I 1870 pakkede en 21-årige tømrersvend fra Ribe tasken og drog til Amerika. Han ville hurtigst muligt væk fra en kæmpemæssig kærestesorg. Det var kommet som et chok for ham, at pigen, som han havde bejlet til i årevis, ikke ville have ham alligevel, men foretrak en løjtnant fra krigen i 1864.
Turen gik via København, hvor tømrersvenden tog damperen til Glasgow i England og derfra kom videre med skib over Atlanten til New York. De første år hutlede han sig sulten og fattig igennem blandt de andre immigranter, der ikke ville have troet deres egne øren, hvis nogle havde fortalt dem, at den unge dansker en dag skulle blive en kær gæst i Det Hvide Hus, og at han ved sin død i 1914 ville blive kaldt "New Yorks nyttigste borger" af selveste Theodore Roosevelt.
– Det sjove er, at tanken nok ikke var helt så fremmed for den unge Jacob Augustus Riis selv. Hans drivkraft og stædige kamp for at nå sine mål var enorm, siger journalist og gæstelektor på Syddansk Universitet, cand.mag. Tom Buk-Swienty, der er ved at lægge sidste hånd på en biografi om danskeren. "Den ideelle amerikaner" hedder bogen, som udkommer til efteråret på Gyldendal. Bogen er endvidere blevet antaget på det store amerikanske forlag, W.W. Norton.
– Jeg synes, historien om Jacob Riis fortjener ny fokus, fordi det spørgsmål, han rejste dengang – hvordan undgår man, at immigranter bliver andenklassesborgere – stadig er aktuelt både i USA og Danmark, og fordi Riis' måde at gribe sin tilværelse an på i det fremmede er en opbyggelig indvandrerhistorie. Han kom til USA for at arbejde, han forventede ikke at blive forsørget, siger Tom Buk-Swienty videre.
Derudover er Jacob Riis' livshistorie i sig selv gribende og spændende som en god underholdningsfilm.
På trods af kærestesorgen, der var ved at kaste ham i Hudsonfloden, og på trods af sulten og elendigheden, lykkedes det Jacob Riis at kæmpe sig opad. Først skaffede han brød på bordet ved at sælge strygejern og siden ved at skrive og fotografere. I løbet af få år blev han feteret stjernejournalist på avisen New York Tribune og siden på The Sun. Hans nærgående reportager fra immigrant-slummet og lejekasernerne på Manhattan, gjorde dybt indtryk på læserne. Han blev en pionér for det, man i dag kalder fortællende journalistik eller på engelsk narrative journalism eller creative non-fiction. Og et super-eksempel på the american dream, den amerikanske drøm om manden på gaden, der slider sig til rigdom og indflydelse.
– I 1870'erne og 1880'erne ankom der 30.000-60.000 forarmede europæere til New York om måneden, og hen mod år 1900 var New York ved at blive ædt op af sociale problemer. Ud af en befolkning på halvanden million boede den ene million i usle lejekaserner. Riis slog gennem sin journalistik til lyd for sociale reformer, men hans store gennembrud kom med bogen "How the Other Half Lives" fra 1890, der blev en bestseller og klassiker i amerikansk litteratur.
– Blandt de berørte læsere var den 31-årige tidligere kongresmand Theodore Roosevelt. Da han havde lukket bogen, gik han ned på The Suns redaktion i Mulberry Street og lagde en seddel til Jacob Riis: "Jeg har læst din bog. Jeg er kommet for at hjælpe!". Nogle år senere blev Roosevelt politikommissær i New York, og her tog Riis ham med på natlige ekspeditioner i slumkvartererne, for at han med egne øjne kunne se, hvordan "den anden halvdel" levede. På overklasseamerikaneren Roosevelt gjorde de rædselsvækkende sociale forhold så stort indtryk, at det kom til at præge hans politiske verdensbillede.
– Med en så indflydelsesrig partner kunne Riis for alvor få sat handling bag deres fælles visioner, og nu kom der gang i saneringen af lejekasernerne og lukningen af de korrupte politiherberger, hvor byens fattigste jævnligt blev udsat for mishandling. Da Roosevelt fratrådte som politikommissær skrev han til Riis, at: " (du) er den mest distingverede mand, jeg nogensinde har kendt ... I de sidste to år har du været min vigtigste støtte og trøst". I sine år som USA's præsident 1901-1909, fremhævede Theodore Roosevelt gang på gang offentligt Riis som et forbillede for nationen og kaldte ham "den ideelle amerikaner", fordi hans sociale kamp havde været med til at skabe et bedre og mere retfærdigt Amerika, siger Tom Buk-Swienty.
Første gang han stødte på navnet Jacob Augustus Riis var under et besøg på New Yorks bymuseum, Museum of the City of New York. Han blev nysgerrig efter at få mere at vide om sin spændende landsmand og fandt ud af, at der aldrig var skrevet nogen samlet, fyldig historie om ham. Det fik ham til at gå i gang med flere års arkivstudier og finde materiale frem fra breve, notesbøger, dagbøger, regnskabsbøger, taler og skrifter, som aldrig har været offentliggjort før, og han besluttede at skrive en biografi om Riis.
Hovedparten af arkivmaterialet har Buk-Swienty fundet i Library of Congress i Washington DC, i New York Public Library og i Riis-fotosamlingen i Museum of the City of New York. Derudover har han talt med Riis' sidste endnu levende barnebarn, en 91-årig kvinde i Virginia, USA, og været på besøg i det byhistoriske arkiv i Ribe. Dertil kommer, at han under arbejdet med biografi-skrivningen har boet med sin egen familie i Riis' hjemby, Ribe.
Her har han kunnet indsnuse atmosfæren fra de steder, hvor Riis færdedes inden afrejsen, og hvortil han vendte tilbage for en kort bemærkning i 1876 for at gifte sig med sin Elisabeth. For jo, de to unge fik hinanden til sidst, efter mange trængsler! Parret bosatte sig i USA og fik fem børn. Af breve og vidneudsagn at dømme blev ægteskabet godt. Jacob Riis døde i Massachusetts, ni år efter Elisabeth.
– Fra hjemmet i Ribe havde Jacob fået troen på Gud med i bagagen. Det er tydeligt, at troen ikke bare trøster og styrker ham i de første modgangsår, men også bliver et udgangspunkt for hans sociale engagement i voksen-årene. "Vi er alle Guds børn", sagde han, og mindede samtidig om, at også det menneske, vi ikke helt forstår, er en skabning med krav på respekt og værdig behandling. Noget tyder på, Riis en overgang overvejede at blive missionær. I stedet kom han så til at gøre gavn som reporter, men bevarede interessen for kirke og kristendom. Han var blandt andet med til at grundlægge den danske sømandskirke i Brooklyn, New York, siger Tom Buk-Swienty.
tom
buk-swienty
Født 1966. Cand.mag. i historie og amerikanske studier fra Københavns Universitet og University of Santa Barbara, USA. USA-korrespondent for Weekendavisen og p.t. tilknyttet Syddansk Universitet, Odense, som gæstelektor i amerikanske studier og journalistik. I forbindelse med biografien om Jacob Riis har han fået tildelt et skrivelegat på 50.000 dollars af Center for Writers and Scholars ved New York Public Library. Har tidligere udgivet "AmerikaMaxima – et dansk readtrip igennem Clintons Amerika".
