Kroejer Gregers Laigaard er femte generation på Grønhøj Kro ved Karup i Midtjylland. Kroen var familiens samlingssted, og som barn lyttede han ofte til pigerne og karlene, når de planlagde en tur i biografen til en Morten Korch-film og efterfølgende kom tilbage med muntre replikker og sange i hovederne.
LÆS OGSÅ: Verdens ældste forlægger er død
Senere kom han selv til at spille i et rockorkester, hvor de for sjov spillede nogle af komponisten Sven Gyldmarks kendte slagere fra 1950ernes Morten Korch-film.
Morten Korch har derfor været i hans liv som en slags lydspor, og da han overtog familiekroen for halvandet år siden, var det blandt andet med planer om at lave en særlig Morten Korch-stue.
Men så var det jo, jeg opdagede, at der ikke findes noget Morten Korch-museum i Danmark, og det satte jeg mig så for at lave, fortæller Gregers Laigaard, der i dag officielt åbner sit museum.
Åbningsdatoen den 4. maj er valgt, fordi det ifølge kroejeren er en af de mest danske datoer, vi har. Gregers Laigaard kan på mange måder identificere sig med Morten Korchs nationalromantiske folkelighed, og derfor vil der også være røde pelargonier og levende lys i vinduerne på den stråtækte, gulmalede kro i dag, og Dannebrog vil være hejst på mere end én flagstang.
Morten Korch er jo både elsket og hadet, men jo mere jeg er dykket ned i hans historie, jo mere sympatisk tegner han sig. Han var en god fortæller, men ud over det var han også et næstekærligt menneske, der havde overskud til andre, mener Gregers Laigaard.
Effekterne til museet har han skaffet gennem den 76-årige Morten Uffe Korch, der er sønnesøn af den kendte forfatter og bosiddende i England. Sønnesønnen har i dag rettighederne til Morten Korch-effekterne, efter at hans far, Morten Andreas Korch, døde som 103-årig sidste år.
Der er tale om kopier af forfatterens håndskrevne manuskripter, private breve, fotografier samt enkelte effekter fra Morten Korchs tid som direktør på et teglværk. Dertil kommer forskellige effekter fra filmatiseringerne af Morten Korchs romaner. Det hele er samlet på 400 kvadratmeter i en staldbygning til den gamle kro.
Voksne har også brug for at drømme, og mit håb er, at stedet kan blive et åndehul, hvor man et kort øjeblik kan glemme verdens fortrædeligheder og blive lidt gladere for tilværelsen, siger Gregers Laigaard.
Han har i en årrække boet i USA og har i den forbindelse kigget på Danmark udefra og konstateret, at vi danskere er ved at miste vores rødder og identitet i den gamle landbokultur.
Morten Korch er god, fordi han minder os om, hvad vi kommer af. Jeg er lidt ked af, at Dansk Folkeparti på en måde har taget monopol på de danske traditioner, for de er noget, vi alle har brug for, siger han.
Morten Korch, der døde i 1954, udgav i alt 123 titler og solgte over seks millioner eksemplarer af sine bøger alene i Danmark. Hans foretrukne miljø var det gammeldags, traditionsbundne landbrugssamfund, og historierne var opbygget ligesom eventyrene og endte i reglen med, at de gode vandt, og de onde tabte.
På trods af sin store udbredelse har Morten Korch ifølge litteraturforsker Lars Handesten fra Syddansk Universitet aldrig fundet sin plads i litteraturhistorien.
Han bliver nævnt, fordi han er meget læst, men derudover er han litteraturhistorisk uinteressant. Hvad han skrev, var en gang sødsuppe, melodramatisk og anti-moderne, og litteraterne har altid elsket at hade ham, siger Lars Handesten og fremhæver det paradoksale i, at Morten Korch i 1960erne lå på toppen af bestsellerlisterne side om side med eksempelvis Klaus Rifbjerg.