”I morges ringede Rino. Jeg troede, han ville have flere penge, og var parat til at sige nej. Men grunden til hans opringning var en anden: hans mor var forsvundet.”
Sådan lyder den første sætning i Elena Ferrantes ”Min geniale veninde”, som Laura Petersen er i færd med at læse. Men når den 26-årige medicinstuderende sætter sig til rette i sin lænestol og fortaber sig i fortællingen, er det ikke med den trykte bog i hænderne. Ligesom et stigende antal danskere foretrækker Laura Petersen nemlig e-bøgerne frem for papirbøgerne. Hun repræsenterer dermed en gruppe af moderne bogelskere, der omfavner de digitale muligheder.
Læsningen af e-bøger er blevet et stadig mere udbredt fænomen, konkluderer Stig Hjarvard, professor i medievidenskab ved Københavns Universitet, i en ny undersøgelse.
Fra 2015 er det således otte procent af danske læsere, der læser e-bøger ugentligt. Det lyder muligvis ikke af meget, og 76 procent af læserne angiver da også, at de sjældent eller aldrig læser e-bøger. Det interessante er dog, at e-bogslæserne er meget flittige læsere, der typisk også læser papirbøger, og som i højere grad end andre læsere taler med andre om litteratur og giver bøger i gave.
Ifølge Stig Hjarvard er det udtryk for, at bogen har indtaget sin plads i den digitale verden, og det åbner muligheder for litteraturelskerne.
”Vi har efter min vurdering at gøre med folk, som er rigtig glade for at læse litteratur, og som bare har fået flere muligheder for at gøre det. Sammenlignet med gennemsnittet læser de lidt mere, og derfor søger de også nye veje til at få det behov opfyldt.”
”For fire-fem år siden var e-bogen noget, man skulle købe sig et særskilt apparat til, en Kindle eller en særlig e-bogsreader. Det har for mange været en ekstraudgift, det har i dansk sammenhæng været et nichefænomen. Det er først nu her, hvor vi er begyndt at læse alt muligt andet på vores tablets, at bogen har fundet en plads.”
Laura Petersen betegner sig selv som en ivrig læser, men hun blev træt af at slæbe de tunge papirbøger med på rejser og ferier. Efter anbefaling fra en ven købte hun derfor i 2013 en Kindle, som er en e-bogslæser i tabletform. For hende gjorde det læsning nemmere, men ikke dårligere.
”Mange har en romantisk tilgang til papirbøger. At de lugter af bibliotek. Jeg har aldrig haft den nostalgiske opfattelse. Jeg kan sagtens fortabe mig i en fortælling, selvom jeg læser den på en skærm. På den måde har jeg ikke fornemmelsen af, at jeg sidder med et teknologisk apparatur. Hvis forfatteren er dygtig nok, kan man trække læseren ind i fortællingen, uanset om det er på papirsider eller i digital form,” fortæller Laura Petersen.
Det er dog de færreste, der som Laura Petersen investerer i en decideret e-bogslæser. I stedet viser Stig Hjarvards undersøgelse, at de fleste læser e-bøger på tablets eller smartphones.
Ifølge Sara Tanderup, der er postdoc ved institut for litteraturhistorie på Aarhus Universitet, er det dog ikke læsernes teknologiske kendskab, der er afgørende for, om de læser e-bøger eller ej.
”De danskere, der læser e-bøger ugentligt, er formentlig ikke digitale typer, der har fået øjnene op for bøger. Det er nok nærmere omvendt. De er i den gruppe, der i forvejen er mest glade for litteratur og derfor er åbne over for at læse e-bøger. Folk, der læser meget, taler om litteratur og køber bøger, er typisk åbne over for litteratur i andre medier. Vi ser eksempelvis også en stor stigning i brugen af lydbøger,” forklarer hun.
Sara Tanderup mener, at det er forkert at tro, at læserne enten er til e-bøger eller papirbøger. I stedet mener hun, at de nye digitale litteraturformer medvirker til en gradvis udvikling, hvor litteraturbegrebet bliver udvidet. Derfor rummer begrebet ”at læse” nye måder at indtage litteratur på, og e-bøger har på sin vis medført en opmærksomhed på, hvad de forskellige litteraturformer kan i forhold til hinanden.
”Der er en idé om bogen og litteraturen som noget nostalgisk, der er forbundet med fordybelse, og som somme tider stilles i modsætning til den digitale litteratur. Men det er nok en konstrueret modsætning. Der er kommet en anerkendelse blandt bog-elskere om, at litteratur kan findes gennem forskellige medier. De digitale medier gør det eksempelvis muligt at dyrke de ting, man forbinder med antikvariater – at man kan finde indscanninger af en sjælden udgave af Shakespeare. På den vis tilbyder de en anden grad af tilgængelighed,” siger Sara Tanderup.
Laura Petersen kan godt finde på at købe en fysisk kogebog som gave, men derudover er papirbøger et såkaldt overstået kapitel for hende. Med e-bøger føler hun nemlig, at hun får endnu større adgang til den litteratur, der interesserer hende.
”Alle bøger, der er udgivet før 1950, kan man hente gratis. Derfor har jeg læst sådan noget som Dostojevskijs værker. Men jeg har også købt bøger af eksempelvis Haruki Murakami, og det smarte er, at e-bøgerne ofte er billigere end papirbøgerne, og så belaster de jo heller ikke klimaet på samme måde,” siger Laura Petersen.