Falske nyheder: Her er tre slags fup

De kan være direkte forkerte eller måske lidt for skarpvinklede. Her er nogle velkendte eksempler på fup i medierne

”På vores side er det højt og tydeligt deklareret, at der er tale om falske historier,” siger Mikkel Andersson (øverst), som var en af initiativtagerne til Rokokoposten. Her ses han med en anden af redaktørerne Marta Sørensen.
”På vores side er det højt og tydeligt deklareret, at der er tale om falske historier,” siger Mikkel Andersson (øverst), som var en af initiativtagerne til Rokokoposten. Her ses han med en anden af redaktørerne Marta Sørensen. Foto: LIV HØYBYE

Den lodrette løgn

De fleste eksempler på fake news kommer fra USA, men ifølge medieanalytiker Jan Birkemose fra Medietrends.dk er det nye netmedie 24nyt.dk et dansk medie, der offentliggør både sande og falske nyheder imellem hinanden.

Under overskriften ”Uhyggeligt: Nordafrikaner saver finger af jøde” skrev 24nyt.dk den 27. februar en historie om, at nordafrikansk udseende mænd med en sav havde angrebet to jødiske brødre i Paris. Det fremgik desuden – og fremgår stadig – at antallet af antisemitiske angreb er ”eksploderet” i Frankrig.

Tilsyneladende stammer historien blandt andet fra den britiske avis The Independent. Den artikel nævner dog ikke, at nogen af brødrene skulle have mistet en finger, men kun, at en af dem blev såret ved overfaldet og fik hospitalsbehandling.

Der er et link i den britiske artikel til en fransk radiostation, hvis udsendelse fortæller, at man først troede fingeren var savet af, men at det viste sig at være et sår, der blev syet med tre sting. I den britiske historie er der også et link til det franske indenrigsministerium, som har gjort op, at antallet af klager over antisemitiske og antimuslimske handlinger i Frankrig er faldet fra 1662 i 2014 til blot 335 i 2016. Heraf var 182 klager over antimuslimske handlinger.

Chefredaktør Jeppe Juhl fra 24nyt.dk mener dog ikke, at der er grund til at berigtige noget.

”Den franske kilde (radiostationen, red.) er ikke bekræftet, men dybest set så må man jo sige, at det i virkeligheden ikke er afgørende, om fingrene er helt eller delvist afskåret, da jeg ikke mener, det ændrer på motiverne bag udåden. Det ville jo svare til, at man var mindre antisemit, hvis man kun skar en centimeter ned i fingrene, end hvis man skar to eller tre eller helt over,” skriver han i en mail til Kristeligt Dagblad. Han fastholder desuden, at antisemitismen er steget i Frankrig.

Den tvivlsomme vinkel

Mange af de historier, hvis sandhedsværdi sættes til debat, handler ikke om, hvorvidt de er direkte forkerte, men derimod om vinkling og kildevalg. Undertrykkes vigtige informationer? Er vinklen skæv i forhold til det væsentligste? Er faktuelle oplysninger tjekket tilstrækkeligt, og er angrebne parter blevet hørt?

I medieprogrammer som ”Presselogen” på TV 2 og ”Mennnesker og medier” på P1 i DR diskuteres denne type problemstillinger jævnligt, ligesom Pressenævnet forholder sig til dem, når der bliver klaget over medier.

Den sjove usandhed

Rokokoposten er navnet på et satirisk medie på internettet, som siden 2010 har udgivet bevidst falske nyheder, og siden 2012 er de også blevet bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten. Risikerer den slags medier ikke at skade tilliden til den seriøse nyhedsformidling ved at bringe falske historier til torvs?

For nogle dage siden lancerede Rokokoposten eksempelvis en historie med overskriften ”Donald Trump laver ikke pinligt optrin ved møde med udenlandsk statsleder”. Vel en historie, der godt kunne have været sand...

”På vores side er det højt og tydeligt deklareret, at der er tale om falske historier,” siger Mikkel Andersson, som var en af initiativtagerne til Rokokoposten.

”Vi oplever det ikke som et større problem, at folk ikke forstår, at det er satire, men vi har fået en masse mediehenvendelser på grund af debatten om fake news,” siger han.