Fanatisk heltedyrker. En misantrop med foragt for massernes stinkende nde. Det er blot nogle af de mange lidet flatterende udtalelser, eftertiden har hftet p den gamle Georg Brandes. Det sker blandt andet med henvisning til hans sene forfatterskabs store biografier om Goethe, Voltaire, Csar og Michelangelo. Ja, Brandes-forskeren Henning Fenger opfordrede os ligefrem til at glemme den gamle Brandes og alt hans vsen og viske tavlen ren for al viden om, hvad der skete efter det moderne gennembrud, som han skrev i bogen Den unge Brandes.
Det er rigtigt, at Brandes p sine gamle dage var en inkarneret heltedyrker. Han lagde nu heller aldrig selv skjul p den side af sin virksomhed og skrev sledes nytrsdag 1886 flgende: Hvor er den tom, den snak om fremskridtet, hvor er menneskeheden enfoldig og r! Jeg vender i mit sind stedse inderligere tilbage til min hero-worship, dyrkelsen af de f, som frembringer og forstr.
Men der var nu krudt og tankegods i den gamle Brandes, som rakte meget lngere end til blot at sidde og dyrke helte og sknnder for nedrullede gardiner i lejligheden p Strandboulevarden i Kbenhavn. Det bliver klart, efterhnden som man lser sig gennem femte og sidste del af Jrgen Knudsens mastodontbiografi om Georg Brandes.
Vi er net til rene 1914-1927. En periode i Brandes liv, som Jrgen Knudsen indrammer med ordene: Uovervindelig taber. Taber, fordi Georg Brandes ved Frste Verdenskrigs udbrud i august 1914 mtte se sit livsvrk og sine ideer om frisindet oplysning og lys over land styrte i grus. Uovervindelig, fordi Brandes spidsede pennen og bd modgangen trods. Han skrev og skrev, mens verden bogstavelig talt ramlede omkring ham: om Verdenskrigen og Versaillesfreden, om Napoleon og Garibaldi, om Goethe, Voltaire, Csar og Michelangelo plus alt det lse. I sandhed en litterr kraftprstation af en mand strkt p vej mod de 80.
I krigens skygge lunede Brandes' sig i selskab med fortidens helte og lysende genier. Men ved krigens afslutning blev der atter mulighed for at skifte pennen ud med en vandrestok og drage ud i verden. Forret 1921 gik turen sledes til Italien for 10. gang, og ret efter var han i Athen. Og vender man blikket mod Brandes' mere private gemakker i perioden, s bd tilvrelsen p et intenst og bevgende forhold til den 40 r yngre Gertrud Rung, der fra 1912 var hans trofaste sekretr, rejsekammerat og hjerteveninde.
S der var i hj grad liv og vigr i den gamle Brandes og dermed masser at berette om for Jrgen Knudsen, der flger sin hovedperson tt gennem biografien og vender hver en sten p sidste stykke af hans livsvej. Venskaber beskrives, vrker analyseres, og rde trde trkkes fra Brandes' skrivebord og til en samtid prget af krig og uro.
Da Brandes rundede 80 r, begyndte alderen dog at trykke. Han plagedes af stadig vrre sygdom, og det trak selvflgelig en del mrke skyer ind over hans tilvrelse. Tristesse og sygdom til trods formede Brandes alligevel p gode dage at skildre sin situation med en god portion galgenhumor. Nytret 1926 noterede han sledes: Jeg er nu en ldgammel mand, og havde jeg sangstemme, sang jeg p mit sidste vers.
En rkke kurbade og Gertrud Rungs krlige omsorg, kastede lidt lindring ind i hans lange sygehistorie. Men sygdommen tog til, og den 19. februar 1927 dde Georg Brandes, 85 r. Tilsyneladende ogs mt af dage, for en af hans sidste replikker p ddslejet ld sledes: Nu har det varet lnge nok.
Med beskrivelsen af Brandes' sidste lever afslutter Jrgens Knudsen det store og spndende arbejde, han indledte helt tilbage i 1985. 2756 sider fordelt p i alt otte bind, det er, hvad Knudsen har leveret med sin minutise og meget vidende biografi. Der er formentlig ingen fr ham, der har vret s dybt nede i det omfangsrige kildemateriale, eftertiden har bevaret om Georg Brandes.
S der er alts ingen vej udenom. Vil man godt ind under vesten p dansk litteraturs strste kritiker, s m man ty til Jrgen Knudsens biografi. Det er et fremragende og helt uomgngeligt vrk til forstelsen af Georg Brandes' samtid, liv og forfatterskab.
Jrgen Knudsen: Georg Brandes. Uovervindelig taber 1914-27. 728 sider. 598 kroner. Gyldendal.