Prøv avisen
Anmeldelse

Den favnende kvindes kærlighed

5 stjerner
Beatrice fra Dantes klassiske ”Den guddommelige komedie” (1307-1321) åbner værket om litteraturhistoriens kvinder. – Foto: Mary Evans Picture Library/Ritzau Scanpix.

Ny, vellykket antologi om frelsende kvindeskikkelser i dansk litteraturs historie

Dansk litteratur er spækket med frelsende kvindeskikkelser. Fra Johannes Ewalds Arendse til Henrik Pontoppidans Jakobe. Det fænomen har teologerne David Bugge og Anna Hermann sat sig for at undersøge nærmere i en ny antologi om emnet.

Anna Hermann åbner værket med et kort tilbageblik på Beatrice fra Dantes klassiske ”Den guddommelige komedie” (1307-1321). Beatrice fungerer ifølge Hermann som ”mellemled mellem Gud og den fortabte digter” og ikke mindst som ”formidler af den guddommelige kærlighed og frelse”. Herfra bevæger Hermann sig hastigt op gennem tiden og til sit egentlige mål, nærmere bestemt de forløsende kvinder i den danske romantiske litteratur.

Hermann balancerer sin fremstilling på kanten af den formidlingsorienterede tekst for den almindeligt interesserede læser og den akademiske tekst for specialister. Det er ikke nogen let øvelse. Det lykkes dog i hovedsagen meget fint for hende, og det er fascinerende at følge hendes analytiske nedslag på kvindeskikkelserne hos B.S. Ingemann, Frederik Paludan-Müller og H.C. Andersen. Hun samler det omfattende stof op i en afsluttende og tankevækkende formulering om senromantikkens litteratur:

”Mennesket er her den selvcentrerede mand, som har forspildt sit livs muligheder og svigtet kærligheden, mens Gud viser sig i skikkelse af den favnende kvinde, hvis ubetingede kærlighed overvinder fortabelsen.”

Ud over Anna Hermanns bidrag rummer bogen en vifte af artikler af Carsten Bach-Nielsen, Joakim Garff, Rasmus Vangshardt, Lars Christiansen, Anders Thyrring Andersen, David Bugge, Lotte Thyrring Andersen og Suzanne Brøgger.

Det er ikke muligt at yde mangfoldigheden af skribenter og emner fuld retfærdighed i en kort anmeldelse, men lad mig karakterisere et antal, der gjorde særligt indtryk. Det gælder blandt andre Anders Thyrring Andersens klare og stærke artikel om en række markante kvindeskikkelser i Martin A. Hansens forfatterskab, hvoraf flere på hver deres måde bidrager til at gøre opstandelsens mysterium konkret og nærværende for læseren. Det er vederkvægende at fordybe sig i Thyrring Andersens artikel, hvor litterær fortolkning og kristen forkyndelse går op i en højere enhed og kulminerer i udlægningen af følgende formuleringer fra det sidste opslag i Martin A. Hansens berømte hospitalsdagbog:

”At blive frelst vil ikke sige at finde det rette igen – det kan ingen – men det vil sige gennem Fortvivlelse at naa ud i et Øde, hvor alt er tabt og hvor Redningen kommer.”

Tilsvarende må man også glæde sig over Carsten Bach-Nielsens elegante læsning af Johannes Ewalds ”Levnet og Meeninger” (1774-1778), som tilbyder øjenåbnende teologiske perspektiver til vores forståelse af Ewalds litterære dyrkelse af Arendse.

Endelig påkalder Rasmus Vangshardts artikel om ”Kvinders vitalistiske frelsestilbud hos Harald Kidde og Henrik Pontoppidan” og Lotte Thyrring Andersens om ”Frelsende kvindeskikkelser hos Peter Seeberg” sig også naturligt opmærksomhed. Der er tale om to yderst velskrevne og på hver deres måde inspirerende bidrag, som begge giver en dennesidig vinkel på frelsen, der raffineret spejler de mange kristne frelsesperspektiver i bogen.

Alt i alt har David Bugge og Anna Hermann sammensat og redigeret en meget vellykket og afbalanceret antologi om frelsende kvindeskikkelser i dansk litteratur.