Den gode historie i ”Det vågne hjerte” drukner i historisk korrekte detaljer

Merete Pryds Helles nye roman er ikke uden underholdningsværdi, men stor kunst er der ikke tale om

Den gode historie i ”Det vågne hjerte” drukner i historisk korrekte detaljer
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

Det første, jeg noterede under læsningen af Merete Pryds Helles nye roman ”Det vågne hjerte”, var: ”Mange tidsbestemte detaljer.” Romanens univers myldrer af trompetfløjlsbukser, hønsestrik, batik, orange og brune og grønne farver, piberygere, flaskeøl, krydderboller, UFF-butikker, toilet-askebægre, hængebryster, et afslappet forhold til spirituskørsel og fri kærlighed. Det er næsten, så der ikke er nogen detaljer i bogen, som ikke er tidsbestemte.

Det fik mig efterfølgende til at reflektere over, hvorvidt det overhovedet er muligt at skrive en historisk roman (hvis man da kan kalde en roman, der foregår i 1984 dét), som ikke i en eller anden grad er et karikeret tidsbillede. I den historiske roman forstærkes markørerne for tankernes og tingenes tilstand i den pågældende tid, så de bliver tydelige for den nutidige læser, som kan spejle sin egen tid i romanens.