Den kirkelige mangfoldighed i Danmark vokser

I en ny bog om kirkerne her i landet præsenterer de kristne trossamfund sig selv og danner derved en forskellighed, hvori der også er ønsket om at tale om det, der binder sammen

Den kirkelige mangfoldighed i Danmark vokser
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

”Kirken, den er….” er en bog om Danmarks kirker lige fra den store folkekirke med millioner af medlemmer til den anglikanske kirke i København med 140 medlemmer. Titlen på bogen stammer fra Grundtvigs salme fra 1836, hvor Grundtvig siger, at kirken er et gammelt hus, der "står om end tårnene falde". Kirken er nemlig mere end bygninger. Den er en levende menighed, der er bygget af Herren selv i kraft af Ordet.

Grundtvig skrev salmen i en tid, hvor enevælden og dermed statskirkens tid var ved at rinde ud. Religionsfriheden var på vej og med den en helt ny kristen mangfoldighed. I dag knapt et par hundrede år efter er der mange udtryk for Herrens levende menighed.

Det er denne mangfoldighed, den nye bog skildrer. Det er interessant læsning, især fordi det er kirkerne selv, der skildrer deres historie og egenart. Da jeg læste på universitetet, var der et fag, der hed konfessionskundskab, og det var teologer, der redegjorde for de forskellige trossamfund uden hensyn til deres ståsted. Det forfriskende med den nye bog er, at trossamfundene nu selv kommer til orde.

Redaktørerne kommer fra forskellige steder i dansk kirkeliv, og de har bedt folk fra 16 forskellige kirker og menigheder om at redegøre for deres baggrund og deres interesse for det økumeniske samarbejde kristne imellem.

Når jeg ser på skildringen af mit eget ståsted, folkekirken, kunne jeg godt have tænkt mig, at Birgitte Graakjær Hjort, der er fra Folkekirkens Uddannelses-og Videncenter, havde lagt mere vægt på alle de nye tiltag, der er spiret frem de senere år, hvor der for mig at se tegner sig en ny form for menighedsbevidsthed. Der er lidt for meget defensiv statistik over hendes skildring. 

Ud over gammelkendte kirker kan man også læse om nye strømninger, der næsten alle har rod i pinsebevægelsen. Det er den pentekostale del af kristendommen, der i disse år vinder frem især i Afrika, Asien og Latinamerika. Faktisk har disse kirker nu over en halv milliard tilhængere. Det er godt gået på godt hundrede år.

Overraskende for mig var, at den næststørste kirke i Danmark er de ortodokse og orientalske østkirker. Disse gamle kristne samfund er nu repræsenteret med over 120.000 medlemmer. Hvad der før nærmest var et eksotisk indslag, er nu en levende virkelighed flere steder i landet. Det er især fra Rumænien og Afrikas Horn, de nye ortodokse kommer fra.

Et nyt fænomen i danske kirkeliv er de mange migrantmenigheder. Cirka 40 procent af de danskere, der har udenlandsk baggrund, er kristne og en del danner deres egne små menigheder. De samles i små enheder rundt omkring og holder gudstjeneste på deres eget tungemål. Jo, Jesus har mange ansigter. Den danske kirkelige virkelighed udvikler sig mere og mere forskelligt, men ønsket om at tale sammen er til stede. Det er for resten også nyt.

Mads Christoffersen, Jan Nilsson, Bent Bjerring-Nielsen og Jonas Adelin Jørgensen: Kirken den er. 270 sider. 179 kroner. Eksistensen.