Prøv avisen

Den hæslige kabale om magten

Bøger: Niels Krause-Kjærs romandebut handler om magtkamp i et politisk parti. Inspirationen kommer fra opgøret i Det Konservative Folkeparti. Udkommer i dag

Aktørerne er politikere, partiansatte og journalister. Rammen er Christiansborg, men Niels Krause-Kjærs debutroman, »Kongekabale«, der udkommer i dag, handler ikke om politik. Den handler om magtbegær, magtkampe og svinestreger. Lad det være sagt fra starten: Bogen indeholder mange lighedspunkter fra den opslidende magtkamp, der foregik i Det Konservative Folkeparti op gennem 1990'erne, og bogens to hovedpersoner har flere lighedspunkter med virkelighedens Hans Engell og Per Stig Møller. Niels Krause-Kjær har i interviews ikke lagt skjul på, at han har ladet sig inspirere af, hvad der skete i Det Konservative Folkeparti. Og han var tæt på. Han er journalist, og efter nogle år på Morgenavisen Jyllands-Posten blev han i 1997 hentet ind til stillingen som leder af Det Konservative Folkepartis pressetjeneste af partiets daværende leder Per Stig Møller, som Krause-Kjær arbejdede tæt sammen med. I dag er forfatteren lektor ved Danmarks Journalisthøjskole. I »Kongekabale« handler det om det magttomrum, der opstår, da det såkaldte Demokratiske Partis formand, tidligere minister Aksel Bruun, omkommer efter en trafikulykke. To ledende politikere står parat i kulissen, gruppeformand Erik Pingel, der styrer med hård hånd og har en god kampfælle i partisekretæren Peder Schou. Sammen med en tredje sidder de på magten i partiets bagland og i sekretariatet på Christiansborg. I virkelighedens konservative magtkamp var Hans Engell, partiets daværende generalsekretær Peter Steerup og presse-og sekretariatschef Erik Skov Petersen kendt som »de tre tenorer«, og magten i Det Konservative Folkeparti var i en årrække centraliseret og koncentreret om denne trojka. I fiktionens verden, altså i romanen »Kongekabale«, er den anden person, der bejler til topposten, den politiske ordfører Sven Gunnar Kjeldsen, også en respekteret og dygtig politiker, visionær og afholdt i gruppen, hvor et flertal da også vil pege på ham som kommende partileder. Det ved Erik Pingel og kumpaner, og de intrigerer nu på livet løs og står bag den ene svinestreg efter den anden for om ikke at forhindre, at Kjeldsen bliver partiformand, så dog at sørge for, at hans tid i formandsstolen bliver kort. For eksempel er det partisekretæren, der lækker en gammel historie om Kjeldsen til pressen. En historie om at manden i sin ungdom er blevet dømt for skattesvig. Det kan selvfølgelig ikke undgå at bringe mindelser om Per Stig Møllers tid som en af topfigurerne i Det Konservative Folkeparti. En historie om hans fortid blev også lækket til pressen, og det blev vist aldrig helt klart, hvem der egentlig stod bag dette læk! Forfatteren Niels Krause-Kjær er som nævnt journalist, så naturligvis spiller pressen en stor rolle i Krause-Kjærs roman om Det Demokratiske Parti. Og det er ikke artige sager, pressen mere eller mindre bevidst lader sig bruge til. Lederen af »Dagbladets« politiske redaktion på Christiansborg, Ulrik Torp, spiller en hovedrolle. Han forsøger sig med grundig research, men kommer hurtig til kort over for sin chefredaktør, der styrer slagets gang i det store bladhus tæt ved Christiansborg. Da Ulrik Torp kommer under vejr med, at Pingel og chefredaktøren mødes og tilsyneladende ofte er i kontakt med hinanden, slår det klik for ham, og chefredaktørens håndgangne mand, en anden ung journalist, overtager dækningen af magtspillet i partiet. Naturligvis med det resultat, at »Dagbladet« tager Pingels parti. Ulrik Torp bliver fyret, men kommer til at spille en væsentlig rolle i den slutning, der tilsyne-ladende leder op til, at ret-færdigheden sker fyldest, så vidt det er muligt i det utiltalende spil, der op-rulles. »Kongekabale« byder på en velskrevet og til tider spændende historie, der dog også efterlader en del spørgsmål. Naturligvis har en forfatter ret til at lade sig inspirere af virkeligheden, ligesom andre kunstnere lader sig inspirere af fantasien, men med en roman som »Kongekabale«, der ligger så tæt op ad virkeligheden, som tilfældet er, bliver læsningen konstant forstyrret af den lille stemme i baghovedet, der spørger: Var det virkelig tilnærmelsesvis sådan, magtkampen i virkelighedens Konservative Folkeparti udspillede sig? Forhåbentlig ikke. Men som det så ofte før er sagt: Nogen gange overgår virkeligheden fantasien. Niels Krause-Kjær: Kongekabale. 121 sider. 195 kr. Gyldendal.