Den evige Sherlock

Op til krimimessen i denne weekend i Horsens er den svenske Sherlock Holmes-ekspert Mattias Boström aktuel med et nyt digert værk om Victoriatidens mesterdetektiv og manden, der skabte ham, forfatteren Sir Arthur Conan Doyle

Mattias Boström læste sin første Sherlock Holmes-historie som 11-årig. I dag er han en af Skandinaviens førende Sherlock Holmes-eksperter og har nu skrevet en bog om verdens kendeste privatdetektiv. –
Mattias Boström læste sin første Sherlock Holmes-historie som 11-årig. I dag er han en af Skandinaviens førende Sherlock Holmes-eksperter og har nu skrevet en bog om verdens kendeste privatdetektiv. –. Foto: Mie Petersen.

Alle kender Sherlock Holmes. Så godt, at navnet er blevet optaget i sproget som en betegnelse på en bestemt type. Han er en rigtig Sherlock Holmes!, kan man for eksempel sige om den analytiske og logisk tænkende person.

Hører man til dem, der gennem årene har ladet sig fascinere af både historierne om Holmes og tv-serier og spillefilm med den karismatiske privatdetektiv og hans tro følgesvend, doktor Watson, så er svenske Mattias Boströms nye pragtværk om Holmes og manden bag den populære figur, den engelske forfatter Sir Arthur Conan Doyle (1859-1930), svær at komme udenom.

I forbindelse med udgivelsen af bogen Fra Holmes til Sherlock, som forlaget Modtryk har sendt på markedet op til krimimessen i Horsens i denne weekend, er forfatteren og Sherlock Holmes-ekspert Mattias Boström i Danmark, og det er oplagt at spørge denne ægte sherlockianer, der selv beskriver sig som noget af en Sherlock-nørd, om, hvorfor en engelsk gentleman fra Victoriatidens England har overlevet i alle disse år og stadigvæk fascinerer både i bogform, på film og i tv.

Mattias Boström skal ikke tænke sig om i mange sekunder, før svaret falder:

Sherlock Holmes er verdens første superhelt. Han var den første, der tog kampen op med skurkene og altid sejrede. Det er en væsentlig del af forklaringen på, at Sherlock Holmes har overlevet op til i dag, siger Mattias Boström.

LÆS OGSÅ: Krimier er også udviklingshistorier

En anden faktor, der har været med til at holde liv i Holmes, er af mere kommerciel natur. Den første Sherlock Holmes-historie blev offentliggjort i 1887. Titlen var A Study in Scarlet (Et studie i rødt), og i årene, der fulgte, skrev Arthur Conan Doyle ialt fire romaner og 56 noveller eller fortællinger med Sherlock Holmes.

De udkom på et tidspunkt, hvor kunstnere måtte finde sig i, at deres værker blev tyvstjålet til udgivelser i andre lande, uden at de fik en krone.

Bernkonventionen fra 1886 handlede om ophavsret, men i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet var der stadigvæk lande, der ikke havde underskrevet konventionen.

Conan Doyles historier om Sherlock Holmes var den tids bestsellere de var virkelig populære og da forlag i mange lande kunne få historierne oversat og udgivet uden at skulle afregne med forfatteren, så udkom historierne på mange forskellige sprog, og snart var Sherlock Holmes ikke bare et britisk fænomen han blev hurtigt internationalt kendt.

I nyere tid er det især Doyles arvinger, der fra et kommercielt synspunkt har været med til at holde liv i interessen for Sherlock Holmes. Filmmediet gjorde selvfølgelig også sit til at fastholde eller forny interessen, men efter Doyles død i 1930, bidrog hans arvinger særdeles aktivt til arbejdet med at holde liv i den gamle detektiv.

To af hans sønner af andet ægteskab var således med til at få nye udgaver på markedet, ligesom det også skæppede i kassen, da de første Sherlock Holmes-fortællinger blev præsenteret som tv-serie.

På den måde kan man sige, at Conan Doyle og de to af sønnerne havde det tilfælles, at Sherlock Holmes blev en vigtig del af deres økonomiske fundament, siger Mattias Boström.

Det siges om sønnerne, den ene døde i 1955 og den anden i 1970, at de nærmest malkede boet efter deres fader. Den ene af sønnerne var racerkører med en livsstil som en playboy, så der var brug for penge, og begge stod parat med advokater og søgsmål i kulissen, hvis et forlag eller filmselskab kunne tænkes at ville krænke ophavsrettighederne.

Conan Doyle var i begyndelsen fornøjet over sine Holmes-historier, ikke mindst over deres succes, men han lagde aldrig skjul på sin skuffelse over den manglende interesse for det, som han anså for sit mere seriøse forfatterskab.

Han skrev andre romaner end dem om Sherlock Holmes, og da han i 1902 blev adlet af kong Edward VII og kunne sætte et sir foran sit navn, var det ikke på grund af Holmes-historierne, men på grund af en bog, som Doyle havde skrevet om Boerkrigen i Sydafrika, hvor han selv deltog som læge på et krigslazaret.

Men det var Sherlock Holmes-historierne, der skæppede i kassen. Det fik forfatteren især at mærke, efter at han havde besluttet sig til at aflive Holmes og lade ham og hans fjende nummer et, den onde professor Moriaty, omkomme under et drabeligt opgør på kanten af en dyb kløft et eller andet sted i Schweiz. Pludselig ebbede det ud i pengestrømmen.

Samtidig gjorde flere ting, blandt andet byggeriet af familiens nye hus, at forfatteren fattedes penge, og Conan Doyle, der også var presset af forlagets interesse for nye Sherlock Holmes-historier, lod i en ny historie Sherlock Holmes genopstå.

Med Sherlocks tilbagevenden vendte også en anden uhyre populær person tilbage, nemlig dr. Watson. For Sherlock Holmes uden Watson er utænkelig.

Relationen mellem Sherlock og Watson er en af grundstenene til succesen. Med den relation lagde Conan Doyle grundstenen til alle de historier og ikke mindst film, der siden er skabt med et ulige par som bærende kraft. Sherlock og Watsons venskab er vældig fascinerende, fordi det er svært at forstå, men samtidig fungerer det jo perfekt, siger Mattias Boström.

Han siger, at Sherlock Holmes var en genial opfindelse fra Doyles side.

Men Watson er måske endnu vigtigere. Han er nemlig først og fremmest en helt almindelig person, som de fleste kan identificere sig med, siger han.

At venskabet mellem Sherlock og Watson er den bærende akse, hvorom dramaerne udspiller sig, bekræftes også i det allernyeste udspil med det ulige makkerpar i hovedrollerne, nemlig BBC-serien Sherlock med Benedict Cumberbatch og Martin Freeman som Sherlock og Watson. Tredje og nyeste sæson i serien blev vist på dansk tv i januar i år. Historierne foregår i nutiden, og Holmes har nu både mobiltelefon og internet til sin rådighed. Men lige meget fascinerer historierne med Sherlock og Watson stadigvæk, og BBC-serien er foreløbig solgt til mere end 200 lande.

Det er genialt og modigt lavet. BBC-serien tilfører noget nyt i stedet for bare at være en kopi af noget, der allerede har været lavet, slutter Mattias Boström, der ligesom tusinder af andre sherlockianere og helt almindelige fans ser frem til nye afsnit i den populære serie.