Den moderne festival er en komprimeret kulturbombe, mange ikke vil undvære

Der er stor opbakning til kulturfestivaler efter corona-aflysningerne. Kun et fåtal har ønsket at få deres billetter refunderet. Langt de fleste melder sig klar til næste år. Forskere fortæller, at festivalerne har skabt sig en stor følgerskare ved at være ”alt-i-en”-kulturoplevelser

10.000 mennesker mødes hvert år på stranden i Tisvildeleje til tredages festival med musikscener, madboder og fællesarealer. – Foto: Maria Sattrup.
10.000 mennesker mødes hvert år på stranden i Tisvildeleje til tredages festival med musikscener, madboder og fællesarealer. – Foto: Maria Sattrup.

Da Roskilde Festival i begyndelsen af april meldte ud, at man måtte aflyse den 50. udgave af den ikoniske festival, skrev festivalledelsen:

”Du kan gøre en kæmpe forskel ved allerede nu at sige ja tak til at være med til Roskilde Festival i 2021. På den måde vil du være med til at sikre fundamentet for festivalen og hjælpe os gennem den næste meget svære tid.”

Også fra andre festivaler lød det, at selvom man selvfølgelig var i sin gode ret til at bede om at få billetten refunderet, så håbede de, at så mange som muligt ville overføre deres billetter til 2021. Deres appeller lader til at være hørt. Den 8. maj havde Roskilde Festival sat sin deadline for eventuel refundering og kunne efterfølgende meddele, at mere end 85 procent havde valgt at beholde deres billetter. To uger efter meldte den nordsjællandske strandfestival Musik i Lejet ud, at mindre end 2 procent havde ønsket at få deres penge igen. Og senest kunne Tønder Festival den 26. maj tilslutte sig taknemmelighedskoret med over 85 procent, der havde valgt at overføre billetterne til 2021.

Hos Musik i Lejet fortæller Andreas Grauengaard, der sammen med sin tvillingebror, Kristian, stiftede festivalen i 2008, at det helt konkret betyder, at festivalen har sikkerhed og likviditet til at vende tilbage næste år. Men også derudover har opbakningen rørt dem.

”Folk har valgt at beholde deres billet, fordi det specifikt er det her, de gerne vil. Vi bliver valgt til, fordi de glæder sig til vores festival,” siger han.

Det er ikke helt nyt for festivalen at blive valgt til. De interesserede har i de senere år skullet være hurtige på tasterne for at få billetter. Billetterne til årets aflyste festival blev udsolgt på blot få minutter tilbage i december.

”Jeg tror, den store tilslutning i vores tilfælde er en kombination af, at vi har en attraktiv beliggenhed og samtidig har en god fornemmelse for at skabe oplevelser i strandkanten. Man kan opleve Michelin-mad og lokale specialiteter, mens vi både forsøger at favne det brede og udfordre vores gæster med musikprogrammet,” siger han.

Derudover henviser han til det lidt udefinerbare, der ofte bruges om festivaler: den særlige ånd. Andreas Grauengaard tror, at Musik i Lejet opstår i mødet mellem de forskellige fællesskaber, der figurerer. Blandt gæsterne, de frivillige og lokalsamfundet. Deres eget bidrag i udviklingen af festivalens ånd tror han helt basalt er, at de har gjort sig umage for at skabe en festival, de selv har lyst til at besøge. Andreas Grauengaard mener, at festivalernes generelle succes skyldes, at rigtigt mange festivaler har været dygtige til at følge med tiden. I stedet for blot at være musikscener har man formået at udvikle koncepterne rundt om musikken, så gæsterne underholdes og stimuleres kulturelt på flere forskellige niveauer.

Festivalscenerne – både dem med og uden musik – trives i bedste velgående i disse år, hvor billetterne går som varmt brød, samtidig med at nye festivaler som Heartland og Tinderbox er dukket op. Det har kastet akademisk interesse af sig, da et hold af forskere fra Syddansk Universitet (SDU) er i gang med at undersøge festivalernes betydning og popularitet. Projektet er ledet af Ian Woodward, kultursociolog og professor ved SDU.

”Festivaler tilbyder en ’alt-i-en’-kulturoplevelse. En musikfestival eksempelvis rummer jo meget mere end musik. Samtidig er vi vilde med festivaler, fordi de giver muligheden for at blive overrasket, rørt og begejstret over ting, vi ikke havde nogle forventninger om,” fortæller han.

Ian Woodwards pointe om, at musikfestivalerne er en helhedsoplevelse, der transcenderer musikken, underbygges af det faktum, at så stor en del af festivalpublikummet har valgt at overføre deres billetter til 2021 uden at kende det mindste til musikprogrammerne. At festivalerne appellerer til en målgruppe via et brand, der er mere end summen af navnene på plakaten, sås eksempelvis også hos Musik i Lejet i 2018 og Smukfest i 2016, hvor alle partoutbilletter blev udsolgt uden et eneste offentliggjort navn.

At festivalerne virker tiltrækkende på det moderne publikum grundet den samlede pakke, suppleres af Signe Banke, der er ph.d.-studerende på institut for marketing og management ved Syddansk Universitet. Hun fortæller, at mange gæster har fremhævet netop festivalernes brede palet af tilbud. Især de store opjusteringer på madområdet har vundet stor gunst.

”En kvinde i 50’erne fortalte, hvordan man i sin tid på festivalerne ’kunne leve en hel uge af hotdogs’, hvorimod maden i dag er en stor del af oplevelsen. Om det så er fællesspisning og mad lavet af gode råvarer eller festivaler med et stort og varieret udbud af streetfood,” forklarer hun.

Som årene er gået, er det at tage på festival blevet en større økonomisk investering. Vil man tre dage på Musik i Lejet koster billetten 1295 kroner, mens man skal punge ud med 2200 kroner for en uge på Roskilde Festival. Hertil skal man lægge et betragteligt beløb oveni for mad og drikke. Udgifterne løber op i et beløb, der svarer til en mindre ferie udenlands, men det er de fleste festivalgængere ifølge Signe Banke bevidste om.

”Som en kvinde i 20’erne fortalte mig, så er det kun muligt at opleve en festival denne ene gang om året. Og modsat din ferie, så afhænger oplevelsen ikke kun af dem, du tager af sted med, men af det større fællesskab på pladsen. Det kan så være baseret på musiksmag, et lokalsamfund, bestemte værdier eller festivalen i sig selv.”

Ian Woodward stemmer i. Han fortæller, at der især på de store festivaler er sket en kommercialisering af det kulturelle forbrug. Dog tror han, at friheden, følelsen af fællesskab og den kæmpe variation i tilbud for mange kompenserer for den fremmedgørelse, de store udgifter kan resultere i. De, som vælger – og har muligheden for – at tage på festival, bliver en del af et kraftfuldt socialt ritual, forklarer han.

”Festivalenergi kommer af at dele en ekstraordinær oplevelse gennem ellers ret hverdagsagtige oplevelser som at dele en øl, en dans eller en tur i vandet. Det, at man kan se, at andre deler samme begejstring og følelse, er noget, der kan skabe længerevarende sociale bånd og fællesskabsfølelse.”