Den lille mands kamp med systemet

Man kunne håbe, at denne bog bliver læst de rigtige steder

Lars Bedsted Gommesen, blev ramt af et lyn og har ikke kunne arbejde som politimand siden. I dag er han forfatter og aktuel med romanen:  "Alt blev hvidt".
Lars Bedsted Gommesen, blev ramt af et lyn og har ikke kunne arbejde som politimand siden. I dag er han forfatter og aktuel med romanen: "Alt blev hvidt". Foto: Ernst van Norde Denmark.

Under en løbetur i 2006 blev Lars Bedsted Gommesen overrasket af et lyn og slået bevidstløs. Herefter begyndte et mareridt af fysiske, psykiske og sociale følgevirkninger, der blev forstærket af, at det omgivende samfund reagerede ineffektivt og uforstående på hans behov for hjælp.

Den afmægtighedsfølelse, der blev resultatet, er drivkraften bag Gommesens lange beretning om ulykken og hans mangeårige kamp for at blive taget alvorligt. Hans baggrund som kriminalassistent i Rigspolitiet og forfatter af kriminalromaner har givet ham flair for nøjagtig sagsbehandling og grundige undersøgelser.

Alligevel må den lange fremstilling have været en udfordring at skrive på grund af ulykkens langtidsvirkninger, blandt andet i form af koncentrationsbesvær. Samtidig har det at skrive den været led i hans lange overlevelseskamp. Med den forsøger han at vinde noget af sit tabte liv tilbage, og med den kan han, som han skriver i et efterskrift, måske være med til at udbedre den manglende viden i Danmark om lynulykker og systemets fejlbehandling og træghed.

Umiddelbart efter ulykken kommer voldsomme smerter, føleforstyrrelser og en lang række andre symptomer. I de følgende år bliver Gommesen undersøgt adskillige gange på Rigshospitalet, men skadevirkningerne er tilsyneladende svære at påvise objektivt med de metoder, hospitalet råder over.

LÆS OGSÅ: Originalt kammerspil om ægteskab

Det er Gommesen selv, der må henlede overlægernes opmærksomhed på den sparsomme amerikanske litteratur om følgen af lynnedslag, og han må gang på gang rykke for lovede undersøgelser og rapporter.

Over tre år efter ulykken afsluttes undersøgelsesforløbet endelig med en lægefaglig udredning til brug for blandt andet udbetaling af erstatning.

Én ting er hospitalssystemets sendrægtighed og manglende viden, Gommesen langer i sin beretning også ud efter de sociale myndigheder, blandt andet Arbejdsskadestyrelsen. Her bruger man tilsyneladende vurderinger fra egne læger til at udregne mén efter ulykker og kan derfor komme af sted med at taksere følgevirkningerne anderledes end Rigshospitalet og således slippe med en lav erstatningsydelse. Det virker besynderligt med to forskellige faglige udredninger fra officielle instanser.

Også jobcentret kritiseres for en sagsbehandling, der forekommer grotesk. Vi præsenteres for den ene skrivelse efter den anden fra jobcentret, alle standardskrivelser, der ikke tager højde for den konkrete situation og mangler enhver menneskelig indføling. Jobcentrets insisteren på, at den stærkt svækkede patient skal møde op til rutineundersøgelser, og dets trussel, hvis han ikke gør, er med til at forværre Gommesens situation.

Alt blev hvidt er en bog om et menneskes kamp for at få retfærdighed i et system, der reagerer bureaukratisk og uden hensyn til det enkelte menneske. Måske er Gommesens utrættelighed et tveægget sværd, på den ene side er den nødvendig for at komme videre efter ulykken, på den anden side virker den indimellem som stædighed, der forhindrer ham i at få fred. Det er vanskeligt at vurdere.

Hvem er den ideelle læser til en beretning som denne? Over 400 siders rapportering af symptomer og gengivelse af sagsakter er ikke lystlæsning. Man holder dog ved, imponeret over grundigheden og forfærdet over, at en løbetur i uvejr på et øjeblik kan forandre et menneskes liv så fundamentalt. Gommesen mister sit gode helbred, sit arbejde og er lige ved at miste sin kone gennem et langt liv. Til gengæld får han med sin beretning påvist nogle af systemets svagheder. Man kunne håbe på, at den blev læst de rigtige steder for eksempel som obligatorisk pensum på socialrådgiveruddannelsen.

kultur@k.dk