Prøv avisen
Koncert

Den himmelske dimension

5 stjerner
Foto: Nima Stock/Ritzau foto

”Forår med Fischer”-koncerter havde samlet næsten fuldt hus i Konservatoriets Musiksal på Frederiksberg

Atter var det et rent wienerklassisk program, Adam Fischer og Danmarks Underholdningsorkester præsenterede publikum for ved en af de populære ”Forår med Fischer”-koncerter, der havde samlet næsten fuldt hus i Konservatoriets Musiksal på Frederiksberg.

Rækkefølgen var ikke strengt kronologisk, men til gengæld såre logisk.

Først fik vi en veloplagt udgave af Beethovens ”Leonore Ouverture nr. 3”, som han i 1806 havde komponeret til sin eneste opera, smertensbarnet ”Fidelio”. Dernæst blev tiden skruet tilbage til 1777, hvor Mozart skrev sin 9. klaverkoncert, den med tilnavnet ”Jeunehomme” efter den parisiske pianist, der i januar det år var på besøg i Salzburg og dermed blev udødeliggjort takket være Mozarts musik – navnet har sat sig fast, selvom hun i virkeligheden hed noget andet.

Dette værk regnes med god grund for den første store af de 27 klaverkoncerter, Mozart nåede at skrive i sit korte liv. De tre satser, den stort anlagte allegro, den inderlige andantino og den hvirvlende presto udgør en forunderlig helhed. Og med Katrine Gislinge ved tangenterne fik man ikke bare en suveræn tolkning i teknisk-virtuos forstand, men også åbnet porten til musikkens himmel, ganske enkelt fordi Gislinge er en beåndet pianist.

Og Fischer og hans orkester reagerede fra første færd med et smukt og gennemsigtigt akkompagnement – de smil, musikerne undervejs sendte hinanden, fortalte mere end mange ord, hvorfor Mozarts musik er godt for sjælen.

Efter pausen fik den himmelske dimension en noget anden farvning, da vi fik et af Schuberts sidste værker at høre – han fik et endnu kortere liv end Mozart, blev blot 31 år.

I sommeren 1828 komponerede han sin næsten timelange messe i Es-dur. Tragisk nok fik han den aldrig selv at høre. Han døde i november samme år – og nåede heller ikke at høre sin store C-dur-symfoni eller den dybt tragiske sangcyklus ”Winter- reise”. Uropførelsen af messen fandt først sted den 4. oktober 1829 i sognekirken Heilige Dreifaltigkeit (i dag Alserkirche) i Wien.

Et par år forinden, i marts 1827, havde Schubert været i kirken som en af fakkelbærerne ved Beethovens begravelse.

Messen gik senere i glemmebogen, men et par generationer senere sørgede Johannes Brahms for, at den blev udgivet. Det er et berigende og alvorligt værk, sunget på latin, og med fire sangsolister (sopran, alt, tenor og bas), der dog ikke har markant fremtrædende roller. Det følte derfor rigtigt, at Fischer havde valgt at ”gemme” dem i koret – det fremragende DR VokalEnsemblet – hvorfra de kun i en af de seks satser trådte synligt frem for at synge deres partier. På en søndag, hvor Mozart og Schubert gik op i en højere enhed, fik vi en overbevisende fremførelse, der tydeligt viste, at den store liedkomponist Schubert også mestrede denne genre.

[Fem stjerner]