Den misbrugte Maria

I et nyt stort værk om Maria Magdalene behandles denne kvindes interessante bevægelse fra opstandelsesvidne til synderinde. Lisbet Kjær Müller har udført et imponerende forskningsarbejde og skabt en lidt tungt konstrueret, men smuk bog

Maria Magdalene som eremit svøbt i sit lange hår. På begge sider ses miniaturebilleder fra hendes helgenlegende. Værket er udført af Magdalene-mesteren fra Toscana i 1282. -- Foto fra bogen.
Maria Magdalene som eremit svøbt i sit lange hår. På begge sider ses miniaturebilleder fra hendes helgenlegende. Værket er udført af Magdalene-mesteren fra Toscana i 1282. -- Foto fra bogen.

Det er naturligvis ikke tilfældigt, at en ny bog om Maria Magadalene udkom i går på kvindernes internationale kampdag. Denne kvindefigur har om nogen stået model til lidt af hvert i en mandsdomineret verden, og med "Maria Magdalene – fra apostel til prostitueret" forsøger cand.phil. og sognepræst Lisbet Kjær Müller at skabe et samlet billede af en af kristendommens vigtigste kvinder.

Det gør hun i et værk, der er blevet til over syv år, og som rummer en ganske utrolig mængde viden og informationer. Gennem rejser og forskning har Lisbet Kjær Müller undersøgt alle aspekter ved Maria Magdalene for at klarlægge, hvordan hun af kirkens magthavere gennem tiden er blevet brugt. Bogen er mere en ophobning af viden end en samlet fortælling, og den lange tilblivelsesproces samt det enorme researcharbejde gør "Maria Magdalene" til en lidt tung læseoplevelse. Men har man interesse for Marias person og for det kristne kvindesyn, er det svært at forestille sig en mere grundig gennemgang end den, man finder her. Både med henblik på kirkehistorien, teologien, kunsten og forholdet mellem kønnene.

Maria Magdalene er måske det menneske, der af alle var tættest på Jesus i hans jordiske liv. Man mener, at hun stammer fra byen Magdala i Galilæa, og i evangelierne optræder hun som den ene af kvinderne ved den tomme grav påskemorgen. Mest udtalt er hendes rolle i Johannesevangeliet, hvor hun tiltales af den opstandne i den berømte "noli me tangere"-scene, der i den nyeste danske oversættelse bliver til: "hold mig ikke tilbage". Disse Jesu ord til Maria er blevet udlagt som tegn på et meget nært forhold mellem de to, og Müller beskriver, hvordan Maria herfra transformeres fra opstandelsesvidne til synderinde. Dette skyldes blandt andet evangelisten Lukas, der reducerer Marias betydning ved graven og derudover introducerer synderinden i farisæerens hus, der tørrer Jesu fødder med sit hår.

Denne kvinde er blevet identificeret med Maria Magdalene, og tilmed blev Maria ifølge Lukas af Jesus befriet fra syv dæmoner, hvilket senere førte til de syv dødssynder. Müller mener, at kønsrollerne i kristendommen har bevæget sig fra ligeværd til maskulin dominans, idet man fejlfortolkede Paulus, der i virkeligheden i sin forventning om Jesu genkomst udlignede alle forskelle mellem mennesker. Men gradvist overtager kirken den omgivende kulturs kvindesyn og baner vejen for Marias karriere som angrende synder. Især to magtfulde mænd bidrager til dette. Pave Gregor den store, der i en prædiken i 591 officielt udnævnte Maria til synderinde, og munken Bernhard af Clairvaux, der blev talsmand for den store bodsbevægelse, der dyrkede Maria som det menneske, der har syndet meget. Men som også af en nådig Gud bliver tilgivet meget.

Der er voldsomme bevægelser på spil omkring Maria Magdalene, og spekulationerne foregår stadig. Med liberalteologien sidst i 1800-tallet kom der ny fokus på Jesu menneskelighed og mulige erotiske liv, og senest har romanen "Da Vinci Mysteriet" på folkelig vis genoplivet teorien om, at Maria og Jesus stiftede familie. Müller inddrager dermed også den mere populære kunst i sin omfattende analyse, og efter endt læsning sidder man lidt forpustet tilbage med den klare formodning, at der umuligt kan findes mere Maria-stof derude. Bogen er et tungt forskerværk, der skal læses i små bidder. Imponerende i sin detaljerigdom og forsynet med smukke illustrationer fra kunstens gengivelse af Maria, hvilket gør det til et æstetisk smukt værk som skabt til at stå blandt de øvrige opslagsværker.

Til gengæld er den også upersonlig som et opslagsværk, og man bliver helt glad, da forfatteren pludselig til sidst afslutter med følgende inderlige svada: "Magdalenes krop er blevet misbrugt af kirkens mænd til at forkynde deres egen synd, skyld og skam. Det er kun kirkens mænd, der kan rehabilitere hende ved at forandre deres egen kropsbevidsthed, som undertrykker dem selv i cølibatet og kvinderne i kirken. Den kristne kirke kan lære os at møde det fremmede, sådan som det andet køn er et fremmedlegeme, og forvandle frygt til glæde." Den misbrugte Maria æres her, som hun æres bør. Hundrede år efter indførelsen af kvindernes store kampdag og over 2000 år efter, at hun ifølge overleveringen blev udvalgt som særligt vidne til Jesu opstandelse. Bedre sent end aldrig.

Kristeligt Dagblad bragte i går et interview med forfatteren om bogen.

Lisbet Kjær Müller: Maria Magdalene – fra apostel til prostitueret. 321 sider. 279 kroner. Forlaget Alfa.

Bernhard Lewkovitchs klumme, Post Scriptum, der skulle have været i avisen i dag, udgår, men bringes senere på ugen.

kultur@kristeligt-dagblad.dk