Prøv avisen
Interview

Merete Pryds Helle: Den episke roman er måske ikke fin, men den er svær

”Jeg er nødt til at være helt fri, når jeg skal skabe en fortælling,” siger Merete Pryds Helle, som i dag udsender romanen ”Vi kunne alt”. – Foto: Trine Søndergaard

Merete Pryds Helle har tidligere skrevet både sms-romaner og udgivet e-mailkorrespondancer, men har nu fundet en fortællende form, der passer hende. ”Det eksperimenterende er lettere,” siger forfatteren, som i dag udgiver en selvstændig fortsættelse til succesromanen ”Folkets skønhed”

Merete Pryds Helles forfatterliv er forandret. Der er et før og et efter ”Folkets skønhed”, som blandt andet handler om at have fået råd til skrivefred i eget sommerhus og ikke længere være nødt til at have andet arbejde ved siden af forfattergerningen.

”Jeg føler mig meget priviligeret,” som hun siger.

Den 52-årige forfatter har dog ikke givet sig selv lov til at hvile på De Gyldne Laurbær, som Boghandlerforeningen kransede hende med i 2017. I dag udsender hun en ny stor episk roman. Under titlen ”Vi kunne alt” følger vi hovedpersonen Merle, der vokser op i et parcelhuskvarter i københavnerforstaden Værløse i 1970’erne. Læsere af ”Folkets skønhed” vil vide, at hovedpersonen Marie fra Sydlangeland som nygift flytter til netop Værløse og her opfostrer døtrene Gitte og Merete.

”Da jeg sluttede ’Folkets skønhed’, var den lidt længere, end den endte med at blive. Men det sidste passede ikke rigtigt ind og blev til sådan en rest, der lå og rumlede inden i mig,” fortæller Merete Pryds Helle.

Det lå lige til højrebenet at gøre den rumlende rest til bind to af ”Folkets skønhed”, som indtil videre er solgt i 85.000 eksemplarer og fortsat ligger på bestsellerlisterne.

Men det kunne Merete Pryds Helle ikke se for sig. I stedet har hun skrevet en roman, som hun kalder en selvstændig fortsættelse. Hovedpersonen her er pigen Merle, der vokser op i en familie med kronisk sygdom og aldrig får lov at brede sine egne vinger ud. I nabohuset bor familien Pryds, og Merle bliver gode venner med datteren der. Hun hedder Merete. Og så kan man som læser ellers selv forsøge at forbinde trådene i de to romaner.

Merete Pryds Helle er en forfatter, der har produceret litteratur i mange genrer og former. I 2008 udgav hun Danmarks første sms-roman, ”Jeg tror, jeg elsker dig”, der blev fulgt op af ”Begravelsen”, den første roman skrevet på iPad. I det tilfælde skrevet under pseudonymet Liv Mørk, et forfatternavn, hun også har benyttet i forbindelse med en række krimier, som hun skrev sammen med sin tidligere mand, forfatteren Morten Søndergaard.

Hun har desuden udforsket den digitale verden i den selvbiografiske bog ”Kære Mai” fra 2012, der består af mails skrevet til en veninde i løbet af otte år. Hun har også skrevet lyrik, essays, børnebøger, radioteater og tekster til computerspil.

Genremæssigt er hun altså ikke sådan at sætte i bås, men nu har Merete Pryds Helle fundet en form, som hun har tænkt sig at forfølge.

”Der er jo den der myte om, at det at skrive en episk roman ikke er så fint som de mere eksperimenterende genrer. Som ung kunne jeg, når en moden forfatter udsendte en familiekrønike, godt tænke, at nu har vedkommende da vist mistet grebet. I dag ser jeg det helt omvendt. Den slags er det allersværeste og først rigtig muligt, når man har nogle års skriveerfaring. Det eksperimenterende er lettere, for her behøver man ikke på samme måde at tænke i helheder. I en episk fortælling skal alting hænge sammen, og du skal skabe en fornemmelse af virkelighed hos læseren gennem sproget,” siger Merete Pryds Helle.

Forfatteren er selv barn af 1970’erne og skriver altså, i modsætning til i ”Folkets skønhed”, denne gang om en tid, hun selv har oplevet. Det giver en anden modus, men udgangspunktet er stadigvæk, at de personer, der er levende i bogen, ikke kan være levende i virkeligheden.

”Jeg er nødt til at være helt fri, når jeg skal skabe en fortælling. Den frihed består i ikke at være bundet af det virkelige. Det eneste, jeg skal være tro over for, er fortællingens enhed,” siger Merete Pryds Helle.

De sidste par år har hun haft lejlighed til at møde mange af sine læsere, og hun er også blevet berømt nok til, at folk stopper på gaden. Det har alt sammen været meget positivt, men også overvældende.

”Der er mange, der taler om min bog, som om alt, hvad der står i den, er virkeligt. Det tager jeg som en stor kompliment, men sådan er det altså ikke. Hvis alt bliver 1:1, så dør fortællingen.”

Selvom Merete Pryds Helle med den episke roman har fundet en form, som fungerer både for hende og for læserne, så har hun under arbejdet med den nye bog iført sig skyklapper.

”Jeg håber selvfølgelig, at den nye bog kan få det samme liv som ’Folkets skønhed’, men det har jeg slet ikke kunnet tænke på, mens jeg skrev. Så ville det blive falsk. Det, jeg skriver, må jeg intuitivt hive frem fra dybderne. Det skal ikke tænkes ud, men føles eller opleves. Det er ikke sådan, at jeg har taget en litterær beslutning om noget som helst. Det, jeg skriver, findes inden i mig,” siger hun.

Merete Pryds Helle nyder, som hun siger, at tage pænt tøj på og komme ud til arrangementer, men det må helst ikke tage overhånd.

”Det er en enorm tilfredsstillelse at møde folk, der er glade for at have læst min bog, og som fortæller mig om personlige oplevelser med samtaler, de har haft efter at have læst den. Det er virkelig rørende, men jeg er altså også nødt til at lukke af for det. Det vigtigste er at skrive, og det kræver, at jeg skal kunne være alene med mig selv mange timer om dagen, ” siger Merete Pryds Helle.