Den ene har en flabet tone, den anden er ægte eftertænksom: Nye bøger om feminisme spænder dejligt vidt

Tre aktuelle udgivelser om feminisme i kølvandet på MeToo vidner om stor mangfoldighed på området

Den ene har en flabet tone, den anden er ægte eftertænksom: Nye bøger om feminisme spænder dejligt vidt

Det er ikke altid til at sige, hvilke begivenheder og fænomener fra en given periode, der vil blive husket i fremtiden. Hvad der helt konkret ”går over i historien”. Men siden Sofie Linde holdt sin omdiskuterede tale på scenen som vært ved Zulu Comedy Galla 2020, hvor hun delte sin personlige beretning om sexisme i mediebranchen, har MeToo-bølgen for alvor rullet i Danmark. Læger, politikere, militærfolk og andre brancher har udført store undersøgelser af sexismens omfang blandt deres medarbejdere, og de fremkomne vidnesbyrd har været af et omfang og en karakter, som kalder på handling. Forandringens vinde blæser, og den brede mobilisering af opbakning på tværs af faggrupper gør det svært ikke at mærke den vind som et historisk vingesus.

Én ting er dog historien, en anden er historieskrivning. For hvem fremstiller historien og hvordan? Det er et af de spørgsmål, de to politiske MeToo-stemmer Camilla Søe og Maria Gudme rejser i bogen ”Feministisk kampskrift – mod, magt & MeToo”. De to var med til at igangsætte bevægelsen #EnBlandtOs, hvor 322 kvinder i dansk politik på tværs af partier skrev under på en kronik bragt i dagbladet Politiken om sexisme og krænkelser i det politiske miljø. I bogen gør de i samme ombæring selv et beundringsværdigt stykke arbejde med at skrive et nuanceret og begavet stykke samtidshistorie om MeToo i dansk kontekst. Søe og Gudme stiller sig blandt andet kritiske over for mediernes fremstilling, der ofte har haft et negativt fokus på de fældede mænd i avisoverskrifterne: ”MeToo er nemlig ikke historien om de magtfulde mænd, der krænkede – det ved vi jo har fundet sted til alle tider. De, der skrev og skriver historie, er de tusindvis af kvinder, der gik sammen om at sige stop.”