Prøv avisen

Den meningsfulde død

Hvordan behandler vi lidende og døende patienter på hospitalerne? Ny bog fra Aarhus Universitetsforlag ser på problematikken fra så mange synsvinkler som muligt. Foto: .

Hvad er en værdig død? Er det en god død? Og betyder værdig det samme for den døende, de pårørende og personalet? Pleje af og omsorg for døende patienter behandles i fremragende værk om livets afslutning i hospitalsvæsenets hænder

På et hospital helbreder man folk og dermed basta. Det er den tankegang, der gennemsyrer hele hospitalsvæsenet. Det forhold, som man i gamle dage udtrykte med ordene: "Vi skylder jo alle Vor Herre en død", finder ikke nogen genklang på et moderne hospital.

For at kaste lys over denne problemstilling og gøre det fra så mange synsvinkler som overhovedet muligt har Aarhus Universitetsforlag udgivet "Ved livets afslutning – om palliativ omsorg, pleje og behandling" redigeret af Regner Birkelund, der er cand.cur., ph.d. og dr.phil., lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Væsentlige problemstillinger bliver formuleret og diskuteret, for eksempel: Hvad er en værdig død? Er det det samme som en god død? Og betyder værdig det samme for den døende, de pårørende og personalet?

Den moderne hospicebevægelse opstod i London i 1967 med oprettelsen af St. Christoffer Hospice. Dette hospice blev ledet af hospicetankens store moder og inspirator, sygeplejerske og senere læge Cicely Saunders. Ganske hurtigt spredte tanken sig til nabolandene om særlige hospitaler, hvor døende og uhelbredeligt syge kunne få kærlig og kompetent pleje.

I Danmark kom det første hospice med oprettelsen af Sankt Lukas Stiftelsens Hospice i 1992. I dag, knap tyve år senere, findes i Danmark i alt 19 fungerende hospicer, og flere er på vej.

Samtidig med oprettelsen af hospice er der på nogle af de store hospitaler oprettet palliative (lindrende) afdelinger med særligt henblik på pleje og smertelindring for terminale eller uhelbredeligt syge patienter. Den første afdeling blev oprettet på Bispebjerg Hospital i 1997.

Dertil kommer dannelsen af tværfaglige palliative team. Disse sidste initiativer har dog ikke haft den samme hurtighed eller omfang i udbredelsen, som det er tilfældet med de egentlige hospicer.

Der er dog ingen tvivl om, at begge initiativer har afsløret et stort udækket behov for særlig opmærksomhed over for de medmenneskelige aspekter i forhold til uhelbredeligt syge og døende patienter samt en etik, der fokuserer på at give den døende den ultimative menneskelige opmærksomhed og faglige hjælp, også når der ikke mere er tale om behandling med helbredelse for øje.

For det er netop her, den moderne lægekunst har sin akilleshæl. De enorme tekniske og medicinske fremskridt har medført en helt ensidig fokusering på disse enestående moderne muligheder, så der på det moderne og supereffektive hospital ikke mere er plads til at tage sig af de patienter, som man ikke mere kan gøre noget (helbredende) for.

I "Ved livets afslutning – om palliativ omsorg, pleje og behandling" henvises der flittigt til K.E. Løgstrups tankeunivers, og som udgiverens mange akademiske grader antyder, er der langt hen ad vejen tale om en faglig fremstilling, først og fremmest henvendt til dem, der arbejder professionelt med lidende og døende patienter.

Der er da også for en stor dels vedkommende tale om særdeles videnstunge og teoretiske indlæg, men der er sandelig også blandt de i alt 16 bidragydere folk, som i høj grad formår at formidle både levende og ligefremt. Blandt disse er netop Birger Birkelund, der skriver om "Det æstetiske indtryk – en menneskelig livsfornødenhed". Endvidere skriver han sammen med Cecilie Eriksen om "Den meningsfulde død" og sammen med Lisbeth Birkelund om "Livet er livet værd – trods ALS".

Andre fremragende artikler er skrevet af Michael Hviid Jacobsen: "Dødens dekonstruktion – om død og udødelighed i kulturanalytisk og samtidshistorisk belysning", Kirsten Kopp om "Hospicetanken", Ole Hartling skriver inciterende og bevægende imod aktiv dødshjælp i "Eutanasi eller palliativ omsorg, pleje og behandling", Knud Aage Møller om "Patienters selvbestemmelsesret", Jakob Birkler om "Etiske dilemmaer i mødet med den døende" og Ingeborg Kastberg Nielsen og Aksel Krogslund Olesen om "Musik og palliation". Bag den tørre titel gemmer sig et fint indblik i erfaringer med andagter på hospice.

De øvrige – alle absolut læseværdige – artikler er skrevet af Niels Peter Agger og Helle Timm, Niels Henrik Arendt, Karen Dalgaard, Mette Raunkjær, Tom Andersen Kjær, Christian Juul Busch, Bent Falk, Ingeborg Kastberg Nielsen, Kim Dirckinck-Holmfeld og Karsten Auerbach.

kultur@k.dk

Ved livets afslutning – om palliativ omsorg, pleje og behandling. Redaktør: Regner Birkelund. 372 sider. 398 kroner. Aarhus Universitetsforlag.