Prøv avisen

Den højere enhed i Tosca

I titelrollen sang Gitta-Maria Sjöberg i bogstavelig forstand blændende, idet hun - intelligent timet - blændede op og ned for stemmen de rigtige steder. Foto: Miklos Szabo/Det Kongelige Teater.

Repremieren på Tosca var en helstøbt gallaforestilling på Operaen

Fem stjerner ud af seks

Det må have været med velberåd hu, at Operaens ledelse besluttede sig for at lade repremieren på Tosca være startskuddet til den nye sæson. En kender har engang sagt, at Tosca er den letteste af alle de berømte operaer at iscenesætte. Der er kun tre hovedroller, og de er alle skarpe i karaktertegningen, ligesom handlingen er enkel og dramatisk. Det har Operaens nye chef, Keith Warner, udtrykt på denne måde: Tosca er en af de bedste thrillere, Hitchcock aldrig skrev.

LÆS OGSÅ: Finkultur skal gøres folkelig

Ved repremieren i lørdags var de tre hovedpartier stærkt besat. I titelrollen sang Gitta-Maria Sjöberg i bogstavelig forstand blændende, idet hun intelligent timet blændede op og ned for stemmen de rigtige steder. Det var sikkert klogt af hende, for partiet som hendes maler-elskede Mario Cavaradossi blev sunget med smæld og betydeligt volumen, vokalt og fysisk, af den fremragende amerikanske tenor Stuart Mill. I rollen som den skaldede Scarpia var John Lundgren inkarnationen af en superskurk, myndigt agerende og syngende, modbydelig helt frem til den stærke scene i 2. akt, hvor Tosca giver ham dødskysset Questo è il bacio di Tosca!

Peter Langdals iscenesættelse har været omdiskuteret, men er et smukt eksempel på, at moderne regikunst sagtens kan gå hånd i hånd med operagenrens iboende konservatisme. Her var ingen infantile indfald af den slags, vi gennem mange år med mellemrum har været præsenteret for, på og uden for Holmen, men til gengæld stringens og æstetik.

Et stærkt påhit var fyrstinde Attavantis blå øjne i XXL-størrelse et udsnit af det maleri, Cavaradossi arbejder på, anbragt ildevarslende, blafrende tværs over scenen. Det hele gik op i en højere enhed, Langdals notoriske touch for teater, Karin Betz fantasifulde scenografi og et imponerende lysdesign kreeret af Jesper Kongshaug.

En helstøbt forestilling, som også Puccinis musik til Tosca er det mere end nogen anden opera fra hans hånd. Det lykkedes Giuliano Carella at lokke de mest smægtende og hårrejsende dramatiske klange ud af orkestret. Daniel Barenboim har ifølge Warner beskrevet Det Kongelige Kapel som verdensklasse, den bedst bevarede hemmelighed i europæisk musikliv. Det vil man gerne skrive under på efter denne aften.

Tosca opføres frem til den 7. november med skiftende besætning i hovedrollerne, men vil under alle omstændigheder være en must see-forestilling.

Og så kan vi se frem til premierer på værker som Mozarts Cosi fan tutte, en aften med tvillingeoperaerne Cavalleria Rusticana og Bajadser, Glucks Alceste og Wagners Parsifal. Måtte Operaen holde niveauet.

kultur@k.dk

Tosca. Operaen. Søndag den 11. september. Til den 7. november.