Den græske krise midt i livet

Den græske film Attenberg hænger fast i mismodet

Filmen handler om den menneskesky Marina, der bor med sin arkitektfar i en græsk fabriksby. –
Filmen handler om den menneskesky Marina, der bor med sin arkitektfar i en græsk fabriksby. –. Foto: Øst for Paradis.

Den græske film Attenberg skildrer en tristhed på det personlige plan, der overgår den økonomiske krise og det er ikke så lidt.

LÆS OGSÅ: Når naturkræfterne tager kontrollen

Husker De filmen Aldrig om søndagen med Melina Mercouri? Det var den, der handlede om den amerikanske og noget snerpede Homer, der ankommer til den græske by Piræus og bliver betaget af den livsglade og gavmilde prostituerede Ilya. Okay, den er også fra 1960.

Hvad så med filmen Zorba fra 1964? Den om den skønne græker, der lærte os alle at danse græsk folkedans efter Theodorakis inciterende toner. Disse to film handler om livsglæde, livsglæde og atter livsglæde.

Glem alt dette, hvis De vil se den nye græske film Attenberg, der var nomineret til Den Gyldne Løve på filmfestivalen i Venedig. Den amerikanske instruktør Quentin Tarantino, der var i juryen i Venedig, sagde om filmen, at den viser os et andet billede af Grækenland. Det skal jeg love for! Her er ikke meget blå himmel, skønne cafeer, sød musik og fest. Her er tristhed, livs-angst og gråhed.

Den handler om den livs- og seksualforskrækkede 23-årige Marina, der bor med sin far, der er arkitekt og syg. De bor i et kedeligt fabrikskvarter, hvilket jo kan undre, når faderen nu er arkitekt, men det gør de. Triste omgivelser og trist liv. Marinas mor er død for år tilbage. Venner er der ingen af. Marina elsker at se dyredokumentarfilm lavet af sir David Attenborough. Hun har svært ved at udtale hans navn, der bliver til Attenberg, hvilket er filmens titel. Dette angiver, at hun er en tilskuer til livet. Hun har aldrig haft en kæreste og kender kun seksualiteten gennem en venindes undervisning og beretninger.

Desuden hører hun deprimerende selvmordssange med en gruppe ved navn Suicide (selvmord). Hendes ateistiske far, der ligger på hospitalet, planlægger sin død. Han vil brændes, hvilket man ikke kan blive i Grækenland. Derfor må han til sin tid transporteres til Hamburg og retur. I dette festlige univers spørger Marina sin far, hvad han tror på. Han svarer, at han nok vil blive slugt af en stor vagina, og lige da han svarer det, siger han undskyld til datteren. Jeg troede, at jeg var sammen med vennerne. Du har jo ingen, svarer Marina så. Faderens ateisme er endt i tristhed, plathed og udsigtsløshed. Tankevækkende! For mig kommer filmen til at skildre ateismens og nihilismens endepunkt.

Filmen skildrer så Marinas møde med en mand, men det bliver filmen nu ikke livligere af. Det er tåkrummende antizorbask. Melina Mercouri har levet forgæves!

LÆS OGSÅ:
Tysk domstol godkender Euro-redning

Der er ikke noget morsomt og håbefuldt, og det bliver for meget eller rettere for lidt. Faktisk kedede jeg mig også en hel del og kunne ikke lade være med at tænke, at så trist er det vel heller ikke at være græker selv midt i en alvorlig økonomisk krise.

Attenberg. Instruktion: Athina Rachel Tsangari. Grækenland 2010. Premiere i tre biografer.