Prøv avisen
Interview

Den gode samtale er en mesterlære i dannelse

”Man kan læse sig til mange ting, men dannelse handler også om at efterabe de dannede. Når man deltager i eller bare lytter til en begavet samtale, er det jo en form for mesterlære,” siger teaterchefen Vibeke Windeløv, der her ses på Frederiksberg bag Betty Nansen Teater. – Foto: Jens Welding Øllgaard

Sommeren 1969 var noget særligt for en hel generation, ikke mindst for teaterchef Vibeke Windeløv, der dengang kom til Princeton for at arbejde som au pair-pige i en jødisk professorfamilie med forbindelse til byens bedste begavelser

Det var næsten for godt til at være sandt, da Vibeke Windeløv som nybagt student landede i USA i forsommeren 1969 for at blive au pair hos en stenrig, jødisk professorfamilie i Princeton. Lige i tide til at opleve hippiebevægelsen, kvindefrigørelsen, månelandingen og Woodstockfestivalen (som hun dog stadig ærgrer sig over ikke at have turdet tage til) fra første parket.

”Den sommer har jeg levet højt på siden. Jeg tror også, 1969 var det heldigste år, man kunne tage af sted som au pair til USA. For det føltes som om, at alting åbnede sig det år. Og jeg kom nok også til den heldigste familie, man kan forestille sig,” siger teaterchefen Vibeke Windeløv, der tager imod Kristeligt Dagblad på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg, hvor hun som den øverste chef har vist vejen for alle de kreative sjæle på stedet de seneste år – med alt, hvad det også indebærer af økonomistyring og personaleansvar, ligesom hun som tidligere filmproducer også har skullet jonglere med kæmpe budgetter og store forhandlinger for at få blandt andre Lars von Trier frem på verdensscenen. Men tilbage i 1969 skulle hun ”bare” babysitte nogle få begavede børn.

”Jeg tog mig også mest af et af familiens tre børn, så jeg havde en stor frihed til at bevæge mig rundt. Jeg fik endda stillet professorens sportsvogn til rådighed, fordi han ikke længere turde køre i den på grund af et tidligere hjerteanfald. Han var filosofiprofessor på Princeton og skaffede mig også adgang til universitetet, hvor jeg gik til forskellige forelæsninger, når jeg ikke arbejdede. Jeg kom fra Kalundborg, som havde været skøn, men pludselig var jeg et helt andet sted.”