Hvis man tror, at man nu skal læse endnu en opsang om danskernes manglende gæstfrihed og kølighed over for de fremmede, så kan man godt tro om igen! Niels Nymann Eriksens bog om gæstfrihed handler om den enkeltes møde med et andet menneske, som det ikke kender i forvejen. Den fremmede er altså ikke kun en, der kommer fra Langtbortistan, men det kan også være den nye gammeldansker i opgangen. Hvad sker der i det møde? – Og hvad bevirker gæstfriheden?
Bogen skildrer dette møde, hvor jeg åbner min dør for et andet menneske. I seks kapitler trænger forfatteren ned i øjeblikkene, fra mødet begynder ved døren til præsentationen og velkomsten, til bordets fællesskab og sluttelig til afskeden og eftertanken.
Vi kender alle disse faser fra vores almindelige omgang med gæster fra familie- og vennekredsen. Oftest overraskes vi jo ikke meget, når det er velkendte gæster. Vi kender jo hinandens synspunkter og idéer. Niels Nymann Eriksen skildrer det uventede møde, når man lader en fremmed komme ind i ens liv. Der sker noget forunderligt og gådefuldt. Vores verden bliver ændret, når gæstfriheden således åbner for nyt perspektiv i vores liv. I det møde med den fremmede bliver vores livsperspektiv større.
I mange kulturer er der tradition for gæstfrihed. Vi kender den bibelske tradition fra forskellige historier. Bogen kredser især om den forunderlige historie om Abraham, der en dag i Mamrelund fik besøg af tre mænd. Abraham sidder på den varmeste tid af dagen i teltåbningen og ser tre mænd komme gående imod sig. Straks rejser han sig og giver sig til at beværte dem. Han sætter Sara i gang med at bage, og karlen får til opgave at slagte en kalv og komme den i gryden. Der er ingen smalle steder. Det er jo fint besøg. Det viser sig at være Herren selv med to andre! Abraham og hans hus bliver velsignet. ”Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage til dig, og så har din kone Sara en søn.” Den fremmedes velsignelse.
Man kan også genopfriske denne fortælling hos Jeppe Aakjær i hans ”Af gammel Jehannes hans Bivelskistaarri”, hvor han fortæller den med stor jysk sindighed og humor under titlen: ”Stur Fremmed te Abrahms”. Ja, de stur fremmede var ingen ringere end den treenige Gud!
Den historie taler på flere planer, og Niels Nymann Eriksen bruger den til at åbne gæstfrihedsbegrebet for os. I den åbning benytter han sig af den store russiske ikonmaler Andrej Rubljovs mesterlige ikon, der kaldes gæstfrihedsikonen, hvor man ser den treenige Gud sidde ved gæstebordet, hvor der er plads til endnu én! Den gamle ikon fra cirka 1410 illustrerer forfatterens pointer om gæstfrihedens dybde og gådefuldhed på en meget givende måde.
I det hele taget er bogen fyldt med mange gode overvejelser om gæstfrihedens dynamik. En dynamik, som vi ofte overser og glemmer. Dermed mister vores liv et væsentligt moment og bliver fattigt. Niels Nymann Eriksen rusker godt op i os på sin egen lavmælte og stille måde. Det er overmåde god læsning.
En ting undrede mig nu noget. Det er omslagets tekst nederst på forsiden: ”Det er i mødet med den anden, du møder dig selv.” Det lyder lidt selvhjælpsagtigt og kunne have været en replik i tv-serien ”Herrens Veje” hos den pseudoreligiøse bevægelse Open Mind. Jeg synes nu mere pointen i bogen er, at i mødet med den fremmede bliver mit liv større end bare mig. Den fremmede bærer en velsignelse med sig, som den treenige Gud gjorde det for Abraham, og det blev større end Abrahams egen formåen. Heldigvis for ham og Sara og alle efterkommere herefter.
Denne lille underlighed skal nu ikke fjerne indtrykket af en væsentlig bog, der virkelig åbner øjnene i den moderne læser for gæstfrihedens dynamik.