrs oldebarn får 10 forskermillioner
Jeg nægter at tro, at Gud kaster med terninger, sagde Einstein til den danske fysiker Niels Bohr, da de to diskuterede kvantefysik i 1925 efter Bohrs betydelige bidrag til forståelsen af kvantemekanikken.
Einstein lænede sig op ad en lang videnskabelig tradition for at udforske skaberværket, som man dengang troede bestod af en række lovmæssigheder, som mennesket engang ville kunne kortlægge fuldstændig. Men kvantemekanikken var et fundamentalt brud på idéen om, at videnskaben med tiden ville kunne tyde alle Guds systemer i skaberværket. For Bohrs forskning pegede i retning af, at det var umuligt at måle tid og sted på samme tid, når man gik ned på atomart niveau. Og det nægtede Einstein i begyndelsen at tro på.
Hvem er du, der vil bestemme, hvad Gud gør med sine terninger?, svarede Bohr Einstein, og kvantemekanikken kom siden til at revolutionere den moderne fysik.
Derfor kan det virke oplagt, at DR nu har kastet sig ud i at dramatisere Bohrs liv i et radiospil over fire gange en halv time med anerkendte skuespillere som Søren Sætter-Lassen og Peter Hesse Overgaard i hovedrollerne. Men radiodramaet handler ikke om Bohrs forhold til Einstein, som man måske skulle tro, men om, hvordan Bohr selv var drevet af viljen til indsigt, indtil hans forskning ledte til atombomben, forklarer Mads Mazanti Jensen, der har skrevet manuskriptet til radiodramaet:
Det handler ikke så meget om Bohr som biografisk person, men mere om Bohr som et billede på videnskaben. I sin jagt efter indsigt og sit oprigtige forsøg på at gøre tingene bedre for os alle sammen støder han på nogle voldsomme dilemmaer, som han ikke helt er herre over. Og jeg håber da, at lytterne vil tænke over videnskabens historie og det ansvar, der altid må følge med, når man begiver sig ud på den slags rejser, siger Mads Mazanti Jensen.
Ifølge manuskriptforfatteren handler de første to afsnit i radiodramaet om Niels Bohrs vej for at komme til sine nye indsigter om atomer og hans forsøg på at skabe et verdensbillede ud af den forskning.
Mens Kierkegaard stod for en enten-eller-tankegang, stod Bohr for en både-og-forståelse af verden. Bohr var inspireret af taoistisk filosofi og den østlige yin-yang-tænkning om, at alting er komplementære størrelser, og at modsætninger ikke udelukker hinanden, men tværtimod supplerer hinanden. Sidste del af radiodramaet handler dog om, hvordan han som en moden mand erkender, at man ikke kan holde sig i abstraktionernes verden, men bliver nødt til at vælge side i de konflikter, der opstår.
Radiodramaet beskriver på den måde Niels Bohr som videnskabsmanden, som dybest set vil gøre noget godt og tror, at det som en selvfølge forbedrer verden at blive klogere. Men omkring Anden Verdenskrig må Bohr indse, at han er fanget i spil, hvor han må vælge mellem pest eller kolera, forklarer Mads Mazanti Jensen og peger på, at opfindelsen af atomerne og atomkraften også har nogle meget alvorlige menneskelige konsekvenser.
Under Anden Verdenskrig forsvinder spørgsmålet om, hvorvidt atombomben skal laves. Spørgsmålet bliver, om det er tyskerne eller de allierede, der udvikler den først. Og i den situation ender Bohr med at vælge det mindste af to onder ved at hjælpe amerikanerne med at bygge bomben.
Bohr var selv jøde og hjalp mange jødiske forskere på flugt, inden han til sidst rejste til USA for at hjælpe med de hemmelige planer om at udvikle atombomben. Efter krigen gjorde Bohr en ihærdig indsats ved at kæmpe for nedrustning, men han måtte leve med de moralske tømmermænd som følge af, at han indirekte hjalp med at dræbe flere hundrede tusinde mennesker, mener Thomas Bjerregaard Nielsen, der er instruktør på radiospillet.
På det praktiske plan er det nok tvivlsomt, at Bohr betød så meget for udviklingen af atombomben, men på det symbolske plan havde det en enorm effekt, at den velrespekterede mand blåstemplede projektet ved at sætte sig i et fly på vej til USA for at se, hvad han kunne bidrage med. Bohr havde fungeret som en slags åndelig far for en lang række førende forskere i Europa, og han samlede mange af verdens førende forskere på Niels Bohr Institutet, hvorfra man også vandt en lang række nobelpriser ud over hans egen. Og når Bohr sagde god for bomben, tror jeg, at mange gik med af den grund, siger Thomas Bjerregaard Nielsen, der fastslår, at DRs dramatisering af Niels Bohrs liv tager sig store friheder, ligesom det er inspireret af Goethes Faust.
Vi er dybest set bare nogle gøglere, der har lavet et ramasjangstykke, siger Thomas Bjerregaard Nielsen, men på det eksistentielle plan er skuespillet dog også skrevet for at pege på, at man stadig ofte forsømmer den etiske diskussion i forskningen og videnskaben, fastslår Mads Mazanti Jensen.
Diskussionen kommer for sent, når der allerede er skabt mulighederne for at lave noget, der kan forandre menneskeheden. Måske er videnskabsmændene ikke engang selv klar over, hvad deres forskning fører til, siger Mads Mazanti Jensen og tilføjer:
I dag synes jeg for eksempel, at der er en tendens til kun at fokusere på alle de positive effekter ved genetikken, uden at man tænker over, hvad der ville ske, hvis det havnede i forkerte hænder. Og måske er menneskets hænder pr. definition forkerte hænder. Jo mere jeg har beskæftiget mig med Niels Bohrs historie og hele det 20. århundredes historie, synes jeg i hvert fald, at der er grund til at vis pessimisme.
Hvad skulle Bohr have gjort anderledes?
Jeg ved ikke, om Bohr kunne have handlet meget anderledes, men det, der undrer mig, er, at når man oplever en Første Verdenskrig, hvor al teknologi bliver brugt som massevåben, at der så ikke er en større bevidsthed om, hvor galt det kan gå. Men som Einstein sagde, er det ikke videnskaben, der er noget galt med, men menneskenes hjerter. Og vores lille radiodrama må da gerne pege på, at man skal huske hjertet, når man undersøger, hvad hjernen er i stand til.
Kædereaktioner en fantasi om Niels Bohr og atombomben har premiere i dag på DR P1 og sendes de kommende onsdage